søndag den 29. oktober 2017

Quilte kalender 2018

Vi er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på vores 6. quiltekalender i rækken.

Det er et projekt, som jeg laver med manden min, husfotografen - og som vi begge to nyder. Vi bruger hele det foregående år til at fotografere de quilts, som er blevet syet som modeller til butikken af mig eller de dygtige piger, der hjælper mig .... og/eller quilts syet af butikkens kunder efter mønstre og stof købt hos Helene Juul Design.

Da disse fotos skal bruges til en kalender forsøger vi så vidt muligt at få billeder af disse quilts (og indimellem mindre projekter som puder mm) i naturen i forskellige årstider, så de afspejler årets gang.

Indimellem behøver vi ikke gå længere end ud i vores have eller finde egnede spots i vores eget lokalområde her i Kolt ... men ofte nyder vi at tage på "fotosafari" i det skønne jyske landskab. I år førte disse ture os f.eks. både til Rosenholm Slot, de naturskønne omgivelser omkring Brabrandsøen og den fine gamle by Ebeltoft.

Kalenderen koster Dkk 199,- + porto og kan købes hos Helene Juul Design fra midten af november. Da den trykkes i et begrænset antal, kan det være en god idé, hvis du forudbestiller dit eksemplar. Så er du sikker på at vi har en kalender til dig.

Bestil pr. mail på helene@helenejuul.dk eller kig forbi butikken

I får lige et lille snigkig "behind the scenes" fra nogle af årets fotosessions ;-)


Indimellem er det en kold og blæsende affære at være fotografens assistent


Ofte må fotografen arbejde under ukomfortable forhold


Jeg synes det er sjovt at fotografere ham, når han arbejder ... men han er hurtigt til at også at "skyde" efter mig ;-)


Og her er han vist taget i ekstra godt humør ;-)


Vi glæder os til at vise jer vores kalender. Hvert år synes vi at den er flottere end året før!


Årets gaveidé til dig selv eller din quilteveninde!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar