I disse dage sender Wenche (norsk samarbejdspartner) og jeg årets første repro-abo pakke ud til abonnenterne (efterhånden som de bliver betalt). Igen i år har vi besluttet os for at lave et gennemgående tema - og årets tema er perioden i USA's historie, hvor de store vidder Vestpå blev udforsket og erobret af den hvide mand - og kvinde (ca. 1850-1910).
I 2012 kommer det efter planen 5 flotte pakker med 6 stk 30cm flotte reproduktionsstoffer passende til denne tidsperiode. I hver pakke vil der ud over den historiske tekst om nybyggerlivet, kvinde- og quiltehistorie være mønster på forskellige tidstypiske blokke. Du kan sy så mange blokke du vil (og har stof til), men vores oplæg er at du f.eks. enten kan sy et stort projekt, slumretæppe, som Wenche vil eller "nøjes" med at sy én af hver blok som Helene og ende op med at få en dug eller et vægtæppe. På baggrund af til stofleverancen fra USA kan det hænde at Wenches og mine abonnenter får lidt forskellige stoffer. I denne første pakke har vi f.eks. kun ét enkelt fællesstof. Wenche repro-pakke har stoffer i rosa, rødt, gyldent, turkis og blåtoner (Se f.eks. Wenches stoffer her), og mine abonnenter vil modtage stoffer i rosa, rødt, brunt og blågrøn.
Altså Lidt forskellige stoffer, men samme "feel" og tidsperiode.
Jeg har fuldt optaget på repro-abonnementet, men kan godt skrive interesserede på venteliste ... men da Wenche pt. har et par ledige pladser vil vi gøre en undtagelse for vores regel om at danske kunder skal skrive sig på hos mig og norske kunder hos hende, så henvend jer gerne til Wenche i Norge, hvis I er interesserede i at hoppe på abonnementet NU og være med fra starten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar