Viser opslag med etiketten photo shoot. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten photo shoot. Vis alle opslag

lørdag den 14. november 2020

Bestil Quiltekalender 2021 NU!

De som følger mig og butikken ved, at jeg hvert år i samarbejde med min bedre halvdel Albert laver en Quiltekalender med skønne billeder af nogle af de quilts, der bliver syet i og omkring butikken af mig, mine dygtige undervisere, hjælpere og søde kunder.

Når Albert og jeg tager ud på photo shoot kører vi ofte ud i naturen for at fange både de forskellige årstider og noget dejligt natur. I maj var vi f.eks. ved Helgenæs for at se den grundstødte kutter.




Tit har vi madpakke med og i det hele taget hygger vi os med at lave denne kalender


Her har Albert fanget en lille skovtrold, der gemte sig bag et træ ;-)


Sommerferien var jo en Danmarks ferie i år og vi var en tur på Lolland, hvor vi besøgte Godset Fuglesang ... selvfølgelig med et par quilts under armen. Det luftede godt den dag!


Det er ikke altid vi kører på tur for at fotografere, da der også findes fine locations lige omkring butikken og vores hjem i Kolt ... og det nyder Maja, vores kat, for så kan hun gå med. 


Og kan det kombineres med et besøg i butikken er hun glad (se godt efter, hun sidder i døråbningen og betragter "sit rige) ... og NEJ, hun "spadserer ikke rundt på alle stofferne" ;-)


I år kom fotografen kun med på "backstage" billederne som en skygge ;-)


Som man kan se på mit ansigtsudtryk, så er det ikke altid at en location (eller andet) lige passer mig ;-)


Kalenderen skal FORUDBESTILLES fra nu og indtil den 21. november, hvis vi skal nå at bestille og modtage dem. Så regner vi med at de er klar fra starten af december og kan således også bruges som julegave til quilteveninderne. Prisen er Dkk 199,- + evt. porto, hvis vi skal sende.

Bestilling sendes på mail til helene@helenejuul.dk 



fredag den 7. december 2018

Quiltekalender 2019 - Julegaven til dig selv eller syveninden!

Så har vi butikkens traditionelle årkalender klar. I Quiltekalender 2019 finder du et udvalg af nogle af de skønne quilts, som jeg og pigerne omkring butikken har syet i årets løb. Der er alt fra det supermoderne til klassiske reproduktionsquilts, ofte fotograferet i smukke og inspirerende omgivelser.
I år er der også nogle fede "urbane" miljøer, da et par af de butikkens ultra-moderne quilts ligesom "krævede" dette. Årets forside er Sidewalk Chalk Quilt designet af Then Came June, syet og quiltet til butikken af Susanne Maaløe.

Det er en klassisk Vægkalender i A4 format (liggende), er trykt på lækkert papir og du har et dobbelt opslag hver måned med et smukt billede af en quilt øverst  og kalender med god plads til at skrive i nederst.
Januar måneds billede er endnu et Then Came June design, City Grid også syet og quiltet af Suanne Maaløe
Er trykt med de officielle helligdage samt andre vigtige datoer .... som f.eks. butikkens fødselsdag ;-)

Kalenderen er trykt i begrænset oplag - skynd dig at sikre dig et eksemplar!
Udgivet i december 2018 af ABM PHOTOGRAPHY, Pris Dkk 199,- + evt. porto. Kan bestilles i netbutikken
Alle de lækre fotos er taget af butikkens husfotograf, min bedre halvdel Albert 
Det er et projekt, som absolut ikke er rentabelt for os, men vi synes det er lidt sjovt. Igennem alle årets måneder holder vi øje med vind og vejr og leder efter egnede photo locations for at kunne tage billeder med så forskellige stemninger som muligt. Vi er ofte i naturen og prøver at få billeder, der afspejler årets gang, så vi der går en del planlægning og tid med dette. I år havde vi nogle meget moderne, enkle minimalisiske quilts, så det førte os helt nye veje for at finde nogle lidt mere urbane miljøer. Jeg er personlig HELT VILD med forsidebilledet.
Vi har det altid sjovt, når vi er på photo shoot, så her får du også lidt "behind the scenes" billeder.













Albert laver også altid en Aviation (fly) kalender fyldt med billeder af fly og helikoptere, som han har "skudt" på nogle af sine rejser til Airshows rundt omkring i Danmark og Europa. I årets Aviation kalender er der f.eks. billeder fra Ålborg Airshow, Sola Airshow (Stavanger), Roskilde Airshow, Göteborg/Säve, Royal International Air Tattoo (RIAT) og Yeovilton Airday, UK.

Jeg har også 2 (!) eksemplarer til salg af denne, så hvis du har interesse for denne, så skriv til mig på helene@helenejuul.dk