tirsdag den 29. januar 2013

Repro-abonnement 2013

Som nogen af jer måske har set på Wenches blog er vi så småt ved at være klar til udsendelse af årets første abonnementspakke ... nogen af os måske mere klar end andre ;-)

Her kom der lige en tøse-sy-weekend og et BOM kursus i vejen, så mine repropakker er altså ikke helt klar endnu, men jeg regner med at de bliver det i løbet af ugen.

Vi har kørt dette abonnement siden 2004 og er nu kommet til pakke nr 39 i rækken, og i begynnelsen af 2013 er temaet dukke-/barnequilts!
I hver pakke er der ca 1,8meter reproduktionstoffer, samt en tekst og et mønster til en dukkequilt! Vi har udarbejdet nye mønster for at genskabe tidligere tiders søde små dukketepper. Men i pakkerne er der jo nok stof til større tæpper, så man kan sagtens sy flere blokke og lave større tæpper. 

Prisen for disse abonnementspakker er Dkk 259,- + porto (Dkk 35,-). Nyt fra i år er det at man skal FORUDBETALE for 3 måneder af gangen, da jeg er blevet TRÆT af at en del abonnenter enten ikke betaler eller afhenter deres pakker ... eller først betaler deres pakker, når næste pakke er klar!

Jeg har desværre ikke ledige pladser på abonnementet lige i øjeblikket, men man kan blive skrevet på venteliste. Man kan evt. kontakte Wenche hos Northern Quilts, som har ledige pladser på sit abonnement (på nær enkelte stoffer ind imellem er vores pakker og pris identiske).

Hvorfor dette tema, dukkequilts?
Og hvorfor skulle voksne kvinder overhovedet beskæftige os med at sy dukkequilts kunne man med rette spørge? Der er nu noget ved disse små quilts, der vækker den barnlige glæde i én, og det er en stor tilfredsstillelse at færdiggøre et projekt på forholdsvis kort tid. Når man syr små quilts kan man afprøve ideer til farve- og stofsammensætninger i en mindre skala, før man kaster sig over et større projekt. Det er en måde at få afprøvet alle de flotte klassiske mønstre og blokke, der findes.
 
 

Disse dukke-/miniquilts behøver jo ikke at blive brugt på en barnlig måde. Mange af dem har en størrelse der gør at de nemt kunne bruges til dækkeservietter … eller hvad med at lave en ”wall of small quilts” og bruge dem som små kunstværker på væggen?
 
billede fra bogen "Collecting American Country"
 
De materialer der er brugt til disse antikke dukkequilts kan afsløre meget om quilterens plads i det daværende samfund. En eksklusiv silke eller silkevelour quilt kan kun stamme fra en velhavende familien, hvorimod en mere “ordinær” scrap quilt kan være syet i en hvilken som helst familie.
Det er hovedageligt også sådanne antikke scrapquilts, der har inspireret os til at vælge dette emne for de næste par repro-pakker. Uanset, så er dukkequilts, antikke eller ej, rigtig søde at udstille rundt omkring i hjemmet; på et bord, på ryggen af en stol eller måske på væggen som et stykke kunst.

 
Det var denne quilt jeg viste jer bagsiden af ... årets første færdige projekt!
Inspirationen til denne kom fra en antik quilt fra ca. 1880 og farverne er double pink, indigo blå og brun ... en LÆKKER kombination.

søndag den 27. januar 2013

Dejlig weekend!

Er der noget skønnere end at tilbringe tid sammen med ligesindede?
I denne weekend har jeg været i Veng på syweekend med en flok søde syveninder. Det er 2. år jeg deltager (var syg sidste år) ... og det er første gang jeg har været god ved mig selv og har lukket butikken for at deltage. Ellers har jeg tidligere blot haft en amputeret deltagelse fra lørdag eftermiddag ... ikke så sjovt, når de andre har været igang fra fredag aften.

Vi har HYGGET os ... spist stort set fra vi kom til vi gik ... dejlig mad ... og en masse "ulødige" kalorier i form af slik, chips og kager ...  og lidt mere fornuftigt ... frugt i lange baner.


Der blev grinet, grædt, hygget og snakket ... og syet. Både på symaskiner og i hånden. De fleste havde flere projekter med og da de seje af os sad oppe til klokken var langt over midnat, nåede vi også langt hver især.

Jeg syede på mine tumbling blocks og nåede også lidt på min Prærie Sampler i dag
Anne-Mette quiltede på en Mini-RR hun engang har syet sammen med en austalsk quilter

Nanny gik igang med et noget ambitiøst projekt fundet hos Moda Bakeshop
 
karin syede på sin Marie Antoinette BOM
 
Maria syede (bl.a.) på dette projekt lavet med en 1930er charmpack
 
kari syede på sin version af mit "Indigo & Gold"
 
Hanne syede (bl.a.) på sit Kim McLean projekt
 
Elisabeth syede (bl.a.) lukkekant på en meget smuk version af AnnaKa's "Rosentæppe"
 
Henriette fik quiltet og syet lukkekant på ikke bare ét men hele to (!!) sørøvertæpper til sine drenge
 
Pia syede lidt "tilbage" men nåede også at starte på en mini quilt
 
Berit gik igang med et utrolig flot "Rose of Sharon" projekt indkøbt i USA for et par år siden
 
Gitte fik syet sine Kaffe Fasset bytteblokke fra sidste års tøstur til Veng sammen
 
Inger syede flotte dækkeservietter i sort og turkis
 
Det var bare et par snapshots af nogle de projekter, der blev syet på i weekenden ... tak for en dejlig weekend tøser ... jeg glæder mig allerede til næste år ;-)

torsdag den 24. januar 2013

Butikken lukket i weekenden

I morgen fredag den 25. og lørdag den 26. er butikken i Kolt lukket.


Jeg skal nemlig på weekend med syveninderne ... på dette lækre sted ... gæt om jeg glæder mig???

Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal sy på i weekenden (der er jo nok at tage af) ... og have provianteret. Vi medbringer hver især mad og andre "fornødenheder". Man skulle jo nødig gå sukkerkold ud på de små timer ;-)

tirsdag den 15. januar 2013

Første færdige projekt i 2013 - First Finish in 2013

Her er - bagsiden - af første færdige projekt i år ... forsiden må være hemmelig lidt endnu ...
Syet på maskine og håndquiltet ... skøn følelse med noget FÆRDIGT!

PS: Det hvide er sne ...

søndag den 13. januar 2013

Ups ... I did it again (så gjorde jeg det - igen...)

Efter mit noget klynkende indlæg sidst om det deprimerende i aldrig at gøre noget færdigt, tog fanden ved mig ... og jeg kastede mig over et nyt projekt! ;-)

Det er hemmeligt ind til videre ... så jeg kan kun vise nogle af de strimmler jeg skar for at kunne sy det...


Jeg er ret forhåbningsfuld ifht færdiggørelsen, da dette er et mindre projekt, så det ender helt sikkert ikke som endnu en UFO i bunken ... faktisk er jeg så langt at jeg (hånd-)quiltede på det i går aftes foran tv!

Snart mangler "bare" lukkekanten ... den del af et projekt, som jeg MINDST kan lide at lave. Egentlig lidt underligt, da det jo betyder at et projekt er næsten færdigt.

For mig er det nok selve designprocessen, hvor jeg føler mig inspireret, "researcher" (jeg baserer jo ofte mine design på antikke og/eller traditionelle blokke og quilts), tegner, vælger stoffer mm som "tænder" mig mest. Når først så er der jo "bare" syningen tilbage. Ja, nu ved jeg at jeg sætter tingene lidt på spidsen, for selvfølgelig er PROCESSEN også fin, men inden jeg når at blive færdig med et projekt med HÆNDERNE er jeg forlængst færdig med det i mit hoved ... og er som regel både to, tre og fire projekter længere fremme ... i teorien! ;-)

Hvilken del kan I andre bedst lide? Planlægningen, processe eller det færdige projekt?

torsdag den 10. januar 2013

En sådan lidt deprimeret status ... eller?

Jeg har nydt de sidste par ugers status indlæg på div. (håndarbejds-)blogs over produktionen (læs færdige projekter) igennem året der gik.
... og så var det jeg lidt deprimeret kom til at tænke på, hvad jeg mon egentlig havde at vise frem i denne kategori ... havde jeg egentlig noget at vise frem???

Jeg har det jo med at søsætte flere projekter end jeg fuldfører ... OG jeg har det også med at søsætte STORE projekter (jeg elsker slumrequilts) ... OG jeg syr i hånden ... OG jeg syr oftere komplicere designs med mange (og små) dele. 2012 var ingen undtagelse!

Hvert år i januar starter jeg en ny BOM syet i hånden med reprostoffer ... og da det betyder at jeg så også AFSLUTTER en ny BOM hver december, står det nok rimelig klart for alle, at jeg sjældent når at færdiggøre den ene BOM, før jeg starter på den næste BOM.

Det betyder at rigtig mange fine projekter ligger her og hober sig op. Nogle af dem ligger som færdige blokke, der mangler montering med stolper eller andet imellem og andre ligger i mere eller mindre løsdele.

BOM'en i 2012 hed "8-Pointed Star Sampler BOM" og den var mere overskuelig (for både mig og deltagere end BOM'en året før som var en medaljon), da den "kun" bestod af 1 blok om måneden. Jeg havde dog ALT RIGELIGT med at skulle nå at sy den ene blok op hver måned ... og der var da også et par måneder hvor min søde mor eller en syveninde trådte til og hjalp til. Her er årets blokke i den rækkefølge som vi syede dem og som de skulle syes sammen.

Pin Wheel Star blok nr. 1

Western Spy blok nr. 2

Star Flower blok nr. 3

Pole Star blok nr. 4

Shooting Star blok nr. 5

Flying Bat blok nr. 6

Kentucky Twinkling Star blok nr. 7

Bethlehem Star blok nr. 8

Godey's blok nr. 9

Double Sashed Hunter's Star blok nr. 10

Pinwheel Star blok nr. 11

Castle Wall blok nr. 12

Nu er jeg så gået igang med sammensyningen ... og her springer jeg selvfølgelig heller ikke over, hvor gærdet er lavest, da der skal være SYEDE stolper imellem blokkene og 9-patch hjørneblokke.

Jeg håber at 2013 vil bringe et billede af en færdig 8-pointed Star Sampler BOM, så den ikke bare ender sit liv som (endnu) et ufærdigt projekt, det man også kalder en UFO.

Mit nytårsforsæt for i år (eller atter engang kunne man måske lidt tørt konstatere) må være at holde fokus og få gjort nogle af årets ufærdige projekter færdige.

Husker I mit fokus-indlæg fra i sommers?
Jeg fandt en masse UFOs frem fra gemmerne ... og det lykkedes mig da at få en ( LÆS = ET STK, 1 !!!) af dem færdige, en fin lille dukkequilt i Kentucky Twinkling Stars mønster (ligesom BOM blok nr. 7)


I de sidste dage af 2012 tog jeg også livtag med et ældre projekt, nemlig mine Tumbling Blocks og fik syet hele 8 rækker sammen. (altså mere end du kan se på billedet herunder)


I 2013 håber jeg at der kommer lidt mere gang i synålen og et af målene må være at holde fokus og reducere  bunkerne af ufærdige projekter ... selvom jeg bestemt ikke kan love at jeg ikke påbegynder nyt også ;-)

søndag den 6. januar 2013

Ugens Darling - Valdani tråd

Denne "Ugens Darling" kommer tilat handle om tråd - og med speciel fokus på et særlig trådfirma, nemlig Valdani.

Tråd finder man i næsten enhver symaskine- og stofbutik landet rundt ... men GOD tråd i bomuld og dekorativ hånd- og maskinquiltetråd samt andet broderitråd end DMC's "amagergarn" er der langt imellem.

Jeg har derfor valgt at tage et lille udvalg af KVALITETS tråd hjem til min butik og kursusvirksomhed. Tråd som jeg selv godt kan lide at bruge og  tråd som jeg havde svært ved selv at finde her i DK, før jeg fik egen butik.

Til quiltning i hånd (den kan dog også bruges på maskine) og til broderi er jeg rigtig glad for Valdani's 35 wt quiltetråd.

billedet lånt her

Valdani Inc. er et canadisk ejet firma, bosat i Romænien, der har eksisteret siden 1998. Valdani fremstiller LÆKKER tråd til quiltning og broderi. Rigtig meget af deres tråd er af er af typen "varigated" som vil sige, at den er meleret/"skifter farve"; enten tone-i-tone eller i nabofarver eller komplimentærfarver. Der er ca. 350 "varigated" farver og 150 ensfarvede. De er det eneste firma i verden, der fremstiller disse HÅNDFARVEDE melerede tråde. Det gør selvfølgelig at rullerne ikke er fuldstændig IDENTISKE.

Jeg er i det hele taget blevet ret begejstret i det hele taget for firmaet Valdani's produkter og her derfor valgt også at forhandle deres 10wt bomulds broderitråd. Broderitråden kommer i små "balls"/nøgler á 27 meter til Dkk 29,- pr. stk (eller 12 stk for 299,-).

billedet lånt her


Den er 3-trådet, så du kan vælge at sy med den som den er ... eller dele den, før du syr. Jeg syr som regel selv med 2 tråde i nålen af gangen.

Nyeste Valdani produkt i butikken er deres bomulds perlegarn nr. 12, som er den fineste perlegarn (svarer til DMC nr. 8). Tråden kommer i små "balls"/nøgler á 100 meter (10 gram). Perlegarnet er en-trådet og deles ikke. Prisen er ganske rimelig, Dkk 35,- pr. "ball".

billedet lånt her
 
 
Som de andre Valdani tråde er perlegarnet håndfarvet i blyfri farve og garanteret farvefast. Utrolig velegnet til broderi og til "big-stitch-quilting", som er blevet så hot.

billedet lånt her

Vi har mange modeller i butikken som er blevet broderet med denne lækre tråd. Her er f.eks. et Northern Quilts mønster, "Tusindfryd", som er syet for Helene Juul Design af Eli Therkelsen


Da vi havde Jule-Broderusk kursus med Wenche i oktober, begyndte Sanne på en håndfuld smukke puder. Midtermotivet har hun broderet med Valdani perlegarn "Withered Black" nr. O 5310.


Mønsteret på puderne findes i hæftet som Wenche har lavet med alle modeller fra kurset + et par bonusmønstre. Hæftet koster Dkk 229,-. Du kan se flere modeller fra hæftet under det indlæg, jeg lavede da Wenche var Ugens Darling

Teksten på¨de 2 små gratis jule kaffebrikker jeg sendte mønster ud på til mine nyhedsbrevs abonnenter inden jul har jeg også broderet med Valdanis perlegarn. Den melerede røde brugt her hedder "Vibrant Reds", M43 (er desværre midlertidig udsolgt).

 
og den grønne brugt her hedder "Green Grass", M26
 
 
Til mine håndsyningsprojekter bruger jeg ikke valdanis sytråd foretrækker jeg helt klart YLI's Select. Desværre fåes den ikke i særlig mange farver ... og for næsten hver gang jeg bestiller nyt, er der et par farver der er udgået. Jeg håber ikke den udgår, for det er altså min favorittråd. Den knækker ikke, den "ulder" ikke og slår ikke knuder. Den er en smule kraftigere end alm. bomulds sytråd og den er lidt vokset, så den kan altså ikke gå i symaskinen, men til håndsyning findes der ikke bedre.
billedet lånt her
 
Men, nok om YLI's select, for det var jo ikke det som mit indlæg skulle handle om ;-)

onsdag den 2. januar 2013

Må jeg præsentere Mrs. Billings - ny månedsblok

Opdatering 13/1 2013:

BEMÆRK at Mrs. Billings BOM er OVERTEGNET!!!

Traditionen tro har vi også i år en historisk BOM syet i repro-stoffer hos Helene Juul. En BOM, som man både kan abonnerer på og en BOM som man kan være kursist på; dvs. hvor vi mødes i butikken og syr én mandag hver måned.
 
Mine repro-BOMs er ofte kopier af antikke quilts - eller i det mindste inspireret af antikke quilts. Sidste år lavede vi en sampler, "8-pointed Star Sampler BOM" af eget design ... og i år skal vi så lavet NOGET HELT ANDET ... og lad mig lige advare ... denne BOM er ikke for alle. Alene dens omfang og de mange dele (der er f.eks. 1130 5/8 inch hexagoner i denne quilt, gør at der nok er nogen, der vil mene at den er for stor en mundfuld.

Denne BOM er en kopi af en antik engelsk coverlet fra 1700-tallet. En coverlet er ikke en quilt i den forstand at der ikke er fyld i, men kun forside og bagside og således ingen quiltning. Vores kopi skal dog have fyld i og quiltes. 
Her er et billede af den antikke quilt.
 
billedet lånt her
 
Denne gang er det ikke mig, der har kopieret en antikvitet og lavet mønstret på dette smukke tæppe., men australske Karen Styles, der som jeg har en pw-butik (i Australien),  der specialiserer sig i reprostoffer og traditionelle mønstre. 
 
Quilten måler færdig 2,4 x 2,4 m 
billedet lånt her
 
Billedet herover er Karens version af denne smukke quilt, lidt mere rosa og rød end originalen.
 
Det er altså denne quilt der i år er Helene Juul Designs PRIMÆRE repro-BOM (for der er altså mulighed for at være med på yderligere et par BOMs i år .... men mere om det en anden dag). Vi skal atså sy en quilt magen til Mrs. Billings, dog i en anden farveholdning.
 
Herunder ser du billedet af 1. pakke.
 
