Viser opslag med etiketten reproduktionsstoffer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten reproduktionsstoffer. Vis alle opslag

tirsdag den 5. maj 2020

Di Ford - Ære være hendes minde!

For et par uger siden kom det mig for øre, at patchwork-verden har mistet en af sine helt store stjerner idet australske Di Ford-Hall er død efter længere tids sygdom.


Den 11. januar 2019 poster Di Ford på både sin instagram og Facebook konti, at hun ville være "missing in action" i de kommende 9-10 måneder, da hun har fået konstateret en meget sjælden form for Leukæmi. I løbet af de næste måneder kommer der dog forholdsvis ofte løbende updates fra Di, som ofte slet ikke nævner sygdommen, men hvor hun viser, hvad hun syr på ... og nogle af de nye kollektioner, som hun arbejder på for Andover Fabrics. Di får i maj 2019 en knoglemarvstransplantation, og tingene begynder at se lysere ud i løbet af året. Hendes mand Brian knokler på at bygge Di et nyt studio og kursuslokale på deres gård. Det sidste livstegn (billeder fra haven) fra Di selv kommer i slutningen af oktober.

På årets sidste dag, 31. december 2019 skriver hendes mand Brian en update på FB, hvor der står: "Big hiccup in recovery, thanks for all your thoughts, have a great new year, Di (via Brian)", og jeg kan huske, at jeg tænkte ... hm ... hun er LANGT FRA rask, når manden poster for hende!
Så blev der stille ... og den 17. april så jeg nogle fælles fb-venner skrive at de havde fået meddelelse om, at Di var død.

Det er altid tragisk, når nogen dør alt for tidligt ... om det er af sygdom eller andet, men ... hvorfor berøerer det mig ... og måske dig?

Di Ford var en FANTASTISK quilt- og stofdesigner, som jeg altid har haft stor beundring for. Hun var Australiens ukronede repro-dronning. Meget få - om nogen - kunne som hende skabe quilts, der så ud som om antikviteter fra nye af! Hun har fået damer i hele verden til at genopdage nogle af fordums tiders syteknikker (som f.eks. Broderie Perse) og har med sine mønstre og bøger inspiret en meget stor skare af mennesker til at sy quilts i tidlig amerikansk og engelsk stil. Medaljon quilts og Album quilts var nok hendes kendemærke.

Herunder ser du et af Di Ford's design; hendes Wedding Sampler, som netop er et godt eksempel på en Album Quilt, publiseret i hendes første bog. Quilten her arvede jeg som en top efter en af mine afdøde kunder, Inge Mikkelsen. Jeg færdiggjorde den og den er smukt quiltet i Norge hos den dygtige longarmer Merete Ellingsen.


fotos af husfotografen

Di Ford's begyndte at sy patchwork i 1980.  I 1982 fik hun job i den lokale pw-butik i Melbourne, “Primarily Patchwork”, som hun senere samme år købte. I 24 år var hun ejer af denne ikoniske butik, og hun og hendes butik blev kendt langt ud over Australiens grænser.  Jeg husker selv at være stødt på hendes navn og hendes fantastiske designs i starten af 1990'erne, da jeg begyndte at abonnere på det australske pw-magasin Australian Patchwork & Quilting.

Di Ford elskede sin butik og kontakten til sine kunder og kursister, men i 2006 lukkede hun butikken og gik delvist på pension. Nu ville hun bruge sin tid anderledes. I 2013 indledte hun sit samarbejde med det franske forlag Quiltmania, hvor hun har udgivet 2 helt fantastiske bøger; Primarily Quilts, 19th Century Inspirations" "Primarily Quilts 2, it's all about the fabric". De senere år har der været bud efter Di og hun har både udstillet og rejst i hele verden for at undervise.

I 2014 var en del af Di's quilts en del af en særlig australsk udstilling på Houston Quilt Festival. Her mødte hun Kathy Hall fra Andover Fabrics, og de begyndte at snakke om et samarbejde omkring en stofkollektion for dem ... and the rest is history, som man siger.



Di Ford og Andover Fabrics har simpelthen været "et match made in heaven". Herover ser du et panel fra en af Di's seneste kollektioner Windermere, som vi har nogle af i butikken. Panelt her er beregnet til at bruge i midten af en medaljon quilt. Da Windermere kollektionen udkom, publiserede Andover Fabrics dette mønster af samme navn på en medaljon quilt.

Der er ikke mange stofproducenter, der som Andover, har været villige til ikke bare at reproducere de sjælden stoffer som disse indiske paneler, men også at riskere også at reproducere de "grimme" antikke stoffer, som vi quilthistorie-nørder har længtes efter. De stoffer, som vi jo kan se på de antikk quilts, men som andre stoffirmaer har undladt at kopiere.

På bloggen Chintz Panels in Quilts, hvor Merikay Waldvogel og Barbara Brackman skriver, lavede de i august 2018 dette indlæg

Og når vi er ved Barbara Brackman, så prøv at læs hvad hun skriver om Di Ford og hendes betydning/indflydelse for/på quilteverden på sin blog i april 2017

Jeg kan huske nogen gange, når min Andover repræsentant har være forbi butikken for at vise mig kollektioner, så er det ofte sket, at han enten slet ikke tog stofferne frem fra kufferten, fordi han af erfaring vidste, at ingen gad have dem ... indtil han fandt ud af, at en stor del af mit forretningskoncept netop var disse "grimme gamle stoffer". Eller så har jeg også ofte hørt ham sige "nå, så er du den eneste butik, der har bestilt disse ... ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien" .... tja, hvad skal jeg sige, jeg kan godt lide "grimme" stoffer  ;-)

Jeg åbnede min fysiske butik i 2006.  De første mange år var jeg faktisk temmelig alene om at have et udvalg af repro-stoffer. Efter bl.a. Di Ford's bøger begyndte det at tage mere fat, også hos mine kolleger/konkurrenter, men jeg tror godt jeg tør påstå, at jeg stadig er en af dem med det største udvalg af repro-stoffer og jeg har MANGE flere end dem, som er på netbutikken!

Desuden har jeg en fantastisk passion for alt det gamle og har igennem mange år akkumuleret  en bred viden om både tekstil og kvindehistorie.

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg viser en af Di Ford's kollektioner, Windermere og lidt andet frem. Den har jeg lagt på på butikkens YouTube kanal, hvis du skulle have lyst til at se den.

I filmen nævner jeg også den sygruppe, som Di tilhørte, The Secret Sewing Sisterhood. De har haft deres egen blog i mange år. Den bliver ganske vist ikke bliver opdateret så ofte mere, men den har ekstisteret i mange år, så man kan godt gå lidt på opdagelse i den.

Quilte-verden er blevet et fattigere sted uden Di Ford, ære være hendes minde.



tirsdag den 31. december 2019

Columbian Star BOM 2020



Hos Helene Juul Design har vi siden butikkens start i 2006 tilbudt mindst én BOM om året. De fleste af de er helt unikke projekter, specielt designet af mig til butikkens kunder - og som derfor ikke fåes andre steder. Jeg har stor og trofast skare af abonnenter, der melder sig på år efter år. og syr med uanset, hvad jeg finder på. Det er jeg både glad og stolt over.

I år kan jeg blandt andet tilbyde en BOM til de af jer, der elsker håndsyning over pap (det som man også kalder EPP) ... og kan sågar tilbyde den også til syning i hånden på amerikansk (altså uden pap).

Så elsker du stjerner og håndsyning ... så kan det være du skal "spidse ører" nu ;-)
Du kan vælge imellem 3 forskellige versioner. Som altid er det jo lidt af et "mysterium", når jeg tilbyder en BOM. Jeg vil helst ikke afsløre PRÆCIS, hvordan det færdige resultat bliver, men jeg tør godt love jer, at det bliver flot ... og der bliver mulighed for at sætte helt sit eget præg på projektet, da I vil blive præsenteret for hele 3 forskellige måder at sammensætte blokkene på ... uanset, hvilken version I vælger.

Fælles for alle 3 versioner er, at der IKKE medfølger stof til montering. Kun til stjernerne, men I vil som altid som abonnenter hos Helene Juul blive tilbydt at købe monteringsstof (måske til flere stjerner, til "mellemværk", til kanter og til bagside).

Thyras Stjerner, 1800-tals repros


Er for dig, der elsker scrappy quilts og 1800-tals reprostoffer. Denne version er opkaldt efter Prinsesse Thyra af Danmark (1853-1933), dansk prinsesse, datter af Christian 9. og Dronning Louise.

Thyra var søster til Frederik 8., Alexandra af Danmark, Georg 1. af Grækenland, Kejserinde Dagmar af Rusland og Prins Valdemar. Hun var den næstyngste i søskendeflokken.


Thyra blev født samme år som hendes far blev arving til Danmarks trone. Thyra var populær og afholdt på grund af sin blide og milde natur både af danskerne og af hele sin familie. Hun var den mindst ambitiøse og udfarende af søstrene. Som barn og ung så hun sine ældre søskende opnå høje stillinger i udlandet, og hun besøgte dem tit i deres nye hjem. I 1878 lev hun gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tidligere kronprins til Hannover.

Ideen til denne BOM fik jeg, da jeg fandt et billede af en antik quilt (fra ca. 1880) og Thyras Stjerner
kommer i design og stil tæt på denne originale quilt:


Thyras Stjerner er scrappy idet der bruges rigtig mange forskellige stoffer (nye til alle blokke). Bundfarven er kona Bone, som passer fint til 1800-tals reprostoffer.

Således ser den første Thyra blok ud:

Der er fuzzy-cuttet/mønstersøgt på det ene stof på den inderste stjerne og så er der leget lidt med kontraster og striber, som her er skåret, så de ligger vandret (de går i alle retninger på den antikke quilt). Stofferne til føre blok er blå og røde med et strej af gult. Denne blok er således ikke repræsentativ for hele quilten, som vi indeholde andre og flere farver. 

Du skal sy hvad ser svarer til én blok om måneden (11 hele og 2 x halve) for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære og fuzzy-cutte (mønstersøge) efter på nogle af stofferne. 

PRIS for Thyras Stjerner

Pris for 1. pk, Dkk 780,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon, alt bundstof og stof til første pakke. Dkk 330,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 160,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt 4 x 25 cms/eller fqs (1 m) stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2540,-/Dkk 2090,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!

Taras Stjerner, 1800-tals repros

Denne version er opkaldt efter Tara Faughnan; amerikansk quilter, professional freelance tekstil designer, der bor og arbejder fra sit hjem i Oakland, CA. Tara har quiltet siden 2001 og dette førte til at tog en professionel uddannelse indenfor textil design. Hun har bl.a. i mange år arbejdet for Michael Miller Fabrics. 


Tara er ligesom jeg selv en såkaldt "modern-traditional" quilter. Hun henter ofte sin inspiration i den simple geometri  man finder i antikke quilt og ofte er hendes udgangspunkt også en traditionel blok eller et traditionelt designelement som f.eks. trekanter. 
Tara arbejder hovedsagelig i ensfarvede stoffer og har en fænomenal evne til at lave spændende farvesammensætninger og de 2 gange, jeg har været til Quiltcon i USA har hendes quilts været blandt mine absolut favoritter. 


Min Taras Stjerner er således ment som en hyldest til denne dygtige designer og et forsøgt på at lave noget, som ligner noget hun kunne have lavet ... uden at kopiere hende. Denne blok hedder altså traditionelt Columbian Star, og selvom Tara Faughnan har syet flere quilts med 6-pointed Stjerner, så har hun aldrig syet sådan én blok ;-)



Du skal her sy hvad ser svarer til én blok om måneden for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære efter på nogle af stofferne. 

Til hver stjerne skal der bruges 7 forskellige ensfarvede kona cottons. Du får i gennemsnit ca. 6 forskellige stoffer i hver pakke. Du får nok af stofferne (30 cm af hver) til at nogle af dem, går igen i en ny farvesammensætning til andre stjerner. Du kan selv være med til at vælge dine egne farvesammensætninger eller blot holde dig til dem, jeg har valgt for dig - og der vil også være stof nok til at sy mere end de 12 blokke, jeg lægger op til. 

Her ser du stofferne til de 2 første blokke. Som du kan se er der både lyse, mellem og mørke stoffer og både mere "støvede" som klare stoffer, præcis som Tara gør det ;-) 


PRIS for Tara's Stjerner

Pris for  1. pk Dkk 650,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon og stof til første pakkes blok. Dkk 200,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 180,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt i gennemsnit 1,8 m stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2630,-/Dkk 2180,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!


Tulas Stjerner

Den sidste version har jeg kaldt Tula's Stjerner. De er opkaldt efter den kendte stofdesigner Tula Pink, er pt. designer for Free Spirit Fabrics. 


Tula er kunstuddannet og hendes illustrationer har sin helt egen letkendelige fabulerende og drømmeagtige stil, hvor dyr ofte spiller en stor rolle. Hvis man skal sammenligne hende med nogen, så er Kaffe Fasset vel den som kommer nærmest ifht. det orgie af farver og mønstre, som man ser på Tula's designs ... og så alligevel, hun ER sin helt sin egen.

Jeg fik de første Tula stoffer for rigtig mange år siden, mens hun var "i stald" hos moda. Det er dog først indenfor de sidste 3-4 år, at der rigtig kom "hul på bylden" ... og nu er der mange, der har fået øjnene op for de skønne stoffer. Det rigtig lækre ved Tula Pinks kollektioner er, at de kan mixes og matches på tværs af kollektionerne. De passer bare SÅ GODT sammen ... og så er de FANTASTISKE at fuzzy-cutte i.

Tula's Stjerner syes op i 4 matchende Tula Pink stoffer og en flot ensfarvet kona cotton som bundstof. 


Den første stjerne her er syet op i kolde farver, men der vil henover året komme både varme og kolde farver. Ligesom til Tara's stjerner, vil du skulle bruge nogle af stofferne til flere blokke, men sat sammen med nye/andre stoffer.

Til hver stjerne går der 4 forskellige Tula stoffer og 1 ensfarvet. Du får 25 cm/1 fq af hver farve, i alt 1,25 m stof.

Du skal sy 12 hele blokke, 3 halve + "det løse" for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære og fuzzy-cutte (mønstersøge) efter på nogle af stofferne. Det vil være muligt at gøre quilten lidt større ved at sy flere blokke eller evt. sy en kant på efterfølgende. 


PRIS for Tula's Stjerner

Pris for  1. pk Dkk 655,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon og stof til første pakkes blok. Dkk 200,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 185,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt i gennemsnit 1,8 m stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2690,-/Dkk 2240,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!

tirsdag den 15. januar 2019

The Wilson-Tate Hexagon Star BOM

Der er sikkert nogle af jer, som er bekendt med, at en af mine store passioner er quilthistorie ... og at jeg også har en lille samling af antikke quilts. Det har jeg tidligere skrevet om her

Jeg har flere gange lavet både kopier af antikke quilts og såkaldte "adoptations"/fortolkninger af antikke quilts, hvor jeg designet en quilt, som den ville have set ud i "bygone eras".

The Wilson-Tate Hexagon Star Quilt BOM

str. 250 x 260 cm

design Helene Juul efter antikt forlag


Denne nye BOM er en således en kopi af en af mine egne antikke quilts ... og opkaldt efter den skønne mand, jeg har købt den af, Christopher Wilson-Tate fra Antique Textiles Company i London. Jeg købte den og en anden quilt på min og gemalens tur til England i 2015 og skrev senere et par artikeler både om Christoper og hans butik samt om vores tur til England. Disse er trykt i DPF's medlemsblad Kludemagasinet.

Den orginale quilt er egentlig slet ikke en quilt ... men er helt typisk for England en coverlet; altså kun bagside og forside ... ingen vattering og ingen quiltning. Min kopi skal naturligvis quiltes ;-)

Antik engelsk coverlet, ca 1860-80
foto af husfotografen

Jeg faldt pladask for denne antikke hexagon coverlet .... farverne, stofferne og det mønster, som de mange hexagoner var syet op i, så de dannede en stjerne. Omkring denne midterstjerne finder man en bort bestående af hexagonblomster i 3 rækker. På et eller andet tidspunkt (formodentlig perioden 1920-40) har nogen begået "hærværk" på den smukke coverlet ved at sy en lyserød flælsekant omkring!

Jeg vidste at denne måtte med hjem ... og at jeg formodentlig en dag måtte forsøge at reproducere den.... også fordi den er meget slidt (der er flere huller i den). Det har været svært at finde stof, der ligner de stoffer brugt i originalen. Mange engelske quilts har et helt unikt udtryk (f.eks. ifht. de amerikanske), som kunne blive svært at reproducere med reproduktionsstoffer, der oftest er til rådighed.

Da jeg så kollektionen Bathwick designet af Karen Styles for Marcus Fabrics vidste jeg, at jeg bare måtte købe den og stille den på lager til jeg havde samlet nok stof. Kollektionen baseret på en såkaldt "Georgian style" quilt fra det 18. århundrede, som Karen selv ejer. Quilten er syet af den type engelske romantiske stoffer fra perioden 1760-80 (tænk Jane Austen her), som man så ofte forbinder med "English quiltmaking".

Senere kom Devon County  og Elizabeth's Dowry kollektionerne (ligeledes designet af Karen Styles), som jeg plukkede i for at finde de mest velegnede.... og så vidste jeg, at nu havde jeg stoffer nok, til at gennemføre projektet. Den originale coverlet indeholdte dog mange flere stoffer, så jeg har  også plukket lidt hist og pist fra butikken, der lignede så godt som muligt de stoffer og de prints, der er brugt i den originale quilt.

Det sidste, som manglede var TIDEN til at kaste sig ud i at reproducere en quilt  som denne, der udelukkende består af små hexagoner (originalens hexagoner er bare 5/8" - jeg har valgt at gå lidt større og bruge 3/4"), da den originale ikke er så stor. En dag snakkede jeg tilfældigt med en god syveninde og indviede hende i mine tanker ... og vupi, så var Susanne (Paysen) igang, så takket være hende, er dette projekt nu mere end bare en tanke.

Wilson-Tate Hexagon Star BOM, 1. pakke
foto af husfotografen

Projektet kører over 10 måneder; fra slutningen af februar til til slutningen af december 2019 (med en pause i juli måned, hvor butikken er lukket for sommerferie). Hver måned skal du sy en mindre del af quilten og undervejs får du også instruktioner i at sammensy nogle af del-elementerne, så du ikke skal sidde med al monteringen til slut.

I første pakke skal man sy en af de 4 hjørnestjerner, som man også kan se et glimt af på fotoet af den originale coverlet længere opppe i teksten.  Desuden skal der syes 20 farvede hexagon blomster og 20 lyse hexagon blomster som skal bruges til kanten. Dette har vi planlagt at man skal gøre i hvert af de i alt 10 BOM pakker man modtager for at fordele arbejdet lidt (lidt ligesom vi gjorde til Mrs. Billings da den var BOM). Hexagonerne, der bruges her er 3/4" i sidemål (ca. 2 cm) og der er over 3000 af dem, så dette er en typisk engelsk mosaik quilt.

Her får du lige et lille "behind the scenes" fra da Sanne og jeg valgte stoffer til første del af projektet. Vi kunne ikke altid finde stoffer, som var MAGEN TIL .. så gjalt det om at finde noget, som kom så tæt på som muligt.





Pris for 1. pakke hvis du syr I HÅNDEN OVER PAP, Dkk 1345,- + evt. porto
Du får:
  • 3 meter kona cotton cotton i farven Bone, som er så flot til repro-stoffer
  • 2 meter rosa kona cotton
  • 10 forskellige mønstrede reproduktionsstoffer (hvad der svarer til 2,75 m)
  • 1 stk pose med 1500 stk 3/4" hexagoner fra Paper Piecers
  • 1 stk akrylskabelon med 3/8" sømrum til at skære (og "fuzzy-cutte"/mønstersøge) dine stofhexagoner
  • Dansk syvejledning





Pris for 1. pakke hvis du syr PÅ AMERIKANSK (UDEN PAP), Dkk 985,- + evt. porto
Du får det samme som listet under pakken med pak, BORTSET FRA pap. Den akrylskabelon du modtager vil blot have 1/4" sømrum, som er det man typisk vil bruge, når man syr på amerikansk.



Pris for 2.-9. pakke, Dkk 115,- pr. stk + porto (uanset om du syr over pap eller på amerikansk)
Du får 3-9 forskellige stykker stof i hver pakke

BEMÆRK DOG PK 4 (MAJ) FOR ABONNENTERNE TIL HÅNDSYNING KOSTER DKK 465,- + EVT. PORTO, DA DE HER MODTAGER ENDNU EN PAKKE HEXAGONER!



Pris for 10. og sidste pakke pakke,  Dkk 537,- + evt. porto (gælder alle)
I denne pakke modtager du 2,7 meter stof til kant og lukkekant

Pris i alt for hele projektet, Dkk 2802,- + evt. porto for håndsyning over pap/ Dkk 2082,- + evt. porto for de som syr "på amerikansk"

foto af husfotografen

Stoffet til kant er fra kollektionen Bathwick og passer præcis i farve og stil til projektet. Da man jo aldrig på forhånd kan vide sig sikker på om et projekt bliver en succes eller ej, så er det altså min mængde af stof til kant, som afgører, hvor mange abonnenter jeg har plads til her ... så her gælder det om at komme først til møllen!

For at melde dig til projektet som starter i februar 2019 skal du gå ind og købe 1. pakke i netbutikken. Klik her hvis du vil have håndsyning over pap og klik her hvis du foretrækker amerikansk syning

HUSK at skrive din mailadresse, når du registerer dig som kunde, da jeg skal bruge den fremover, når jeg skal sende de kommende fakturas til dig. Dette foregår nemlig via email!

fredag den 11. januar 2019

Kwik Sparklers Repro BOM 2019

Tak for den overvældende store interesse, der har været for den første af butikkens BOM projekter, Mega Shoo Fly Shadows.

Som lovet har jeg mere "i ærmet". Denne gang udelukket for de af jer, som kan lide at sy i hånden over pap og som jeg elsker scrappy 1800-tals reproduktionsstoffer :-)

Kwik Sparklers Repro BOM 2019

design af Karie Jewell

Så snart jeg så Karie Jewell's EPP mønster Kwik Sparklers var jeg hooked og overbevist om, at dette skulle være en af mine BOMs for 2019. Selvom Karie selv er en meget farverig dame og har syet flere af disse Kwik Sparklers projekter op i regnbuefarve i stoffer fra Alison Glass og Tula Pink, så kunne jeg også straks se for mig, at de ville være flotte i 1800-tals stoffer.


Disse blokke er sjove at sy, da det består både af buer og spidser. Når de er syet (i hånden over pap), skal de applikeres ned på bundstoffet. Bundstoffet jeg har valgt er en kona cotton i farven Bone, som jeg synes er så god til reprostoffer.



Jeg elsker det "scrappy" ofte lidt tilfældige look som antikke quilts har - og her har jeg har leget med rigtig mange stoffer idet hver blok består af 13 forskellige 1800-tals stoffer. For at få lidt system i det, så er hver blok én farve. Den første blok er således lavet i denne meget tidstypiske gule farve.

Januar måneds Kwik Sparklers blok

Farveholdningen er som du kan se herover varme gule/gyldne, røde, violette og brune med lidt kolde islæt i form af blågrønt og grønt. Jeg har ikke købt specielt ind til denne BOM, men tager fra butikkens STORE udvalg af 1800-tals reprostoffer. Derfor kan jeg ikke love at alle BOM pakker er nøjagtig som I ser på billedet herover, men hvis jeg bliver nødt til at erstatte stoffer, vil jeg naturligvis gøre mit yderste for at finde vellignede erstatningsstoffer, så det overordnede udtryk bliver det samme.
Mønsteret fra Karie Jewell indeholder mange ideer til, hvordan du kan sætte dine blokke sammen i forskellig layouts; du kan vælge at sætte blokken "på spids" eller "lige" og du kan have stolper eller ej, kant eller ej, men for de af jer, som vælger at abonnere på Kwik Sparklers Repro BOM, har jeg besluttet at de skal "på spids" i et layout, som herunder:

str. 60" x 80" (150 x 200 cm)

Monteringstof til de "tomme" kvadrater og trekanter medfølger. Ligesom ved tidligere BOMs får man mulighed for at vælge imellem forskellige stoffer, så man kan sætte sit helt eget præg på BOM'en. Man får også mulighed for at TILKØBE kantstof, hvis man har lyst til det.

Herunder ser I Karie Jewells originale (engelsksprogede) mønster. I dette giver hun mange forskellige bud på layouts - også til mindre projekter som puder og løbere mm.
Som ved så mange af de andre nye moderne EPP mønstre (English Paper Piecing = håndsyning over pap), som kommer fra "over there", så er der lavet et sæt akrylskabeloner til denne BOM. Dette er praktisk og smart, når man skal skære sine stoffer, især hvis man skal "fuzzy-cutte"/mønstersøge.

akrylsæt til at skære og mønstersøge efter

PRIS for Kwik Sparklers Repro BOM

Pris for 1. pk, Dkk 952,- + evt. porto
Du får mønster, 3 meter bundstof (kona), akryl skæresæt, ALT pap til hele BOM'en (til 12 stk blokke) samt stof til 1. blok.

Pris pr. stk for 2.-11. pk, Dkk 69,- pr stk + evt. porto
Du får stof til 1 blok (hvad der svarer til ca. 42,5 cm).

Pris for 12. og sidste pk, Dkk 549,- + evt. porto
Du får stof til 1 blok (hvad der svarer til ca. 42,5 cm) + 3 meter mønstret 1800-tals reprostof til "settings" kvadrater og trekanter.

Ialt Dkk 2191,- + evt. porto

DESUDEN vil der være mulighed for at tilkøbe stof til kanter og bagside med favorabel BOM-rabat som sædvanlig :-)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktura, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned).

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DU TILMELDER DIG OG FORUDBETALER 1. PAKKE. PROJEKTET ER DOG IKKE PÅ LAGER FØR I SLUTNINGEN AF JANUAR!

søndag den 17. juni 2018

Antikke quilts - min store passion

Her er et par billeder fra en sjov photo shoot med manden min. Det er nok ikke nogen hemmelighed for nogen, at jeg har en stor kærlighed til antikke quilts og efterhånden også en anseelig samling. 

De fleste af mine antikke quilts er købt på rejser i USA og England, som da jeg f.eks. besøgte Christoper Wilson Tate fra Antique Textiles Company i London første gang i 2015. Det skrev jeg senere en artikel om til DPF's medlemsblade Kludemagasinet.


 Nogle af mine antikke quilts har jeg købt online hos udenlandske antikdealere. Sommetider "lyver billederne" og en quilt er mere slidt end det umiddelbart fremgik af fotos ... og jeg har også prøvet at få en quilt ind af døren, som mildest talt lugtede lidt specielt....og der var dengang en af mine katte kastede op på en af de antikke sager ... så var det bare at tage en dyb indånding og krydse fingrene ... og smide den en tur i vaskemaskinen ;-)

Helene Juul 2018, fotograf Albert B.M. Tureczek 

Hele min indgangsvinkel til hobbyen patchwork var via (kvinde- & tekstil-)historie. Jeg er uddannet tekstilformgiver fra Haandarbejdets Fremmes Seminarium i 1999 og har siden da brændt for at formidle både teknikker indenfor og viden om håndarbejde.

Det gør jeg bl.a. via min hjemmeside, hvor jeg på siden under reproduktionsstoffer giver mange informationer om farver, mønstre og tidsperioder. Desuden har jeg en del publikationer bag mig, hvor jeg i artikler har redegjort for mange aspekter af quilthistorie. Senest har jeg lavet bla. en artikel om Reproduktions-quilts i Kludemagasinets genreserie om quilts. Denne blev også trykt i det norske quilteforbunds medlemsblad.

Men, ikke mindst så har jeg siden 2004 (da INGEN i lille DK vidste noget om reprostoffer) kørt et abonnement i samarbejde med min norske veninde Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts. Vi er i disse dage ved at udsende vores pakke nr. 56, som denne gang handler om de særlige "ombreprints" og er starten på et lidt større quiltprojekt, hvis vores abonnementer har lyst.


Som repro-abonnent får du 4-5 pakker om året, som indeholder 6 stk 30 cm/fuld bredde flotte reproduktionsstoffer, et par siders quilt-/tekstil- & kvindehistorie samt et mønster, som du kan bruge dine stoffer til. Prisen er Dkk 265,- pr. pakke. Der er ledige pladser på dette abonnement, så tag kontakt på helene@helenejuul.dk hvis du ønsker at abonnere. Er du norsk så tag kontakt til Northern Quilts.

Helene Juul 2018, fotograf Albert B.M. Tureczek 

Mit eget udgangspunkt ifht. patchwork ligger i det traditionelle og i historien, og jeg elsker at sy kopier af antikke quilts og/eller skabe nye med rod i traditionen ... og jeg bliver aldrig træt af traditionelle blokke og reproduktionsstoffer.

Jeg har tegnet og syet mange BOM projekter (BOM = Block of Month/Månedsblok) med inspiration i antikke quilts og et par stykker, som er deciderede kopier af antikke quilts. En af de sidstnævnte, som jeg er allermest stolt af er nok Sarah's Sampler. Der er så vidt vides ingen andre, der har lavet mønster på denne meget specielle antikke quilt.

Sarah's Sampler
designet og syet i hånden over pap af Helene Juul, longarmquiltet af Merete Ellingsen

Jeg elsker samplere, da jeg ellers ret hurtigt kommer til at kede mig, hvis jeg skal sy den samme blok i samme farver/stoffer igen og igen, så dem har jeg lavet flere af. 

I forbindelse med en rejse til USA med gemalen hvor vi var rejst over for at højtidligeholde 150 års jubilæet for Slaget ved Gettysburg (det største slag i Den Amerikanske Borgerkrig), besøgte vi antikdealer og reprostof designer Mary Koval i Bedford, PA.

Mary Koval (tv) og Helene Juul (th), 2013

Mary og jeg "klikkede" med det samme ... som de to nørder vi begge er ifht. quilts.
Hun viste mig en antik quilt, som hun kørte som BOM i sin egen butik ... og opfordrede mig til at lave min egen kopi til salg i min butik. 

Marys antikke quilt med hendes nye blokke ovenpå

Gemalen Albert (der er mand bag alle fotos i dette blogindlæg) knipsede løs og herunder ser du mit bud på en kopi af Marys antikke quilt. Til ære for hende og til minde om en vanvittig dejlig ferie opkaldte jeg min version efter hende. Den hedder således:

Mary's Sampler
designet og syet i hånden over pap af Helene Juul, quiltet af Susanne Paysen

Jeg skrev flere artikler om denne rejse; bl.a. til Kludemagasinet. Hvis du er medlem af DPF, kan du stadig finde mønstrene til denne sampler på foreningens hjemmeside.

I anledning af butikkens 10 års fødselsdag i 2016 designede jeg et andet gratis projekt. Dette lagde jeg ud på min blog, så alle kunne få adgang hertil. Igen en sampler, men denne gang med et lidt anderledes design end den traditionelle blokopbygning, som er meget amerikansk. I England ville man oftere se layouet kaldet "strippy" eller "stripquilts", hvor blokkene er syet saammen i vertikale rækker, fremfor i et layout/"grid" med stolper og hjørnesten.

Victorian Sampler
designet og syet over pap af Helene Juul (med god hjælp fra Tove & Hanne)
longarm quiltet af Beo Beo

Mønster på denne quilt er stadig tilgængelig her på bloggen. Syr du et eksemplar, så vil jeg rigtig gerne se billeder :-)

Selvom jeg har begge ben godt plantet i alt det gamle, og quilthistorie er jeg samtidig også meget optaget af alt det nye, som rører sig i quiltverden. Jeg elsker moderne quilts - også de superminimalistiske - men når jeg selv syr moderne, så falder de ofte i kategorien "Modern Traditionalism", da mit udgangspunkt ofte er traditionelle blokke og/eller layout.

Her er f.eks. en lille miniquilt med hexagoner, som jeg lavede til et bytte på instagram for et par år siden.
#TextMeminiswapquilt
håndsyet og håndquiltet af Helene Juul, 2015

Og min til dato nok mest moderne/minimalistiske quilt 

Fleamarket in Central Park
designet og (maskin-)syet af Helene Juul, quiltet af Maria Harrits

Denne quilt har en lidt sjov forhistorie, som du kan læse her

Den var længe undervejs ... påbegyndt som en kursusmodel i 2012, men blev først færdigsyet ifmb at den skulle udstilles på Træf i 2016. Mønster på denne har været i Quiltemagasinet, så vidt jeg husker i 2017.

Foredrag & kurser

Men, jeg vender altid tilbage til min første og største kærlighed ... de antikke quilts. 
Jeg ser  mange flere quilts og BOMs fra min hånden i fremtiden inspireret af antikke quilts :-)

Det er også muligt at gå på kursus hos mig og lære at sy quilts, der ser ud som om de er flere hundrede år gamle. Se f.eks. billederne herunder fra et Medallion kursus i butikken i 2015

Karins Toile medallion

Gittes Clamshell medallion

Nannys Hope Medallion


Jeg har ved flere lejligheder været inviteret ud til lokalgrupper for at holde foredrag om enten mine rejser og/eller mine antikke quilts.

Helene Juul 2018, fotograf Albert B.M. Tureczek 

Både jeg og min bedre halvdel er meget begejstrede for både historie og for at rejse. Vi deler en fælles passion for Den Amerikanske Borgerkrig og ved begge rigtig meget om dette. Albert skriver selv for diverse (tysk og engelsksprogede) magasiner om mange historiske emner ... og så er han en fantastisk fotograf :-)

I 2013 holdt vi flere foredrag om dette emne sammen. Vi har også et foredrag, vi kalder for "1000s Miles West", som handler om vores 2013 USA tur (som bl.a. inkluderer vores besøg i Gettysburg). 
Bemærk at dette foredrag kræver, at I selv kan stille projektor & lærred til rådighed, da vi kommer med en MASSE fantastiske billeder. Dette foredrag varer ca 2 timer + evt. snak og spørgsmål.

Man kan også få besøg af mig, hvor jeg medbringer mine antikke quilts samt de mange quilts, jeg har syet inspireret af antikke quilts. Det gjorde Skanderborg Quilterne f.eks. i marts 2017. Det kan du læse om og se billeder fra på deres blog.

Sådan et besøg varer typisk også et par timer. Jeg har så mange quilts med og så meget at fortælle, at det vil være vanskeligt at kombinere med besøg af butikken også. 

Helene Juul 2018, fotograf Albert B.M. Tureczek 

Lyder dette spændende kan du kontakte mig via mail på helene@helenejuul.dk for, hvis du ønsker at vide mere og evt. booke et foredrag 

søndag den 15. januar 2017

3 Generations of Scraps - NY BOM fra Helene Juul Design

Det er januar - og Traditionen tro skyder vi derfor en ny BOM igang i butikken ... og denne gang har du faktisk hele 3 forskellige muligheder for valg af stof. Det er ikke for at være blaseret, at jeg har givet min BOM dette engelske navn ... men det lød altså lidt bedre end "3 generationer af rester" ;-)

Ideen bag dette års BOM er på én og samme tid enkelthed og diversitet (et fint ord som ifølge ordbogen = forekomst af forskelligheder). "Scraps" er det engelske ord for "rester"... det betyder IKKE at I får rester, men at udtrykket i BOM'en er "reste-agtigt" i den forstand, at den indeholder mange farver & stoffer ... præcis som mange andre af mine BOMs før denne. Vær opmærksom på, at jeg KAN løbe tør for enkelte stoffer, men så finder jeg naturligvis et lige så flot stof til at erstatte det! Det KAN derfor indtræffe, at abonnenters pakker er forskellige. Som udgangspunkt satser jeg på at have nok til alle interesserede :-)

Efter flere år med store og komplicerede BOMs som f.eks. "Mrs. Billings", "Robins Nest" og "Stonefields" fik jeg lyst til at lave en BOM, som bestod af en simpelt blok, men med en mulighed i farver og stil, som gav en variation i udtryk - og som ville tiltale mange forskellige idet jeg har kunder til BÅDE det traditionelle og det moderne.

Mit valg af ENKEL blok er faldet på en klassisk 8-pointed stjerne, men i stedet for at sy den af romber, syes den af trekanter (Half Square Triangles/HST), hvilket gør det muligt også nemt at sy den på maskine.

Der følger vejledning med på BÅDE håndsyning og maskinsyning - så du selv kan vælge.


Præsentation af "familien"

Der er 3 generationer i denne BOM-familie; "oldemor", "bedstemor" og "barnebarn". Du skal vælge HVILKET af "familiemedlemmerne" du ønsker, at abonnere på ... og måske har du lyst til at sy mere end én, da prisen er meget rimelig ;-)

Oldemor - 1800-tals reproduktionsstoffer
syet i hånden over pap af Helene, foto af abmmodel


"Oldemor" er den mest "scrappy" af de 3 generationer. Hun stammer fra en tid, hvor man var nøjsom og brugte, hvad man havde .... men samtidig satte en ære i, at få meget ud af lidt. Hver en lille stofrest kunne og skulle bruges og det kom der ofte spændende quilts ud af.

"Oldemor" versionen af denne BOM har shirtings baggrunde (forskellige) i alle 12 blokke og HVERT af hendes stjerneben har sin egen farve/stykke stof, altså 8 forskellige 1800-tals stoffer, der passer sammen, men stjernerne vil hver især være meget forskellige, som de 2 I kan se på billedet herover. 

"Oldemor" har 12" ( ca. 30 cm) blokke som skal monteres "på spids" med "tomme blokke" og settings-trekanter i flot (stormønstret) stof (dette følger med til prisen) samt en kant (som må købes separat).

Uden kant er størrelsen på "Oldemor" 51” x 68” (ca. 129 x 172 cm)

Pris:
1.-12. pk, pr. stk Dkk 99,- + evt. porto
Til denne pris får du: 15 cm/fuld bredde shirtingstof til baggrund + 8 x 15 cm af hver 8 forskellige 1800-tals stoffer; nok til 1 stjerne
I pk. 12 får du desuden 2 meter stof til montering af dine blokke. Der vil være mulighed for at vælge imellem forskellige

Ialt Dkk 1188,- + evt. porto for hele tæppet


Bedstemor - 1930er reproduktionsstoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af abmmodel


"Bedstemor" er "Oldemors" datter. Hun er fra en tid, hvor krisen kradsede. Wall Street var krakket i 1929, og verden var blevet kastet ud i en global krise. Pengene var små blandt folk (især i landdistrikterne) og som altid i krisetider havde man brug for farver til at indgyde håb og optimisme. Foderstofs fabrikanterne fandt ud af, at de (stof-)poser de brugte til dyrefoder og til mel og gryn mm, blev brugt af opfindsomme landbokvinder til at sy quilts af ... og så gik der for alvor sport i, at kunne tilbyde de fineste designs, så det var deres foder, der blev valgt.

"Bedstemor" versionen af denne BOM er knapt så scrappy som "oldemor"; hun består af 4 forskellige 1930er reproduktioner i 2 forskellige farver, som passer sammen. Der er f.eks. stjerner, der er blå/gule, røde/grønne, orange/violette mm.

"Bedstemor" har en råhvid ensfarvet kona cotton i bunden, hvilket er "historisk" korrekt, men som samtidig giver "Bedstemor" et frisk og nutid - næsten moderne - udseende.

"Bedstemor" har 12" (ca. 30 cm) stjerner, der skal monteres med stolper og hjørnesten imellem. Du får kona cotton nok med til at lave stolper af også, men hvis du ønsker en kant, skal det købes separat.

Uden kant er størrelsen på "Bedstemor" 48”x63” ( ca. 122 x 160 cm)

Pris:
1. pk Dkk 248,- + evt. porto: Du får 2 meter kona cotton + 30 cm stof (nok til 1 stk stjerne)
2.-12. pr. pk Dkk 50,- + evt. porto (Du får 30 cms stof = nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 798,- + evt. porto


Barnebarn - hotte moderne stoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af Maria

"Barnebarnet" er en ung pige - og helt sin egen og alligevel tydelig udsprunget fra sin mere traditionelle familie. Hun har større blokke; 16" da hun ikke skal monteres med hverken stolper eller kant ....for sådan er de unge "nu til dags ;-)

Hun har Essex Linen (halv hør/bomuld) i bunden. Her kan du vælge imellem farverne "Charcoal" som er brugt på blokkene vist herover - og "black", som du kan se herunder. "Black" har hvide nister/tråde og virker derfor paradoksalt nok lysere.


Stofferne til selve stjernen er MODERNE; hovedsagelig de meget hippe designs fra Cotton & Steel i fine farver, "krydret" med et par fede sort/hvide prints fra bl.a. Carolyn Friedlander og Victoria Findlay Wolfe. Hver stjerne består "kun" af 2 forskellige stoffer, der passer sammen. 

Det er Maria, der syr denne version for butikken og herunder ser du hendes "arbejdspapir", hvilket giver dig et indtryk af det færdige resultat.



Færdig størrelse på "Barnebarn" er 65”x 81” ( ca. 165 x 205 cm) og med mindre du ØNSKER at gøre den større har du ikke brug for mere stof - bortset fra bagsidestof!


Pris:
1. pakke Dkk 590,- + evt. porto: Du får 3 meter Essex Linen og stof til 1. stjerne (30 cm)
2.-12. pakke Dkk 55,- pr. pakke + evt. porto (du får stof 30 cm stof, nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 1195,- + porto

Er du interesseret i at abonnere på denne BOM så send en mail til helene@helenejuul.dk og skriv om du vil abonnere på "oldemor", "bedstemor" eller "barnebarn". Vi starter op i slutningen af januar måned.

BEMÆRK: DER TAGES FORBEHOLD FOR EVT. TRYK-/SKRIVEFEJL!