torsdag den 28. oktober 2010

Have Show & Tell

En dejlig sommeraften kom søde Maria forbi med et projekt, hun havde quiltet for mig, tæppet "I haven". Som de fleste sikkert ved er Maria lidt af en tryllekunstner med en symaskine
Da det var en dejlig lun sommeraften (og huset forøvrigt så lille, at bare én ekstra person er én for meget) trak vi udenfor, så vi rigtig kunne kigge på "sagerne". Det kom der nogle sjove billeder ud af, mens Maria fortalte om sine overvejelser og oplevelser omkring quiltningen af mit tæppe:
Og da vi nu var igang med en lille improviseret Show & Tell, fandt jeg lige nogle af mine igangværende projekter igang (heriblandt hexagontæppet, som jeg viste i går), mit "Autumn Splendor" (på terrassen) og min "Patchwork Sampler", som var butikkens BOM i 2009 (på stolen imellem os)
Når man ser disse billeder er det svært at forstå, at det ikke er mere end et par måneder siden, at vi kunne stå med bare tæer på min terrasse.
Halvdelen af de viste projekter er desværre stadig henvist til kurven med UFOer, men både "I Haven" og "Patchwork Sampleren" nåede at blive færdige til træf og kan nu fåes som henholdsvis mønsterhæfte og mønster i butikken ... ikke mindst takket være hjælp fra søde quilteveninder.
Hvor mange UFOer er mange? Kan man have FOR MANGE? Jeg bliver naturligvis ofte friste til at starte nyt (hvem ville ikke omgivet af stof hver dag?), men det kniber ofte med at følge projektet til dørs ... også fordi jeg er en tæppe-pige. Jeg gider ikke småtterier ... næh et slumretæppe og et dobbeltsengtæppe ved man hvad er! ;-)
Kender I nogen gode strategier til nedbringelse af UFO-antallet? Med mine mere end 40 UFOer har jeg stærkt brug for et god råd.

3 kommentarer:

  1. UFO... På et tidspunkt læste jeg i et blad, at man enten skulle færdiggøre sine UFO'er eller give dem videre til nogen, der så kunne gøre dem færdige og få glæde af dem. Selv samler jeg med glæde... Kan huske, at jeg først på året besluttede at jeg ikke skulle/måtte lave flere UFO'er end jeg færdiggjorde. Tror nu ikke det kommer til at holde stik... De nye projekter trækker altid mest. Knus

    SvarSlet
  2. Så gøy at du nå også blogger, Helene! Jeg håper du får mye glede av bloggingen! Det ser ut til at dere hadde en herlig kveld sammen. Det var hyggelig å se at blokkene "mine" passet sammen med de andre:) For øvrig: UFO-er er venner man gleder seg til å treffe igjen, og jeg synes ikke man kan ha for mange:) Ha en riktig god helg. Klem fra Una

    SvarSlet
  3. Tak Una. Jo, dine blokke passede så fint sammen med de andre - og det endte op med at blive et rigtigt fint tæppe. Skal vise billede af det en dag. Og hvis UFOer er som venner, så er jeg MEGET rig på venner ;-)

    SvarSlet