søndag den 22. juni 2014

Lukkekant...

Når man når til lukkekanten på en quilt, kan man se enden på et projekt ... og det er min favoritdel af selve monteringsprocessen, som jeg egentlig ikke er så begejstret for. Jeg vil hellere finde på nye ting, vælge fine stoffer og SY ... fremfor at montere. Og det er jo et paradoks, for uden montering, ingen færdige quilts ;-)

Det er en skøn følelse at nå til lukkekanten og her i eftermiddag har jeg syet lukkekant på en lille quilt, som model/mønster til næste Wolff & Juul Repro abo pakke.


Det er det første projekt jeg syr fra start til slut siden mit uheld i januar. Der har ikke været overskud til megen syning og jeg har savnet det utrolig meget. Denne lille quilt har da også været noget af en opgave for mig, da jeg har haft svært ved både at regne ud hvordan jeg skulle skære mit stof og hvor mange dele jeg skulle bruge (jeg har desværre stadig problemer med både hukommelse og koncentration), men jeg er glad for at det lykkedes og er tilfreds med resultatet.

Quiltningen ville jeg have gjort på maskine, men jeg har en ældre model uden uden overtransportør og det drillede gevaldigt. Min gode ven og samarbejdspartner, som jeg laver dette abonnement sammen med, tilbød ellers at quilte den for mig, men jeg blev lidt stædig og satte mig for at håndquilte den i stedet. Det er som sagt det første projekt jeg syr i år, og det betyder derfor noget for mig.

I dag nåede jeg så til lukkekanten ... og igen kneb det med hukommelsen. Hvor brede er det nu man skal skære sine strimler og hvordan er det nu at man får enderne til at mødes "usynligt"???

Så er det rigtig dejligt at man kan gå på YouTube og SE det gjort.

Jenny fra Missouri Quilt Company er rigtig god til at lave tutorials. Her er hendes metode at lave lukkekanter på ... den virker!



Nu skal der så lige bruges lidt tid i sofaen med at håndsy lukkekanten ned .... og så mangler bare et par fotos samt redigering af tekst og billeder ... og så er der snart en repro pakke på vej ud til abonnenterne.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar