torsdag den 16. februar 2012

Tumbler

Jeg har altid været fascineret af antikke quilts (surprise surprise) - især one-patch charm quilts. Måske fordi man i dem får lov til at lege med rigtig mange forskellige stoffer, da hele ideen med disse nemlig er, at man bruger udelukkende FORSKELLIGE stoffer.

Da min mor på et tidspunkt spurgte mig om jeg kunne tænke mig et slumretæppe (om jeg kunne!!!) og i så fald hvilket, var jeg ikke sen til at vælge tumbler mønstret. Tumbler betyder vandglas - og på dansk kender nogle den som en urtepotte. Det er altså et slags kvadrat (? øh, det har i alle fald 4 hjørner), som har 2 lige lange vertikale sider, men hvor top og bund ikke er lige lange (faktisk er den ene dobbelt så lang som den anden) ... bortset fra at man vel ikke kan sige at der er top og bund på en tumbler facon, da den kan vende begge veje?

Nå, men jeg har elsket disse antikke tumbler quilts så længe jeg kan huske - som f.eks. denne antikke top fra Marie Miller's Antique Quilts

Jeg har længe haft 3" færdigudstandsede tumbler papper i butikken (3" er højden, fra top til bund), men det var først da min mors slumretæppe blev færdigt, at der kom lidt gang i salget af dem. Her ser I min mors quilt:

Det passer lige præcis med en pakke med 300 tumblere til et slumretæppe som dette. Ideen er at man bruger udelukkende FORSKELLIGE stoffer (her alle 1800 tals reproduktionsstoffer) og syr dem sammen skiftevis lys/mørk i rækker. Forelsk jer nu ikke det enormt flotte kantstof som er en GAMMEL reproduktion af indisk oprindelse fra Den Haan & Wakenmakers i Holland - og jeg har det ikke i butikken. Jeg har så nogle andre bortstoffer, der godt kan minde lidt om det min mor har brugt. Køber man en pakke med 300 stk tumbler papper, får man et lille gratis mønster med billede af min mors quilt med.

Nyt i butikken er bittesmå tumblere på 1" (ca. 2,5 cm fra top til bund) ... og i går kunne jeg ikke nære mig for liiiiige at skulle prøve at lege lidt med dem. Jeg fandt ud af at det gik lidt nemmere med en sewline lim-pen fremfor at ri dem ... for de er altså ikke store.

Hverken skabeloner (Dkk 32,- for 100 stk) eller limpen (Dkk 54,- med en ekstra lim refill) ligger i netbutikken, da jeg pt. har vanskeligheder med at opdatere denne (har en døende computer her) ... men jeg HAR dem altså ;-)
Her ser I mine fingerspidser ved siden af ... ikke store ... altså tumblerne. Hvad skal man lave af dem? Ja, det er nok ikke et slumretæppe - måske et dukketæppe ... eller en mug rug?

Når skabelonerne er så små som de er, er man næsten nødt til at fuzzy cutte /udsøge sig motiverne, hvis der er for langt imellem motiverne.

3 kommentarer:

  1. lekkert! så søte små-tumblers!

    SvarSlet
  2. Hej Helene
    Som du dog kan friste - hele tiden. Superflot tæppe. Og med alle de rester af stof jeg har, så kunne jeg få et meget smukt tæppe.
    Quiltehilsner
    Anette Askholm

    SvarSlet
  3. Sikke flot tæppe din mor har lavet. Dejligt at hun gider lave det til dig. Søde små nuttede tumbler du har. Det må vist kræve en del tålmodighed at arbejde med den, når de er så små :>. God weekend til dig.

    SvarSlet