tirsdag den 3. september 2019

DPF Træf i Roskilde 24.-25. august 2019

Forrige weekend deltog butikken i Dansk Patchwork Forenings årlige Træf, som i år blev afholdt i Roskilde Kongres Center.


Vi har haft en fantastisk sommer ... og denne weekend var af samme skuffe med blå himmel og høj sol ... og en anelse for varmt for os, som var på arbejde ;-)


Årets Træf hold var i år fra venstre mod højre (udover mig, sagde hunden) min søde veninde Anne Mette, Peter (barselsvikar for vores bomstærke Nanny), Sanne, Connie & Brenda Sanders, longarmer der var med for at lave demo.


Og naturligvis vores allesammens mor Karin, der kørte sin sædvanlige Dinér Transportable i det grønne.


Sådan så det ud, da vi ankom til Kongres Centeret fredag ved 13-tiden ....


og sådan da vi forlod kongres centeret 8 timer efter


Det var et par trætte piger (og en enkelt mand), der ramte Kolt søndag aften ved 22-tiden og læssede bilen af!

Og sådan så butikken ud bagefter


Alt dette er jo kun en brøkdel af fortællingen om MANGE MÅNEDERS, UGERS OG DAGES forberedelse af ÅRETS patchwork begivenhed i Danmark.

 



 Jeg kunne skrive en masse om "blod, sved og tårer" ... og hvordan jeg hvert år tvivler på at vi når det hele ... og er næsten segnefærdig af træthed inden vi overhovedet står i kongres centeret ... men det kræver sikkert ikke meget fantasi at forestille sig?

Dette var 11. gang butikken deltog på Træf og jeg er fuld af glæde og taknemmelighed over alle de dejlige mennesker omkring mig og min butik, som har hjulpet med at sy modeller, skære og pakke stof og andre dejlige sager og ikke mindst har hjulpet med at få pakket og flyttet det hele fra Århus til Roskilde og tilbage til Århus igen indenfor en weekend. 


Og ikke mindst tak til alle jer søde kunder som kiggede forbi butikkens stand både for at handle og for at få en lille snak og give os søde kommentarer. Det betyder afsindigt meget!


Har man lyst til at se flere billeder fra Træf har jeg lagt alle husfotografens og egne billeder på et flickr-album  og har også lavet et album til den udstilling, som min lille moderne quiltegruppe OEMQG havde på Træf. Det finder du her 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar