Spread Joy BOM

marts 2020
Kære kunder, kursister og alle danske patchworkpiger :-)

De sidste par ugers spredning af Corona virus her i landet og landene omkring os … og alle de forandringer i hverdagen, det har medført for de fleste af os, gav mig ideen til at prøve at være med til at sprede noget glæde midt i denne svære tid. Jeg vil derfor gerne invitere alle interesserede i at deltage i denne gratis BOM.

Jeg ELSKER sampler quilts - og det ved jeg også mange andre gør, så dette er en sampler; dvs. at du får mønster på 15 FORSKELLIGE blokke. Alle blokke måler 30 x 30 cm og du kan sy med og sy alle de planlagte blokke (= 30 stk) og få en quilt af slumretæppe str. 150 x 180 cm eller blot at sy nogle af dem til mindre projekter som puder, børnequilts eller lign.

Teknikken jeg bruger er håndsyning over pap, nogle af blokkene i kombination med håndapplikation. Det betyder ikke, at du ikke kan sy nogle af blokkene på anden vis (i hånden på amerikansk, måske på symaskine), men du får kun vejledning til håndsyning over pap. Jeg har valgt denne teknik, fordi jeg selv holder meget af den, og fordi det lige netop er nu, at man/jeg har brug for det meditative, langsomme håndarbejde.

Denne BOM er gratis og kræver ikke andet af dig end at du skal downloade den og gemme på egen pc. Jeg beder blot om, at hvis du viser billeder på sociale medier, at du giver mig kredit som designer @helenejuuldesign og bruger disse følgende hastags #gratisbomfrahelenejuuldesign og #spreadjoybom

I første del får du materialeanvisning og generel syvejledning, som ikke bliver gentaget i de næste Jeg tænker at bruge stof fra min stash. Derfor vil du både se helt nye stoffer fra butikken og ældre og måske udgåede stoffer; dvs. at nogle af stofferne er at købe i min netbutik www.helenejuul.dk og andre er for længst udsolgt. Jeg vil dog gerne hjælpe med kits til blokke, hvis det har interesse. Så kan man tage kontakt til mig pr. mail på helene@helenejuul.dk

1. Blok - Large Center Dresden


For at downloade 1. del af din BOM og mønster på denne blok skal du klikke her 

2. blok - Ucello's Shield


For at downloade/printe 2. del af denne gratis BOM, skal du klikke her

3. blok - Road to Fortune



For at downloade 3. blok til denne gratis BOM skal du klikke her

4. blok - Diamond Ring


For at downloade 4. blok til denne gratis BOM skal du klikke her 

5. blok Four Points / Periwinkle



For at downloade 5. blok til denne gratis BOM skal du klikke her 

6. blok Big Five Points


For at downloade 6. blok til denne gratis BOM skal du klikke her

Settings-/Monteringsblok 


Windmill Monteringsblokken skal der syes i alt 15 stk af. For at downloade/printe vejledning og blok, Klik her 


Spread Joy - spred glæde

Helene

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar