torsdag den 5. januar 2012

Et nyt år ... nye tider

I dag har jeg brugt min fridag til at male ... ældstesønnens kollegieværelse, som han fik nøglen til i tirsdags.
22 forjættede kvadrateter med eget badeværelse og fælles stue og køkken med 3 andre studerende i et rigtig hyggeligt kollegie i Brabrand. Noget Victor har ventet på i 9 måneder...

Nu er det ved at være alvor ... vi har malet i dag (Victor i en af morfars aflagte t-shirts)
På lørdag kører vi til IKEA og "ekviperer" den unge mand ... og søndag flytter vi ham så!

Hans 2 år yngre bror sidder på spring for at overtage hans værelse herhjemme og yngste lillebror synes også det bliver meget fedt med at få sit eget værelse. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det ... det er lidt vemodigt, men det er jo sådan det SKAL være.

Victor bliver hjemme fredag aften for som han sagde: "at nyde den sidste fredag HJEMME med tv, hygge og fredags-slik" ;-)

Uha, jeg er sikker på at der sidder nogle forældre rundt omkring som har prøvet dette før?!?!?
Og som "overlevede"??? ;-)

4 kommentarer:

  1. Yes! Du vil overleve; men tro mig, man bliver ikke mindre "moar" af den grund ;-).
    Held og lykke til Victor!
    Knus

    SvarSlet
  2. Ja, det er en underlig fornemmelse, men vi er overlevere:) jeg har jo boomerang børn, så jeg har prøvet det nogle gange efterhånden, og det er det samme hver gang:)

    SvarSlet
  3. Ja det er hårdt. Når livet går sin gang igen bagefter, så skal du nok finde en rytme i din hverdag, og så tager jeres "forhold" en ny drejning, med andre samtaleemner. Så det bliver sikkert godt, selvom man jo helst vil holde på sine børn så længe som muligt.

    SvarSlet
  4. Hvor ser det godt ud! Men Victor skal da passe på, at han ikke bliver væk på al den plads... Knus

    SvarSlet