 
Vores udgave er hovedsagelig syet op i brune, beige og aqua-/blågrønne reprostoffer med et strejf af rødt og rosa og denne farveholdning vil være gennemgående. Bundstoffet er "French Vanilla" Supreme Cotton fra RJR (den samme som vi brugte til Marie Antoinette BOM'en, hvis nogen af jer var med på den). 

Mrs. Billings er en typisk engelsk quilt; en mosaik bygget op som en medaljon. Medaljon quilts er quilts, hvor man i stedet for den almindelige blokopbygning har bygget designet op  omkring et centerfelt, som efterfølgende bliver omkranset af forskellige syede borter.  

Det som fascinerer mig så meget ved medaljonstilen er, at hver medaljon er unik. Man bruger ganske vist kendte blokke og elementer, men MÅDEN man sammensætter blokke, farver og stoffer på, er helt anderledes end i andre quilts. En medaljon er en udfordring både for éns æstetiske sans … og matematiske evner. Det gælder både om at skabe en harmoni og sammenhæng … og at regne rigtigt så de forskellige omgange passer sammen, hvilket godt kan give lidt hovedbrud … men bare rolig det hovedbrud har Karen (og jeg) allerede haft på jeres vegne ;-) 

For at få samme ”scrappy” look på jeres Mrs. Billings vil I modtage en del stof i løbet af den periode som projektet løber, i alt over 25 meter stof.!!! 

Desuden indgår det originale australske mønster (på engelsk) samt en kortfattet dansk syvejledning samt ALT pap du skal bruge for at sy quilten. Det er også muligt at sy denne quilt på maskine eller i hånden uden pap, altså på det som man kalder ”på amerikansk”. Ønsker man dette indgår acrylskabeloner til at skære efter. Prisen er den samme, Dkk 450,- hver 2. måned, men ønskede metode skal opgives ved tilmelding. 
 
Da der skal bruges RIGTRIG MANGE FORSKELLIGE stoffer til dette projekt kan vi IKKE garantere at alle abonnenter modtager PRÆCIS de samme stoffer, men vi vil naturligvis bestræbe os på at finde stoffer i samme farveholdning og stil til alle, således at udtrykket bliver det samme. Har man et særligt farveønske til denne BOM så kan man henvende sig pr. mail til mig og så finder vi også ud af dette! 

Det er muligt som deltager på denne BOM at deltage i en BOM-”café”, da der er mange der synes det er hyggeligt at mødes og sy BOM’en sammen. For dette lægges Dkk 50,- oven i BOM-prisen pr. gang. Selvom der kun er BOM pakker hver 2. måned, mødes vi alligevel hver én gang i måneden og syr på vores BOM.
 
BOM'en starter op i uge 5 - første BOM-café er mandag den 28. januar 2013. Vi mødes således 10 mandage i 2013 á 3 timer (mødepause i juli og august, hvor der dog bliver tilsendt BOM pakke i juli alligevel). Desuden skal vi mødes i januar-marts 2014, men disse datoer er ikke fastlagt endnu. 


BEMÆRK: Pris i alt for hele tæppet Dkk 3600,- (uden evt. café eller porto) 

Betales hele tæppet på én gang inden første levering i januar, gives 10% rabat!

tirsdag den 1. januar 2013

Hvad laver man 1. januar???

Ja, der er nok mange, der har tilbragt dagen således
 
billedet lånt her
 
Men, det er ikke tilfældet her i huset ... hvor der stort set ikke drikkes ... og der forøvrigt arbejdes, når andre holder fri ... så min dag er blevet tilbragt nogenlunde således
 
 
efter først at have tilbragt mange timer med dette
 
og dette ...
 
 
som selvstændig erhvervsdrivende betyder årets afslutning jo både status, hvor altså skal tælles varer og efterfølgende skal laves årslutning på regnskabet, så der er nok at gøre!
 
Jeg er i dag blevet færdig med at taste alle mine 40 håndskrevne A4 sider med "tællerierne" ind og har fået det sendt afsted til revisoren ... og indimellem har jeg lagt sidste hånd på det nye kursusprogram. Det regner jeg med at sende ud i morgen. Der sidder nok nogen rundt omkring og venter spændt på det?
 
Jeg synes det er lykkedes mig igen at sammensætte et spændende program med mange forskellige ting, som forhåbentlig vil tiltale og friste mine gamle som nye kursister.
 
... og nu vil jeg altså holde fri for i dag ... og glæde mig over at jeg har endnu en fridag i morgen, før det går løs med skolejobbet igen.
 
billedet lånt her