onsdag den 16. februar 2011

Mug Rug Bytte

Jeg har lige deltaget i mit første Mug Rug Bytte. En mug rug kan vel bedst oversættes som en krus måtte og er en lille dækkeserviet i ministørrelse, en serviet, der er stor nok til en kop/et kurs og en lille kage ved siden af ... altså det, som vel også er kendt som en "kaffe-kage-serviet". Dem har jeg lavet nogle stykker af - og det nye er vel i bund og grund navnet.
Jeg har syet denne mug rug til Parttime Perfectionist
Bagsiden:

Jeg synes det har været rigtig sjovt - og udfordrende - at skulle sy en mug rug til en anden. Det er et forholdsvis overkommeligt projekt, der er til at overskue også for mig, der ikke har særlig meget tid til at sy for sjovt.
Det var ligeledes udfordrende på den måde, at man jo ikke havde særlig meget "plads"
til at boltre sig på ... og for mig personligt at lave noget, der ville falde i denne bloggers smag. Som jeg ser det, så er hun meget til det enkle, nærmest minimalistiske ... og altså meget anderledes end mig. Jeg gik helt i sort, da jeg så, at hendes ønsker var "moderne blå stoffer". På trods af at jeg har en pw-butik og en anseelig stash hjemme også, så var det altså ikke lige det, jeg havde mest af. Det samme mig mentalt lidt tilbage, og jeg overvejede om mon 1930er stoffer kunne kaldes moderne ;-)
Da mit blik så endelig faldt på et faktisk ganske sødt - men har det vist sig - faktisk usælgeligt stykke japansk lyseblåt hør med små pindsvin på, tænkte jeg, at det da vist egentlig godt kunne bruges - og lignede noget, Parttime Perfectionist ville kunne lide ... og så var "nøden knækket" og jeg vidste, hvad jeg skulle. Tilsatte endnu en japaner og en prikket moda ... og tilsatte lidt Helene, da jeg afsluttede med en stribet brun lukkekant. Jeg er alt i alt godt tilfreds med resultatet, og håber også hun er.

Jeg har selvfølgelig også selv modtaget en mug rug. Linnea har syet denne fine mug rug til mig:
Fotograferet i haven, som igen i dag er dækket af sne

Jeg havde givet min (ukendt i "gerningsøjeblikket) byttemakker frie hænder. Jeg kan lide stort set alle farver og stoffer og ville hellere overraskes end ønske noget bestemt. Jeg havde dermed den forhåbning, at jeg på denne måde, ville modtage en mug rug, som jeg ikke selv havde/ville kunne sy. Som det ses er min mug rug  syet i røde og grønne farver + hør. Der er både moderne stoffer og reprostoffer ... og prikker ...
og en stribet lukkekant, så man må sige, at hende, der har syet til mig, har luret, hvad jeg godt kan lide (rød er nok min favoritfarve). Jeg har dog alligevel fået en mug rug, som jeg ikke selv, ville have lavet, så jeg er rigtig glad for min mug rug, som derved bliver den første i samlingen :-)

Jeg har bestemt fået blod på tanden og har fået lyst til at sy flere mug rugs. Jeg har "studeret" mug rugs på nettet, og der er mange fine inspirationer at hente. Her er en Scrappy Mug Rug Swap, her er et link til Quilting Gallery's Mug Rug Swap og prøv f.eks. at se alle de resultater, der popper op, når man søger på Google/billeder efter mug rugs. Hos norske LeKaQuilt er der blevet syet utrolig mange mug rugs på det sidste. Hun har helt bestemt sin egen stil og har for nylig vundet en international mug rug konkurrence! Besøg LeKaQuilt og se de mange flotte ting hun laver.

Her nydes vinterferien fuldt ud. Der er nu ikke blevet syet så forfærdelig meget endnu. Jeg rier lidt på et projekt til et af mine håndsyningskurser og syr på den kommende Marie Antoinette BOM, som jeg laver sammen med Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts. Til samme projekt er jeg i gang med at skrive nogle "røverhistorier". Når jeg skal holde pause fra al computerarbejdet ... eller i det hele taget bare holde pause, griber jeg min nye krimi "Kvinden i buret" af Jussi Adler-Olsen. Jeg fik hans nyeste "Journal 64" i julegave af papbørnene, men blevet rådet til at af en veninde at skaffe mig de foregående om Afdeling Q og læse dem kronologisk. Så det er jeg begyndt på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar