torsdag den 20. juni 2013

Stop toget ... jeg vil af!

Fuldstændig som jeg plejer på denne tid af året har jeg det som om jeg er på et tog, der er kørt løbsk ... bare drøner derud af og jeg prøver at holde fast så godt jeg kan ...

Ikke nogen rar følelse ...
 
På skolelærerjobbet er der en del ender, der lige skal knyttes og projekter, der skal afsluttes ... og f.eks. i aften den årlige skolefest, som af uvisse årsager er placeret på et tidspunkt, hvor alle medarbejdere har det præcis som mig.
 
I butikken er der også lige et par ting, der skal ordnes inden jeg om en uge drager på ferie ... repro-abonnementer, der skal sendes. Nogle er sendt, resten bliver sendt i løbet af den næste uges tid ... Flora Nordica pk. 3 skal også ud ... og der er bare 3 åbningsdage tilbage i butikken; imorgen fredag den 21. , lørdag den 22. og tirsdag den 25. juni. Desuden endnu 2 cafeer; på mandag og på onsdag.
 
Lige nu er jeg mest bekymret for om jeg kan nå at vaske og pakke alt det tøj og alle de tasker, der skal gøres klar til familiens ferier hid og did og på kryds og tværs af Danmark og det store udland. I går fik jeg Albert til at kravle på loftet og hente et par tasker ned ... det var da en start.
 
Har du noget du skal bruge til dine syprojekter inden sommerferien for alvor rammer, så skynd dig at bestille, så jeg kan få det af sted inden jeg selv drager af. De allersidste breve vil gå herfra torsdag den 27. juni ... og butikken vil først være åben igen tirsdag den 30. juli.

søndag den 16. juni 2013

Nyt projekt på vej...

Så lægges sidste hånd på et nyt projekt til Hendes Verden... igen et klassisk design syet i reprostoffer.

 
At sy lukkekant på er sjovt nok den del af processen som jeg MINDST kan lide ... selvom det betyder at projektet så (næsten) er færdigt.



fredag den 14. juni 2013

Repro pk. 41, ”Da børn blev børn …”

Som I sikkert har set på Wenches blog, så er WJCC's 41. repropakke klar til udsendelse. Jeg har allerede udleveret de første par pakker og efterhånden som jeg får dem pakket og klar, vil jeg sende dem ud til abonnenterne. Dette er så den sidste af de 3 forudbetalte pakker.

Endnu engang indeholder pakken lækre stoffer, denne gang typiske for tiden lige omkring århundredeskiftet. Her er mine stoffer:

Lækre indigoblå, røde, shirtings samt et par ternede stoffer som er så typisk for denne periode.

Igen er temaet børn & barndom og små quilts ... og måske vil nogle af jer blive glade for at høre at Wenche og jeg har tænkt os at fortsætte dette tema året ud?

 
Jeg har syet denne mini på maskine vha. hurtige teknikker og symaskine og har også quiltet på maskine. På bagsiden af quilten blev der plads til et par overskudsblokke.
 
 
Jeg har pt. ingen ledige pladser på dette abonnement, men det er muligt at blive skrevet på venteliste. Kontakt evt. Wenche, som har plads!

Butikken lukket i dag

I dag er butikken i Kolt lukket, da jeg skal til et møde.

Jeg er på "pinden" igen i morgen...


mandag den 10. juni 2013

En tur i haven ... med en bog eller to?

Så er bogen flere har ventet på også kommet her til matriklen. Hollandske Petra Prins' og Ann Moonen's fælles bog "Promenade in a Dutch Garden". Bogen koster Dkk 399,- og er endnu en UUNDVÆRLIG tilføjelse til din bogreol, hvis du kan lide antikke quilts og reprostoffer.

Der er også kommet nye eksemplarer af Di Ford's første bog "Primarily Patchwork", som blev revet væk i første omgang. Det gik så stærkt at jeg hverken nåede at få den på hjemmesiden eller sikre mig et eksemplar selv ... og det går jo ikke ;-)


Dkk 330,-
 
Og endelig endnu et par eksemplarer af bestselleren "Feathering the Nest" af Brigitte Giblin, som jeg har langet ud over disken, som var det varmt brød. Også en FANTASTISK bog, Dkk 299,-
 
 
 
Jeg har ikke engang fået dem ud af kassen endnu (på nær et eksemplar til mig selv) ... og guderne må vide, hvornår jeg får tid til at lægge dem i netbutikken ... og om der mon er nogle tilbage, når jeg når dertil, men nu har jeg da skrevet her og på Facebook at jeg har fået dem!

torsdag den 6. juni 2013

Eftermiddags café i morgen fredag 7/6

I morgen er der igen eftermiddagscafé fra 15.30-17.30 ... den sidste på denne side af sommeren.

 
Så grib et sytøj og kig forbi i morgen og se nogle af de nye fine reprostoffer, der er kommet ... så giver jeg kaffe og lidt sødt dertil.

mandag den 3. juni 2013

Vafler og Bikager i Hendes Verden

I dag er Hendes Verden kommet på gaden og der er et patchworktillæg, hvortil jeg har leveret et design.



Vafler & Bikager, Slumretæppe str. ca. 148 x 182 cm
 
 
Et typisk reste-/charmtæppe, syet i hånden over pap

Tæppet har fået sit navn efter de skabeloner, der er brugt. De hedder på engelsk ”honeycombs” og er en slags aflange hexagoner. ”Honeycomb” betyder bikager eller vaffelmønster på engelsk.


Hendes Verden kalder det fejlagtigt et sekskantstæppe og bruger ikke mit navn for det, men kalder det fejlagtigt "Sekskantstæppe".

Skabelonen er aftegnet sammen med syvejledningen, men gider man ikke sidde og tegne og klippe selv, kan den altså fås udstandset, som vidst på mit billede ved siden af Hendes Verden. Den sælges i poser med 142 stk for Dkk 299,-. De kan sagtens bruges flere gange, så man behøver altså kun den ene pose.

Har man ikke så mange rester af 1800 tals reprostoffer, så kan man f.eks. bruge en charmpakke fra moda. Disse koster Dkk 150,- pr. stk og der er 42 stk 5"x5" kvadrater i en pakke. Der kan lige ligge én enkelt skabelon på ... og hos Helene Juul Design er det også muligt at købe helt ned til 10 cm/fuld bredde stof, hvis man vil købe sig til sine "rester" ;-)

Tag gerne kontakt, hvis jeg skal lave et sykit. Jeg har et kæmpeudvalg af reproduktionsstoffer i de viste farver  - dog nok ikke nogen der er MAGEN til da stofferne til dette tæppe er taget fra det private lager, opbygget gennem 20 år. Charmpakken som jeg viser på billedet er en Civil War reproduktionspakke, der hedder "Metropolitan Fair".

En anden ting jeg er ked af at Hendes Verden IKKE har skrevet er, at jeg faktisk har syet dette tæppe i samarbejde med min mor, Alice Knudsen. Det har jeg ellers skrevet til dem!

I får lige et lille snigkig på tæppet her, fotograferet af Albert. Her er det muligt at se nogle af stofferne tæt på. Som det kan ses er der brugt en masse forskellige shirtingsstoffer og ellers reprostoffer i mange farver (rosa, blå, grøn, gul, rød mm). I alt er der ca. brugt  1,7 meter hver af lyst/shirting stof og 1,7 meter mellem/mørke reproduktionsstoffer i forskellige farver.

Den smukke quiltning som man kan fornemme her er et fladedækkende mønster, der kaldes Baptist Fan. Det var meget brugt netop til restetæpper som dette i slutningen af 1800-tallet. Det kan gøres i hånden, men dette tæppe har været en tur i Norge og er blevet professionel longarm quiltet hos Merete Ellingsen. Nok en af Skandinaviens dygtigste longarmere.

søndag den 2. juni 2013

Spring market 2013 i Portland

For et par uger siden var der Quilt Market i Portland, USA. Det er en branchemesse for stofproducenter, mønster- og stofdesignere samt naturligvis for quiltebutiks indehavere. Der er altså ikke åbent for publikum, men det er alligevel spændende at få et lille glimt af, hvad der rører sig på den internationale quilte"scene".

