søndag den 31. marts 2013

Forsinket fødselsdagsgave!

I dag mødtes Maria og jeg i butikken for at "lege" lidt (læs kigge på stoffer og mønstre og planlægge nye modeller).

Med sig havde hun en forsinket  fødselsdagsgave med til mig


 den skønneste toilettaske syet i hør og et flot reprostof
 
 
modellen er et Northen Quilts kursusmønster - og desværre ikke et købemønster. Det er samme model som Wenche underviste i, da hun var på besøg i Oktober
 
 
Det er naturligvis husfotografen, der har fotograferet - både kursusdeltagernes og Marias model

fredag den 29. marts 2013

Påskesyning

Min yngste søn skal konfirmeres om en månedstid ... og jeg havde nu egentlig ikke tænkt mig, at jeg skulle have syet noget til ham, simpelthen fordi jeg ikke lige kunne se, at jeg havde tiden til det. Men, for et stykke tid siden sagde han mig ligesom lidt henkastet om ikke jeg syede et tæppe til ham til konformationen ... ligesom jeg havde gjort til hans 8 år ældre storebror.

"Øh, jo ... det kan da godt være!" Gispede jeg ... og siden har jeg hovedagelig brugt tiden på at spekulerer på, HVAD jeg skulle sy ... og om jeg kunne nå det. I dag fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve at tænke lidt konstruktivt. Hvad man kan egentlig nå på så kort tid???

Jo, noget på symaskine og hurtige skæreteknikker. Hans ynglingsfarve er rød (!!!) og med det for øje fandt jeg i dag en masse stoffer frem - også en del der IKKE var røde - og begyndte at lægge dem op i behageligt farveforløb.


Lad os se, hvad der bliver ud af det ... fortsættelse følger .. forhåbentlig!

Er der andre, der syr i Påsken???

torsdag den 28. marts 2013

Ren forkælelse!!!

Ja, jeg blev jo halvrund i går, som der var én der påpegede ... og det blev så fejret på behørig vis. Nu har vi en del børn hver især ... og selvom de fleste for længst er flyttet hjemmefra og nogen af dem flyttet til hovedstaden, så kom de alligevel hjem til fødselsdag i går allesammen ... også "sviger-pap-børnene".

Det var rigtig hyggeligt og jeg blev begavet så det halve kunne være nok. Ud over de mange søde hilsener jeg har fået pr. mail og facebook mm, har jeg fået blomster og chokolade fra kunder og kursister i sidste uge ... og igår fortsatte så gaveregnen.

Fra egne børn var der en fantastisk film "Niceville" på BlueRay samt en Herstal urtekværn, fra Alberts unger et sjov "Hoptimist" thermokrus  samt lækker cremer fra Biotherm.

Min søde veninde Anne-Mette, apotekerdamen, er næsten altid også leveringsdygtig i lækker creme ... hun har efterhånden fundet ud af, hvis hun ikke forsyner mig løbende, så får jeg altså ikke smurt creme på kroppen ;-)
Cremen var pakket i den fineste "Peek-a-boo" taske i lækre forårsfarver.

Fra min søde syveninde, Karin, var der en rigtig sød nålepude med indbygget "skraldespand", syet i brune og doublepink reprostoffer.

Fra manden i mit liv et lille hjemmelavet kort ... der afslører, hvad pengene i brevet skal bruges til ... sommerens længe ventede tur til USA


Fra mine forældre var der også et brev med penge ... så mon ikke de bliver sat til side til USA-turen

... og gaven fra mig selv ... til mig selv
 
En bog jeg har ønsket mig siden den udkom for et par år side .... om de mange flotte antikke australske quilts skrevet af Anette Gero og med mønstre til hele 29 af dem lavet af Kim McLean. Nøj, hvor er den lækker ... og dyr!
 
Nu vil jeg nyde Påskedagene ... og de skal helt sikkert inkludere både syning og nærstudering af denne bog.

onsdag den 27. marts 2013

Mrs. Billings pakke 2

I mandags havde vi 3. mødegang i butikken med Mrs. Billings BOM'en. Der er "kun" nyt sytøj hver 2. gang, da dette er et digeret projekt, så damerne var spændte på, hvordan runde nr. 2 så ud og hvilke stoffer de fik.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi hyggede os og spiste lagkage, da både butikken og undertegnede har noget at fejre i disse dage. De fleste var stort set færdige med pakke 1 og viser her deres midterblokke frem ... som stort set (mærkelig nok ;-) er næste identiske med min.

se flere billeder og læs indlægget på Mrs. Billings bloggen
 
Her er så butikkens version, som den ser ud nu til 2. omgang.
 
Et kvadrat på 33"/knapt 84 cm ... og den bliver ved med at vokse!
Læs mere og se flere billeder på Mrs. Billings bloggen
 
Fakturas er på vej ud og pakkerne bliver sendt i det tempo at de bliver betalt ... men husk nu at det er Påske og at postbuddet også holder Påskeferie! ;-)
 
I dag er det min føs'da og jeg venter huset fuld af alle vores børn (vi har 6 tilsammen) og "svigerbørn", så måske jeg skulle se at komme i omdrejninger og få ryddet bulen og begyndt på at tænke på lidt mad???

lørdag den 23. marts 2013

Butikkens føs'da

På trods af sne og bidende kulde var der mange, der lagde vejen forbi butikken i Kolt i dag og benyttede sig af de gode tilbud.

 
Der begyndte allerede at danne sig en lille kø på trappen før vi åbnede
 
 
Stemningen var god og folks snakkede og hyggede sig
 
 
alt imens der også blev handlet lidt "godter" ...
 
Maria hjalp mig med at skære stof ... og kunderne med "at regne den ud"...
 
 
og søde Nanny måtte hoppe om på den anden side af disken og hjælpe til også, da der var flest
 
og tøserne sørgede for at servere kaffe for Helene, der blev helt tør i munden af alt det stof
 
 
Tak til alle kunder, der kiggede forbi i dag og var med til at gøre 7-års dagen festlig.
 
Vil du se flere billeder fra i dag, så kan du besøge butikkens flickr-album

tirsdag den 19. marts 2013

På lørdag er det butikkens fødselsdag ... hurra, hurra, hurra!

Det er næsten ikke til at tro det ... men butikken fylder snart 7 år!


Egentlig er det først den 27. marts (der som nogen måske husker også er datoen for min egen føs'da), men i år falder denne dato midt i min Påskeferie, så vi fejrer fødselsdagen lidt før .... nemlig på lørdag den 23. marts, hvor butikken har åbent fra kl. 10.00-15.00.

Der er som sædvanlig noget at komme efter, når butikken holder føs'da!


I år er der -25% på ALT stof , bemærk mindstekøb er dog ½ meter af hver og 1 meter af de i forvejen nedsatte stoffer!

Tilbuddet gælder også for afskårne stofstykker (FQ & 30 cms) i kurvene, stofpakker med flotte matchende stoffer, bolt-ends samt sykits, så kom og gør en god handel!

Tilbuddet gælder naturligvis også alle online-ordre modtaget lørdag ... dog med det forbehold, at disse ordre af praktiske årsager først kan ekspederes EFTER den fysiske butiks lukketid lørdag kl. 15.00 ... og med det forbehold, at der kan være stoffer, der er udsolgt!

torsdag den 14. marts 2013

moda abonnement i forårsfarver

Hos Helene Juul har vi et moda abonnnement. Ideen opstod sidste sommer fordi jeg jo løbende får nye og flotte moda kollektioner hjem i mange forskellige farver og stilarter og der er pt. ledige pladser på abonnmentet!


Abonnement indeholder 6 årlige forsendelser; i januar, marts, maj, juli, september og november og bliver udsendt først på måneden i de pågældende måneder.Hver pakke indeholder 5 x 30 cm/fuld bredde af flotte stoffer fra nogle af moda førende designere. Stofpakkerne vil matche årstiderne og højtiderne, således at den pakke som er sendt/bliver sendt her i marts (i den rækkefølge de bliver betalt) er en pakke med forårsfarver. Pakken i juli vil indeholde "noget sommerligt" og så fremdeles.

Marts måned's pakke indeholder disse 5 x 30 cm af serien "Cuzco" designet af Kate Spain for moda

En LÆKKER serie i fortrinsvis violet og blågrønt med strej af lidt hvidt og pink

Hver moda abonnementspakke koster Dkk 199,- + forsendelse (efter PostDanmarks aktuelle takster). Bor man tæt på butikken kan man naturligvis også komme forbi og hente sin pakke.

Det vil i mange tilfælde være muligt at købe ekstra stof af de samme designs, hvis man forelsker sig vildt i det som jeg har udvalgt til serien (naturligvis i det omfang lager rækker) og også ofte muligt at købe supplerende stoffer, da jeg ofte køber 7-9 forskellige stoffer fra hver kollektion.

Det gør sig også gældende med "Cuzco", som jeg har i alt 7 forskellige prints af + charmpacks, hvor man får alle 42 forskellige designs fra kollektionen skåret i 5" kvadrater. Charmpacks koster Dkk 150,- pr. stk



 

Som abonnent binder dig ikke til at modtaget et bestemt antal pakker, men det er ikke som i en bogklub, hvor du kan sige nej til én månedspakke og ja til den næste. Abonnementet løber til det opsiges og skal betales forud for forsendelse. BEMÆRK: Kun kortbetaling over nettet eller kontant eller kortbetaling i den fysiske butik i Kolt - altså nøjagtigt som med repro-abonnementet.

mandag den 11. marts 2013

Butikken lukket tirsdag den 12/3

Butikken er desværre lukket i morgen tirsdag pga. sygdom ... ligesom pw-cafeen om aftenen er aflyst!

søndag den 3. marts 2013

Mini-udstilling af mini-quilts i butikken

I dag har jeg været i butikken og hænge en lille mini-udstilling af mini-/dukkequilts op i butikken. Fælles for disse quilts er at de alle er syet i reproduktionsstoffer fra 1800-tallet eller fra 1930'erne.

 
Det er som skrevet en mini-udstilling - i alt er der 22 forskellige små quilts, men jeg synes alligevel at de ser flotte ud som de hænger der på tørresnorene.

De udstillede quilts er syet af Pia Vedsted Bruhn, Anne-Mette Niemann, Maria Harrits og mig selv.

 
Udstillingen kan ses i allefald resten af marts måned