søndag den 5. december 2010

Juleforberedelser?!?!

Øh ... dem er der ikke mange af her i huset. Julepynten er ikke fundet frem endnu - bortset fra en Advents-"stang" (en krans man man nemlig ikke kalde vores aflange zinkfad med 4 bloklys) og lidt diskret julebelysning på en busk i haven.
Jeg har købt 2 julegaver; den ene fundet i en genbrugsbutik, den anden bestilt på nettet. Udover en stang marcipan og en stang nougat er der ikke købt nogen former for julerelateret mad eller deslige og med mindre der sker mindre mirakler i ugens løb, så har al den salgs forberedelser lange udsigter før jeg officielt går på juleferie. Skolen slutter 17. december og butikken har sidste åbningsdag før juleferie tirsdag den 21. december, så ordet "juleræs" vil sikkert være et ord, jeg kommer til at bruge om mine forberedelser for dette års jul.
På søndag den 12. december afholder vi butikkens årlige Julestue fra kl. 10-14. Vi har inviteret nogle kreative og dygtige quiltere og kunsthåndværkere, der sælger hjemmelavede og unikke brugs- og pynteting. Der vil være ting syet i patchwork, kort, pileflet, keramik fra Sorring Lervare Fabrik samt nisser mm fra ES Design. 
Butikken har naturligvis almindeligt åbent, og det er muligt at købe stof, mønstre & syartikler. Der er mange gode juletilbud, bl.a. mange flotte stoffer nedsat til ½ pris.  

ses vi?

2 kommentarer:

  1. Selvfølgelig ses vi.
    Jeg er heller ikke til de store juleforberedelser, men i weekenden tog vi os alligevel sammen.Op på loftet efter julepynten, op til hallen efter et juletræ, og så i gang. Og ikke nok med det, vi fik gløgg og æbleskiver lørdag aften, kalenderlyset er næsten med og der har været lys i 2 af lysene i adventskransen. Og ønskesedlerne er lige sendt ud.

    SvarSlet
  2. Jubiiii - jeg har hele tiden troede det var lørdag og der skal vi til fødselsdag. Så det var jo dejligt at få nyhedsbrev og se, at det først er søndag. Jeg sender hermed de bedste julehilsner herfra.

    SvarSlet