Åh, hvor kan man dog nemt komme til at sidde og savle, når man surfer rundt derude på "the world wide web". Der findes så mange skønne mennesker, der frembringer de mest fantastiske ting med deres hænder og gladeligt deler og viser disse ting med os andre. Det er f.eks. mange af dem, som jeg har på min blogliste og som jeg dagligt nyder at "besøge" og dermed få min daglige dosis af "øjnguf".
En af de sidst ankomne på min blogliste er Mia fra Norge, der har bloggen Mias Landliv, hvor hun fortæller om - og ikke mindst viser billeder af - sit liv på en gård. Mia interesserer sig ikke bare for indretning (og er ret god til det), hun er også en håndarbejdspige, der frembringer skønne ting og hun har også en dejlig have. Man kan også godt blive lidt misundelig ... jeg har hverken Mias land-idyl af et hus eller Mias indretningstalent ... og kunne derfor aldrig bo som hende ... men jeg er ret sikker på, at jeg ville kunne trives i det.
Jeg tror vist jeg et par gange har nævnt at jeg interesserer mig for bolig og boligindreting? Jeg køber og læser mange magasiner om det ... og elsker også blogs, der handler om det ... især hvis disse blogs også handler om andet. En anden - dansk - blog som jeg ogås elsker at besøge er Jettes Part Time Perfectionist, hvor Jette skriver om boligindreting og boligtrends og viser FINE billeder både fra eget hjem og billeder fundet rundt omkring på nettet.
Så har du en dag hvor du - som jeg - har brug for lidt inspiration og øjnguf, så kan jeg varmt anbefale et besøg hos en af de to bloggere.
Her er det tid til at gøre sig klar til "dagens dont". Butikken er åben fra 10-13 og der kommer sikkert nogle søde pw-piger og syr også i dag. Onsdag formiddag har vi nemlig altid åben sycafé.
Åh og inden jeg slutter ... det er da næste ikke til at lave et blogindlæg uden et billede ... men af hvad? Jeg har hverken et pænt hjem eller et sytøj, der er værd at fotografere ... så her kommer bare noget pænt at kigge på ... iøvrigt helt uden sammenhæng med teksten ;-)
Tak for dine smukke ord. Jeg føler mig meget smigret over, at min blog bliver nævnt sammen med Mias!
SvarSletNu har jeg gjort gengæld. ;-) Bedre sent end aldrig! Jeg håber du nyder ferien!
Hej Jette. Du behøver ikke gøre gengæld. Det er jo netop det smukke ved at blogge .. det handler i høj grad om at give (uden at vide om der er nogen der vil have det du giver ;-)
SletJeg elsker at kigge ind på din blog og se, hvad du finder på. Der er altid noget tankevækkende at læse og du er så god til at finde fine billeder rundt omkring. Jeg kan også godt lide at se, hvad du laver af håndarbejde, lidt men godt ;-)