tirsdag den 25. december 2012

Julehygge

Så er (en del af) julen overstået for denne gang ... (noget af) julemaden er spist, gaverne pakket op og gæsterne gået hjem. Det sidste skete nu først engang i nat, så vi sov for en gangs skyld temmelig længe her til morgen.

Juletræet får lige lov til at stå i dag ... og så bliver det altså afpyntet og smidt ud igen. Det fylder alt for meget i vores lille stue.

Før det sker tænkte jeg, at jeg lige ville vise min absolut YNGLINGS julekugle

 
Den er købt engang for over 20 år siden hos "Madam Blå"s julestue i stalden dengang hvor hun ikke "bare" var en netbutik, men havde en fantastisk gård ... hm? Hvor var det den lå? Et sted i Nordsjælland (beklager, jeg er en geografisk analfabet). Jeg ved ikke om den er fabriksfremstillet eller om det er en håndlavet glaskugle, men jeg husker at den var HUNDEDYR. Jeg er virkelig glad for den og glad for at den har overlevet flere flytninger og vandskade i kælderen.

Julemiddagen her var ikke så traditionel som den plejer at være, da vi allerede fredag den 21. fik traditionel julemad med flæskesteg, brune og hvide kartofler og "mormor-sauce" og ris a l mande til dessert. I år skulle mine unger fejre jul hos deres far, så som så mange andre skilsmissefamilier bliver julen af den årsag lidt opdelt.

I går havde vi derfor valgt at lave en forret fremfor dessert, nemlig nogle lækre lakseruller som jeg har fået opskrift på af min veninde Anne-Mette, der er en omvandrene kogebog og noget af en gastronom. Hovedretten var kalun og div. tilbehør (rodfrugter, ovnbagte kartofler med olivenolie og salt, rødkålssalat med appelsin og valnødder samt svampesauce) tilberedt med inspiration fundet fra samme Anne-Mette, Jamie Oliver og min australske kollega.

Efter dette kunne vi knapt rokke med ørerne men nød dog også et par kopper kaffe med hjemmebag (klejner, brunkager og pebernødder) leveret af Maria samt min egen hjemmelavede konfekt.

På gavefronten var det også særdeles indbringende ... Billedet taler næsten for sig selv ...


Lækkert undertøj og "Uendelige Verden", filmatisering af Ken Follets roman af samme navn fra Albert, Jussi Adler-Olsens nyeste bog "Marco Effekten", lidt mere undertøj samt et gavekort til en ny kaffemaskine fra mine forældre. Fra Alberts unger en fællesgave i form ny thermokande og et par thermokrus i designet "nordic wool" samt filmen "En Kongelig Affære" og endnu en krimi, denne gang  af Lars Kepler, "Ildvidnet". Derudover har jeg fået mere undertøj, et (forstørrelses-spejl), en fjerkræssaks og en tilsyneladende fin fyrfadsstage ... æsken var nemlig tom! Vi håber dog at kunne få fyldt æsken op, når Imerco lukker op igen ;-)

Resten af dagen i dag skal der bare slappes af og hygges ... og syes. Jeg har næsten abstinenser efter ikke rigtigt at have haft tid til at sy de sidste par uger ...

Ønsker alle nogle dejlige juledag ...

3 kommentarer:

  1. Tak i lige måde:-)
    Jeg regner med at holde dig med selskab med sytøjet i eftermiddag, da vi også har slapaf dag

    Knus Tina

    SvarSlet
  2. Tak og i lige måde......
    Skøn høst af gaver. :)

    SvarSlet
  3. Tak i lige måde. Håber, du sidder og hygger med benene oppe i sofaen, nål og tråd i hånden samt et krus kaffe indenfor rækkevidde ;-). Jeg bliver da helt forlegen af din ros ;-).
    Jeg er ikke kommet til sytøjet endnu, men det kommer.
    Knus
    Anne-Mette

    SvarSlet