Jeg har de selv med stor interesse læst div. blogindlæg og kigget efter gode videoer på YouTube og syntes at jeg ville dele disse med jer. Denne er den hidtil bedste synes jeg ... hvis man kan leve med at det er på engelsk og at Carina Gardener (og mange af dem hun interviewer) er meget amerikanske ... på den der frygtelige overdrevne affekterede måde ;-)

Pas på ... øjnguf venter:



Her er en anden video ... ingen snak kun musik og LÆKRE billeder af modas nye kollektioner:


Helene Juul Design er forhandler af moda stoffer. Jeg får naturligvis ikke alle viste kollektioner hjem ... men de fås da også andre steder ;-)
 

Norske Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts har også været i Portland og deltage med en butiksstand. Wenche har også lavet en YouTube video ... og den er på norsk, så det er til at forstå.

 
De fleste af de modeller du ser i videoen fra Northern Quilts stand har vi i butikken ... eller får i butikken i nærmeste fremtid. Helene Juul Design er eneforhandler i DK af Northern Quilts mønstre!

Hvis du også har lyst til at læse et par rapporter fra Quilt market 2013 i Portland og se flere flotte billeder, så prøv at besøge Jim Holtz, der lige har lavet sin første stofkollektion for Coats.

Sherri fra A Quilting Life bloggen var også i Portland og har lavet et par blogindlæg om dette.  Her er det ene og her det andet.

Jen Eskridge fra ReannaLily Designs har ligeledes afgivet sin Portland rapport. Og det samme har 
Allison Haris fra Cluck Cluk Sew bloggen. Hun var i Portland for at promovere sin nye (og allerførste) stofkollektion for Windham. Det har hun skrevet om her.

Quiltdesigner Stephanie Dunphy fra Loft Creations har lavet et underholdende blogindlæg fra "Sample Spree" og her er et andet indlæg. Sample Spree er en event på markedet, som man står i kø for i flere timer. Forestil jer så hundredevis af quiltedamer der er ved at trample hinanden ned for at komme ind og købe prøver (sample på engelsk = prøve) på div. stofkollektioner, mønstre, tråd mm.

Lori fra Humble Quilts var også til Spring Market og lavede et blogindlæg fra Schoolhouse, som er der hvor forfatterene af quiltebøger og quiltedesignerne viser deres nye designs frem og fortæller lidt om det.

Åh, var det alt dette ikke bare øjn-guf?
Jeg kunne godt tænke mig engang at tage til market ... bare for at opleve det med egne øjne. Måske skulle man begynde at spare sammen.

lørdag den 1. juni 2013

Kursus i Moderne Quiltning

I dag var der kursus i butikken i "Moderne Quiltning" med Maria Harrits fra AllMomasQuilt.


Det er nok ingen hemmelighed at Maria er en ret så talenteret maskinquilter, der kan ting på og med sin symaskine vi andre kun kan drømme om. Maria har efterhånden holdt en del quiltekurser i butikken, både for begyndere og for de mere erfarne, og i dag var emnet "Moderne Quilting" som en opfølgning på vores fælles Intro til Moderne quilts kursus for et par måneder siden.

Denne nye trend inden for pw- og quilteverden, på engelsk kaldet "The Modern Quilt Movement" vinder større og større indpas, ikke mindst blandt de mange (yngre) patchworkere, quiltere (og bloggere) rundt omkring i verden. Og når man nu har syet en moderne quilt, så skal den jo også quiltes. Det er der selvfølgelig også nogle moderne "regler" for og teknikker til at udføre - og det var disse regler og teknikker Maria introducerede en håndfuld søde quiltere for i dag.

Kurset foregik som en blanding af teori, demonstration af teknikken fra Maria og "hands-on" for kursisterne, når de skulle afprøve teknikkerne på egne symaskiner.

Her kommer lidt stemningsbilleder fra  i dag

 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg tror kursisterne havde en dejlig - om end varm - dag i quiltningens tegn ... og det var så sæson'ens sidste kursus. Nyt kursusprogram for efterår/vinter 2013 kommer i slutningen af juli/starten af august.