fredag den 11. januar 2019

Kwik Sparklers Repro BOM 2019

Tak for den overvældende store interesse, der har været for den første af butikkens BOM projekter, Mega Shoo Fly Shadows.

Som lovet har jeg mere "i ærmet". Denne gang udelukket for de af jer, som kan lide at sy i hånden over pap og som jeg elsker scrappy 1800-tals reproduktionsstoffer :-)

Kwik Sparklers Repro BOM 2019

design af Karie Jewell

Så snart jeg så Karie Jewell's EPP mønster Kwik Sparklers var jeg hooked og overbevist om, at dette skulle være en af mine BOMs for 2019. Selvom Karie selv er en meget farverig dame og har syet flere af disse Kwik Sparklers projekter op i regnbuefarve i stoffer fra Alison Glass og Tula Pink, så kunne jeg også straks se for mig, at de ville være flotte i 1800-tals stoffer.


Disse blokke er sjove at sy, da det består både af buer og spidser. Når de er syet (i hånden over pap), skal de applikeres ned på bundstoffet. Bundstoffet jeg har valgt er en kona cotton i farven Bone, som jeg synes er så god til reprostoffer.



Jeg elsker det "scrappy" ofte lidt tilfældige look som antikke quilts har - og her har jeg har leget med rigtig mange stoffer idet hver blok består af 13 forskellige 1800-tals stoffer. For at få lidt system i det, så er hver blok én farve. Den første blok er således lavet i denne meget tidstypiske gule farve.

Januar måneds Kwik Sparklers blok

Farveholdningen er som du kan se herover varme gule/gyldne, røde, violette og brune med lidt kolde islæt i form af blågrønt og grønt. Jeg har ikke købt specielt ind til denne BOM, men tager fra butikkens STORE udvalg af 1800-tals reprostoffer. Derfor kan jeg ikke love at alle BOM pakker er nøjagtig som I ser på billedet herover, men hvis jeg bliver nødt til at erstatte stoffer, vil jeg naturligvis gøre mit yderste for at finde vellignede erstatningsstoffer, så det overordnede udtryk bliver det samme.
Mønsteret fra Karie Jewell indeholder mange ideer til, hvordan du kan sætte dine blokke sammen i forskellig layouts; du kan vælge at sætte blokken "på spids" eller "lige" og du kan have stolper eller ej, kant eller ej, men for de af jer, som vælger at abonnere på Kwik Sparklers Repro BOM, har jeg besluttet at de skal "på spids" i et layout, som herunder:

str. 60" x 80" (150 x 200 cm)

Monteringstof til de "tomme" kvadrater og trekanter medfølger. Ligesom ved tidligere BOMs får man mulighed for at vælge imellem forskellige stoffer, så man kan sætte sit helt eget præg på BOM'en. Man får også mulighed for at TILKØBE kantstof, hvis man har lyst til det.

Herunder ser I Karie Jewells originale (engelsksprogede) mønster. I dette giver hun mange forskellige bud på layouts - også til mindre projekter som puder og løbere mm.
Som ved så mange af de andre nye moderne EPP mønstre (English Paper Piecing = håndsyning over pap), som kommer fra "over there", så er der lavet et sæt akrylskabeloner til denne BOM. Dette er praktisk og smart, når man skal skære sine stoffer, især hvis man skal "fuzzy-cutte"/mønstersøge.

akrylsæt til at skære og mønstersøge efter

PRIS for Kwik Sparklers Repro BOM

Pris for 1. pk, Dkk 952,- + evt. porto
Du får mønster, 3 meter bundstof (kona), akryl skæresæt, ALT pap til hele BOM'en (til 12 stk blokke) samt stof til 1. blok.

Pris pr. stk for 2.-11. pk, Dkk 69,- pr stk + evt. porto
Du får stof til 1 blok (hvad der svarer til ca. 42,5 cm).

Pris for 12. og sidste pk, Dkk 549,- + evt. porto
Du får stof til 1 blok (hvad der svarer til ca. 42,5 cm) + 3 meter mønstret 1800-tals reprostof til "settings" kvadrater og trekanter.

Ialt Dkk 2191,- + evt. porto

DESUDEN vil der være mulighed for at tilkøbe stof til kanter og bagside med favorabel BOM-rabat som sædvanlig :-)

For at tilmelde dig denne BOM, skal du gå på butikkens hjemmeside og købe 1. pakke, som så vil blive tilsendt dig i slutningen af januar. De øvrige måneder vil du modtage en faktura, hver gang vi har en pakke klar til dig (i slutningen af hver måned).

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DU TILMELDER DIG OG FORUDBETALER 1. PAKKE. PROJEKTET ER DOG IKKE PÅ LAGER FØR I SLUTNINGEN AF JANUAR!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar