søndag den 23. november 2014

Hollandsk Blå - Ny månedsblok



Velkommen til butikkens nye månedsblok, "Hollandsk Blå" !

Endelig er vi klar til at starte på vores nye flotte Broderi & Applikasjons-månedsblokk; Hollandsk Blå, som vi har vist teaser-billleder af henover sommeren/sensommeren!


BOM'en er designet i samarbejde med min gode ven og kollega Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts i Norge, så "Hollandsk Blå" er et rigtig Wolff & Juul design! Quilten har 17 forskellige små broderier, samt et stort midtfelt-broderi, og 34 søde håndsyede applikerede blomster. Du får et udvalg af de lækreste repro-stoffer, krydret med lidt japansk og vævede stribede/ternede stoffer (originalstofferne som ses på fotos så langt vi kan skaffe fra USA). Kanten består af med blokke, og danner et pænt zig-zagmønster som omrammer alle blokkene og den lækreste broderede kant. 


Vi er inspirerede af de fine antikke Hollandske kakler. Alle broderimotiver er tegnet specielt til dette projekt af Wenche, hvorved det hollandske lige har fået et skandinavisk præg og Wenches særlige "streg" er nem at genkende . Ved at bruge forskelllige blå nuancer til broderiene, så fanger vi stemningen fra "Dutch Blue"!


Komplet pakke indeholder:

-mønster på norsk/dansk med mønstertegninger og fotoforklaringer

-applikationsskabeloner (til syning over pap) til ALLE blomsterblokkene

-komplett stof til toppen + lukkekanten + applikastionskanter

-komplett broderikit (aurifil 12wt broderitråd i 4 farver, strygevliesline, broderistof, nåle, optegningspen)


Månedsblokken går over 12 mnd. Vi sender pakker ud hver måned, med lidt forskellig indhold af stoffer og udstyr. Mønsteret er i 12 dele, og kommer som foldet A4 (A5-format).



Tilmelding:

Send mig en MAIL med din tilmelding.
Husk at angive om du kun skal købe mønstret eller om du ønsker hele BOM pakken inkl. stof. Angiv desuden også om du  ønsker du at betale månedsvis, altså i 12 dele eller om du ønsker at betale hele BOM'en på én gang.

Pris: 
Dkk 3089,- for stoffer til toppen, inklusiv mønster samt porto (hvis det hele betales på én gang) eller Dkk 260,- betalt med kort via email hver gang vi sender ud. 
Ønsker du kun mønsteret koster det Dkk 589,-,- (inkl. porto).


Tusind tak til de søde piger,der har hjulpet os med at brodere i sommervarmen: Anne-Mette, Eli, Helle, Tina og Tove!

De smukke fotos af taget af  husfotografen

torsdag den 20. november 2014

Udstilling af tidligere års Design Udfordringer!

Jeg glæder mig RIGTIG meget til weekenden!
Det gør jeg faktisk altid ;-) men denne gang glæder jeg mig ekstra meget.

Jeg skal nemlig til Låsby og se en patchworkudstilling arrangeret af Jonna Baastrup på hendes dejlige gård. Også i år har jeg "en vis andel" i projektet idet det igen er quilts syet på kurser hos mig. Nogle af jer husker måske sidste år, at der var en udstilling af Sarah's sampler quilts samme sted?

I år er Jonnas valg faldet på de meget spændende quilts, der er kommet ud af mine Design Udfordringer. Der vil være quilts og/eller toppe, der repræsenterer alle år og udfordringer; 2009, 2010, hvor vi også havde en "Pusle-sammen-weekend", hvor vi var sammen om at sy vores blokke sammen. Der vil også være eksempler på 2011 Design Udfordringer, fra 2012 og fra 2013, hvor vi helt udsædvanligt syede efter samme forlæg, nemlig mønstret Green Tea & Sweet Beans af Jen Kingwell.

Da jeg jo har været "fødselshjælper" på processen har jeg et helt særligt forhold (kan man sige sådan om quilts???) til de projekter mine kursister har fået ud af at være med på udfordringerne ... meeen det er ikke alle jeg har set færdig ... så som sagt ... jeg GLÆDER mig.

Udstillingen foregår på Østerskovgård”, Østerskovvej 20, 8670 Låsby i kommende weekend Lørdag d. 22. november kl.10-16 og Søndag d. 23. november kl.10-16.

Ikke nok med det ... men så er der også boder/julemarked af Kreative hænder, hvor man kan købe hjemmegjort kunsthåndværk af mange forskellig slags. Bl.a. finder du butikkens Elisabeth, der står der med sine fine nisser. Patchworkudstillingen & cafeen har desuden efterfølgende åben hver efter middag indtil d. 28 november, i tidsrummet kl.14-17.

Læs mere på plakaten herunder (klik på den, så bliver den større)


søndag den 16. november 2014

Design Udfordring 2014

I lørdags mødtes (nogle af) årets "modigste" quiltere til butikkens design-leg, Design Udfordring.

Efter sidste års udfordring hvor alle arbejdede ud fra det samme mønster, går vi denne gang tilbage til det ”gode gamle koncept”, som virkelig sætter de små grå i sving idet man selv skal FINDE PÅ/DESIGNE ud fra nogle retningslinjer som jeg udstikker. I år lægges der ikke så meget op til at deltagerne SKAL sy blokke i bestemte størrelser eller med bestemt tema til ét endeligt projekt, men mere til at arbejde med bestemt design-elementer, som KAN bruges til et større projekt, men vil man hellere lave mindre/afsluttede projekter til hver gang, kan man sagtens det.

Jeg leverer (en del af) stofferne (selve grundpaletten) til syning af projektet/projekterne. Hertil kan deltagerne selv supplere med ekstra stoffer og hvad der ellers skal til at færdiggøre. De stoffer de får udleveret fra Helene Juul Design i år kommer atter engang fra superdesigneren Denyse Schmidt, der for Free Spirit har designet en ny kollektion ”Hadley”, der som mange af hendes tidligere kollektioner har et på én gang retro/vintage look og er SUPERMODERNE samt lækre ensfarvede kona cottons, der matcher.

1. Pakkes UDFORDRING: Moderne versus Traditionel
  

Og opgaven lød:
Et nyt ord har sneget sit ind I quilteverden, “Moderne Traditionalisme”. Det er betegnelsen for de moderne quiltere, der tager udgangspunkt i f.eks. Et traditionelt pw-mønster/blok og lader sig inspirere af dette til at skabe nyt eller fortolker mønstret/blokken på ny … måske ved blot at bruge en anden målestok end man traditionelt ser dette mønster/blok i (det er f.eks. blevet vildt populært at lave en quilt udelukkende bestående af én stor pw-blok) eller måske handler det om de farver og stoffer du sætter sammen til blokken. Måske tilføjer du nogle linjer på blokken eller fjerner nogle?


Tydeligt skal det I allefald være, at det er en moderne blok, der har inspireret dig … og det er netop også jeres opgave I denne første DU pakke.

2. Pakkes UDFORDRING: Alternativ blok- /elementopbygning


 Udfordringen denne gang tager fat i noget af KERNEN i moderne quiltmaking; nemlig den meget anderledes måde en moderne quilt ofte er opbygget på, fremfor den traditionelle. 

Som traditionelle quiltere har vi ofte blokke sat i rækker med stolper imellem. I moderne quilts ser vi også indimellem denne form for blokopbygning med stolper, men ikke SÅ TIT. Derimod vil man oftere se en ALTERNATIV blokopbygning, en brydning af “Gitteret” som kan være med til at fremvise nogle af de moderne design-elementer som f.eks. “negative space” (altså “tomme” rum” uden blokke, hvor man evt. Kan lave en masse quiltning i), oversize blokke, minimalisme, og asymmetri.
I går mødtes deltagerne for første gang og vi var spændte på at se, hvordan vi hver især havde løst udfordring 1 og udfordring 2.

Deltagerne har det med at pålægge sig selv endnu flere udfordringer (og til tider restriktioner) end dem jeg giver dem.

Dorthe har besluttet sig for at sy en quilt af hver udfordring. Da de får 4 x 30 cm er det jo ikke nok til en hel quilt, så hun må godt tilsætte egne stoffer og købe mere af de prints hun får udleveret af mig.

Her er Dorthes quilt lavet ud fra 1. udfordring ... vi var fuldstændig på halen over den alle sammen. Den var bare SÅ LÆKKER.


Kirsten havde først lavet en Pine apple log cabin blok (nederst til venstre) af pakke nr. 1, hvor hun havde tilsat en del af sine egne stoffer, men da hun fandt en moderne udgave af en traditionelle snow ball quilt i et magasin, besluttede hun sig for at lave den. Hun har syet 2 del-elementer med stof fra hver pakke. Nu bliver udfordringen for Kirsten at passe resten af mine udfordringer ind i dette design ;-)


Maria kom med en STOR moderne blok (20") med sin egen moderne fortolkning af den traditionelle Flying Geese blok.


Planen er at der skal laves én blok til hver udfordring, så det bliver en sampler quilt ... og Marias ekstra udfordring er at hun ikke må blande andre stoffer ind i sit projekt. Hun SKAL holde sig til de 4 stoffer hun får fra mig.

Anne har travlt med at sy ting og sager til kommende weekends udstilling (mere om det en anden dag), så hun havde ikke fået syet sine udfordringer og kom derfor "kun" med et par tegninger til et quiltlayout og så disse:


Anne har nemlig også pålagt sig selv en ekstra udfordring idet hun skal bruge 5 forskellige linealer til de 5 udfordringer jeg giver dem. Nu bliver det så spændende at se, hvordan hun løser den opgave.

Inger har syet 2 blokke til hver udfordring. Blokkene har hun fundet i bogen "Moderne Blocks" 


Jeg har selvfølgelig ikke kunne lade være med at deltage igen i år (selvom der aldrig er kommet et FÆRDIGT projekt ud af mine DU deltagelser!), men har i år besluttet mig for at BEGRÆNSE mig og nøjes med at sy én dækkeserviet til hver udfordring. På trods af dette kan jeg ikke fremvise mere end fragmenter af udfordring 1 og 2, så jeg venter med at vise dem frem til der er mere at se.

Men, har du lyst tl at se flere billeder fra dette års DU, så kig i butikkens flickr-album

torsdag den 6. november 2014

Vinderne af min Give-Away

Der er sikkert nogle, der har ventet utålmodigt, men her kommer endelig (trommehvirvel) afsløringen af, hvem der har vundet i min Give-Away.

Jeg har udlovet præmie til de 3 bedste forslag til opbevaring på eller indretning af syrum. Der er kommet mange gode forslag ... også til hvem som skulle vinde. Jeg har tænkt og vurderet og er kommet frem til at følgende skal have en præmie.

Jette Ibsen, som har lavet en designvæg, der ikke fylder ret meget og oven i købet har sendt "opskriften" med.

Jette skrev:
Jeg vil også gerne byde ind i din konkurrence med et godt tip til dit syrum. Jeg har lavet en designvæg som er nem at pakke sammen, som ikke fylder ret meget og som kan anvendes mange steder.



 I den vedhæftede fil er der nogle fotografier og en vejledning til hvordan jeg har lavet den.

Næste præmie går til Susanne fra Tappernøje, som havde et smart råd til opbevaring af vat. En rondel fra IKEA, der egentlig er til opbevaring af legetøj, men som giver en smart løsning på opbevaring af vat som jo fylder godt.


Og den sidste vinder af min Give-Away er Susanne Jacobsen, der skrev:
"Det vigtigste i sådan et rum?
Helt klart en ekstra stol, så man kan dele syglæden med andre"

Hvis disse 3 vil sende mig en mail på helene snabel a helenejuul dot dk og skrive jeres adresse til mig, så skal der kommer en lille pakke en af de nærmeste dage.

OG TUSIND tak til alle jer, som sendte bidrag ind. Der var RIGTIG MANGE gode ideer ... men jeg skulle jo vælge!