fredag den 4. oktober 2019

Quiltrally Midt-Nord 2019


Så er det atter tid til Quiltrally Midt-Nord.



I år afholdes Rally 5.-6. oktober 2019 og jeg og mine 12 kolleger i området har åbent fra 9-17 både lørdag og søndag med mange gode tilbud og spændende aktiviteter.


Vi har igen i år mange gode tilbud, som gælder hele weekenden: 

· Udsalgsreolen BUGNER af tilbudsstoffer til bare Dkk 50,- pr m (mindstesalg 1 m)

· Køb 10 fqs (bland selv fra kurvene uanset pris) for Dkk 325,- (normalprisen på fqs ligger pr. stk fra Dkk 36,- til Dkk 48,- pr stk!) 
BEMÆRK DOG AT VI IKKE SKÆRER FQS. TILBUDDET GÆLDER DET SOM ER SKÅRET!

· MANGE mønstre nedsat til halv pris!

· Desuden et gratis mønster med Dannebro-tema designet af Maria Harrits

· Demo i frihåndsquiltning ved Susanne Maaløe lørdag fra. kl. ca. 10-13. Susanne er "stand-in" for Brenda Sanders, der blev forhindret i deltage. Brenda har dog udstyret mig med nogle "vouchers" (rabatkuponer) med rabat på quilting. For uddeling af disse gælder der "først til mølle"-princippet.
Du kan se de paneler Brenda har quiltet for mig, og få en snak med Susanne om frihåndsquilting på almindelig symaskine og se hende quilte. 

foto a Brenda Sanders

· Demo i needleturn applikation a la Kim Maclean ved Berit ElmKvist Kristiansen både lørdag fra kl. 14-15 og søndag fra ca. 10-11. Berit har syet flere store applikationsprojekter og vil gerne give sine tips og tricks videre.

foto af husfotografen


Vi har rykket demoerne ud af butikken og ned  i vores nye (som spritnye, har fået nøglen i denne uge) kursuslokale, hvor du også kan spise din medbragte mad. Kursuslokalet er det lille hvide hus tættest ud mod vejen.

Vi byder på kaffe/the og lidt sødt og glæder os til at se jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar