tirsdag den 31. december 2019

Columbian Star BOM 2020



Hos Helene Juul Design har vi siden butikkens start i 2006 tilbudt mindst én BOM om året. De fleste af de er helt unikke projekter, specielt designet af mig til butikkens kunder - og som derfor ikke fåes andre steder. Jeg har stor og trofast skare af abonnenter, der melder sig på år efter år. og syr med uanset, hvad jeg finder på. Det er jeg både glad og stolt over.

I år kan jeg blandt andet tilbyde en BOM til de af jer, der elsker håndsyning over pap (det som man også kalder EPP) ... og kan sågar tilbyde den også til syning i hånden på amerikansk (altså uden pap).

Så elsker du stjerner og håndsyning ... så kan det være du skal "spidse ører" nu ;-)
Du kan vælge imellem 3 forskellige versioner. Som altid er det jo lidt af et "mysterium", når jeg tilbyder en BOM. Jeg vil helst ikke afsløre PRÆCIS, hvordan det færdige resultat bliver, men jeg tør godt love jer, at det bliver flot ... og der bliver mulighed for at sætte helt sit eget præg på projektet, da I vil blive præsenteret for hele 3 forskellige måder at sammensætte blokkene på ... uanset, hvilken version I vælger.

Fælles for alle 3 versioner er, at der IKKE medfølger stof til montering. Kun til stjernerne, men I vil som altid som abonnenter hos Helene Juul blive tilbydt at købe monteringsstof (måske til flere stjerner, til "mellemværk", til kanter og til bagside).

Thyras Stjerner, 1800-tals repros


Er for dig, der elsker scrappy quilts og 1800-tals reprostoffer. Denne version er opkaldt efter Prinsesse Thyra af Danmark (1853-1933), dansk prinsesse, datter af Christian 9. og Dronning Louise.

Thyra var søster til Frederik 8., Alexandra af Danmark, Georg 1. af Grækenland, Kejserinde Dagmar af Rusland og Prins Valdemar. Hun var den næstyngste i søskendeflokken.


Thyra blev født samme år som hendes far blev arving til Danmarks trone. Thyra var populær og afholdt på grund af sin blide og milde natur både af danskerne og af hele sin familie. Hun var den mindst ambitiøse og udfarende af søstrene. Som barn og ung så hun sine ældre søskende opnå høje stillinger i udlandet, og hun besøgte dem tit i deres nye hjem. I 1878 lev hun gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tidligere kronprins til Hannover.

Ideen til denne BOM fik jeg, da jeg fandt et billede af en antik quilt (fra ca. 1880) og Thyras Stjerner
kommer i design og stil tæt på denne originale quilt:


Thyras Stjerner er scrappy idet der bruges rigtig mange forskellige stoffer (nye til alle blokke). Bundfarven er kona Bone, som passer fint til 1800-tals reprostoffer.

Således ser den første Thyra blok ud:

Der er fuzzy-cuttet/mønstersøgt på det ene stof på den inderste stjerne og så er der leget lidt med kontraster og striber, som her er skåret, så de ligger vandret (de går i alle retninger på den antikke quilt). Stofferne til føre blok er blå og røde med et strej af gult. Denne blok er således ikke repræsentativ for hele quilten, som vi indeholde andre og flere farver. 

Du skal sy hvad ser svarer til én blok om måneden (11 hele og 2 x halve) for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære og fuzzy-cutte (mønstersøge) efter på nogle af stofferne. 

PRIS for Thyras Stjerner

Pris for 1. pk, Dkk 780,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon, alt bundstof og stof til første pakke. Dkk 330,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 160,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt 4 x 25 cms/eller fqs (1 m) stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2540,-/Dkk 2090,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!

Taras Stjerner, 1800-tals repros

Denne version er opkaldt efter Tara Faughnan; amerikansk quilter, professional freelance tekstil designer, der bor og arbejder fra sit hjem i Oakland, CA. Tara har quiltet siden 2001 og dette førte til at tog en professionel uddannelse indenfor textil design. Hun har bl.a. i mange år arbejdet for Michael Miller Fabrics. 


Tara er ligesom jeg selv en såkaldt "modern-traditional" quilter. Hun henter ofte sin inspiration i den simple geometri  man finder i antikke quilt og ofte er hendes udgangspunkt også en traditionel blok eller et traditionelt designelement som f.eks. trekanter. 
Tara arbejder hovedsagelig i ensfarvede stoffer og har en fænomenal evne til at lave spændende farvesammensætninger og de 2 gange, jeg har været til Quiltcon i USA har hendes quilts været blandt mine absolut favoritter. 


Min Taras Stjerner er således ment som en hyldest til denne dygtige designer og et forsøgt på at lave noget, som ligner noget hun kunne have lavet ... uden at kopiere hende. Denne blok hedder altså traditionelt Columbian Star, og selvom Tara Faughnan har syet flere quilts med 6-pointed Stjerner, så har hun aldrig syet sådan én blok ;-)



Du skal her sy hvad ser svarer til én blok om måneden for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære efter på nogle af stofferne. 

Til hver stjerne skal der bruges 7 forskellige ensfarvede kona cottons. Du får i gennemsnit ca. 6 forskellige stoffer i hver pakke. Du får nok af stofferne (30 cm af hver) til at nogle af dem, går igen i en ny farvesammensætning til andre stjerner. Du kan selv være med til at vælge dine egne farvesammensætninger eller blot holde dig til dem, jeg har valgt for dig - og der vil også være stof nok til at sy mere end de 12 blokke, jeg lægger op til. 

Her ser du stofferne til de 2 første blokke. Som du kan se er der både lyse, mellem og mørke stoffer og både mere "støvede" som klare stoffer, præcis som Tara gør det ;-) 


PRIS for Tara's Stjerner

Pris for  1. pk Dkk 650,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon og stof til første pakkes blok. Dkk 200,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 180,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt i gennemsnit 1,8 m stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2630,-/Dkk 2180,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!


Tulas Stjerner

Den sidste version har jeg kaldt Tula's Stjerner. De er opkaldt efter den kendte stofdesigner Tula Pink, er pt. designer for Free Spirit Fabrics. 


Tula er kunstuddannet og hendes illustrationer har sin helt egen letkendelige fabulerende og drømmeagtige stil, hvor dyr ofte spiller en stor rolle. Hvis man skal sammenligne hende med nogen, så er Kaffe Fasset vel den som kommer nærmest ifht. det orgie af farver og mønstre, som man ser på Tula's designs ... og så alligevel, hun ER sin helt sin egen.

Jeg fik de første Tula stoffer for rigtig mange år siden, mens hun var "i stald" hos moda. Det er dog først indenfor de sidste 3-4 år, at der rigtig kom "hul på bylden" ... og nu er der mange, der har fået øjnene op for de skønne stoffer. Det rigtig lækre ved Tula Pinks kollektioner er, at de kan mixes og matches på tværs af kollektionerne. De passer bare SÅ GODT sammen ... og så er de FANTASTISKE at fuzzy-cutte i.

Tula's Stjerner syes op i 4 matchende Tula Pink stoffer og en flot ensfarvet kona cotton som bundstof. 


Den første stjerne her er syet op i kolde farver, men der vil henover året komme både varme og kolde farver. Ligesom til Tara's stjerner, vil du skulle bruge nogle af stofferne til flere blokke, men sat sammen med nye/andre stoffer.

Til hver stjerne går der 4 forskellige Tula stoffer og 1 ensfarvet. Du får 25 cm/1 fq af hver farve, i alt 1,25 m stof.

Du skal sy 12 hele blokke, 3 halve + "det løse" for at få en quilt i slumretæppe størrelse. Der medfølger pap og en akrylskabelon, som du kan bruge til at skære og fuzzy-cutte (mønstersøge) efter på nogle af stofferne. Det vil være muligt at gøre quilten lidt større ved at sy flere blokke eller evt. sy en kant på efterfølgende. 


PRIS for Tula's Stjerner

Pris for  1. pk Dkk 655,- + evt. porto (hvis ikke du selv afhenter). Du får mønster, pap, akrylskabelon og stof til første pakkes blok. Dkk 200,- hvis du vil sy på amerikansk og dermed ikke skal have pap

Pris pr. stk for 2.-12. pk, Dkk 185,- pr stk + evt. porto
Du får mønster samt i gennemsnit 1,8 m stof til hver måneds pakke.

Ialt Dkk 2690,-/Dkk 2240,- (+ evt. porto)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktureringsmail med et betalingslink, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned), så husk at opgive din mailadresse, når du registerer dig som kunde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar