Hvad er du taknemmelig for?

I denne globaliserede verden er der der efterhånden mange udenlandske traditioner og højtider, der får sneget sig ind i den danske kultur. Man kan diskutere om det er godt eller skidt, men faktum er det, at traditioner som "Valentins dag" og "Halloween" indenfor de sidste 10 år er blevet traditioner, vi også ihævdholder her i Skandinavien. Selvom begge traditioner også kan føres tilbage til hertil, så er de i deres nuværende form gennemsyret amerikanske.
På Be*Mused, en af de amerikanske blogs jeg følger, er der et indlæg, hvor hun opfordrer sine læsere til at fortælle, hvad de er taknemmelige for. Og selvom historien bag den amerikanske Thanksgiving er AMERIKANSK HISTORIE og intet har at gøre med dansk historie, så kan jeg vældig godt lide tanken om, at man mindst én gang om året lige stopper og og tænker sig om ... og husker at sige tak og vise taknemmelighed for og til de, som fortjener det. Amerikanerne fejrer Thanskgiving den 4. tordag i november, og det er i morgen, så jeg synes godt jeg kan tage hul på min "takketale".
Først og fremmest er jeg taknemmelig for at alle i familien er forholdvis raske og sunde og har det godt. Det er bestemt ingen selvfølge - mange familier kæmper med deres og det gør vi naturligvis også - men helbreddet holder og vi har ikke mistet nogle kære i år. Jeg er taknemmelig for at jeg har fundet kærligheden i mit liv og at han altid er der; lige i min ryg og støtter og hjælper mig i mine indimellem fuldstændige sindsyge ideer og projekter. Så er jeg taknemmelig for at jeg har så mange søde kunder og kursister - uden dem var der jo ingen Helene Juul Design og ikke mindst så er jeg rigtig taknemmelig for at jeg har så mange søde og hjælpsomme (sy-)veninder, der hjælper mig med at sy projekter til butikken, giver praktisk (første-)hjælp til at skære eller pakke, til oprydning, opvask eller lign. i butikken. Selvom nogen tror jeg er et supermenneske, så er jeg det altså ikke ... faktisk lige modsat, og når jeg indimellem er ved at "falde ned fra pinden" af bare træthed og overanstrengelse (for ja, det er SINDSYGT det jeg har gang i indimellem), så er der altid hjælp og støtte at hente hos dem. Der er så mange af dem, så jeg kan ikke nævne navne ... men I ved selv hvem I er ... og TUSIND TUSIND TAK skal I have alle sammen, fordi I er der og hjælper og støtter, både rent praktisk men også er der for gode ord, støtte og mental opmuntring, når det kniber!!!
Hvis nogen af jer, skulle have lyst til at fortælle lidt om, hvad I er taknemmelige for I jeres liv, så er I velkomne til det.
Og for at dette nu ikke skal blive en HELT OT og ikke-pw-relateret post, så kan jeg da lige vise en lille snip af den blok, jeg syr på for tiden. Det er - som sædvanlig - bare et lille smugkig, for jeg arbejder jo altid på noget HEMMELIG her ... og intet af det går særlig stærkt for tiden til at sy er BEGRÆNSET ;-)

Vi nærmer os afslutningen på dette års repro-BOM, Sarah's Sampler. I næste uge skal deltagerne have BOM pakke nr. 11 og slutspurten går ind, da de sidste blokke skal ud inden jul. Naturligvis har jeg længe været igang med planlægningen af næste års repro-BOM og da de fleste stoffer allerede er i hus til den, er syningen også sat igang. Her har jeg fået Maria til at hjælpe mig med dette, og jeg håber at jeg næste år, kan være lidt længere fremme end bare én måned mere end kursisterne/abonnenterne for det er godt nok et ræs og lidt stressende. På sidste café i butikken medbragte Nanny (non-blogger) sin version af "Not Nearly as Insane as Jane BOM" fra 2008. Hun var nu nået så langt, at hun havde fået syet sin top sammen ... til stor beundring og begejstring fra alle tilstedeværende. Uha, jeg fik et stik af dårlig samtittighed for min ligger stadig som samlesæt herhjemme. Problemet er jo, at når ét års projekt er 2/3 færdigt, så skal jeg allerede igang med at tænke på næste års projekt for at nå at være klar med nyt til januar ... og på den måde får tingene jo hobet sig lidt op her. Det leder tanken hen på alle de UFOer, der ligger og fylder i kurve og kasser og hjørner herhjemme ... men det må blive emnet for en anden blogpost.
Nu må jeg se at få bare LIDT ud af dagen. Jeg var så kvæset ovenpå gårsdagens skole-hjem-samtaler (snakkede i streg fra kl. 14.30-18.00 uden pauser), så jeg faldt BEVIDSTLØS om på sofaen efter at have fået lidt mad ... og da ungerne var gået i skole i morges, listede jeg ind i seng igen og sov til kl. var 12.00! Det går videre i aften med samtaler fra kl. 18.30-21.00, så det jeg skal nå i dag ... skal nåes inden.
Fortsat god dag til alle ... og husk at vise dem omkring jer, at I holder af dem og er glade for det de giver jer og gør for jer!