søndag den 31. marts 2013

Forsinket fødselsdagsgave!

I dag mødtes Maria og jeg i butikken for at "lege" lidt (læs kigge på stoffer og mønstre og planlægge nye modeller).

Med sig havde hun en forsinket  fødselsdagsgave med til mig


 den skønneste toilettaske syet i hør og et flot reprostof
 
 
modellen er et Northen Quilts kursusmønster - og desværre ikke et købemønster. Det er samme model som Wenche underviste i, da hun var på besøg i Oktober
 
 
Det er naturligvis husfotografen, der har fotograferet - både kursusdeltagernes og Marias model

fredag den 29. marts 2013

Påskesyning

Min yngste søn skal konfirmeres om en månedstid ... og jeg havde nu egentlig ikke tænkt mig, at jeg skulle have syet noget til ham, simpelthen fordi jeg ikke lige kunne se, at jeg havde tiden til det. Men, for et stykke tid siden sagde han mig ligesom lidt henkastet om ikke jeg syede et tæppe til ham til konformationen ... ligesom jeg havde gjort til hans 8 år ældre storebror.

"Øh, jo ... det kan da godt være!" Gispede jeg ... og siden har jeg hovedagelig brugt tiden på at spekulerer på, HVAD jeg skulle sy ... og om jeg kunne nå det. I dag fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve at tænke lidt konstruktivt. Hvad man kan egentlig nå på så kort tid???

Jo, noget på symaskine og hurtige skæreteknikker. Hans ynglingsfarve er rød (!!!) og med det for øje fandt jeg i dag en masse stoffer frem - også en del der IKKE var røde - og begyndte at lægge dem op i behageligt farveforløb.


Lad os se, hvad der bliver ud af det ... fortsættelse følger .. forhåbentlig!

Er der andre, der syr i Påsken???

torsdag den 28. marts 2013

Ren forkælelse!!!

Ja, jeg blev jo halvrund i går, som der var én der påpegede ... og det blev så fejret på behørig vis. Nu har vi en del børn hver især ... og selvom de fleste for længst er flyttet hjemmefra og nogen af dem flyttet til hovedstaden, så kom de alligevel hjem til fødselsdag i går allesammen ... også "sviger-pap-børnene".

Det var rigtig hyggeligt og jeg blev begavet så det halve kunne være nok. Ud over de mange søde hilsener jeg har fået pr. mail og facebook mm, har jeg fået blomster og chokolade fra kunder og kursister i sidste uge ... og igår fortsatte så gaveregnen.

Fra egne børn var der en fantastisk film "Niceville" på BlueRay samt en Herstal urtekværn, fra Alberts unger et sjov "Hoptimist" thermokrus  samt lækker cremer fra Biotherm.

Min søde veninde Anne-Mette, apotekerdamen, er næsten altid også leveringsdygtig i lækker creme ... hun har efterhånden fundet ud af, hvis hun ikke forsyner mig løbende, så får jeg altså ikke smurt creme på kroppen ;-)
Cremen var pakket i den fineste "Peek-a-boo" taske i lækre forårsfarver.

Fra min søde syveninde, Karin, var der en rigtig sød nålepude med indbygget "skraldespand", syet i brune og doublepink reprostoffer.

Fra manden i mit liv et lille hjemmelavet kort ... der afslører, hvad pengene i brevet skal bruges til ... sommerens længe ventede tur til USA


Fra mine forældre var der også et brev med penge ... så mon ikke de bliver sat til side til USA-turen

... og gaven fra mig selv ... til mig selv
 
En bog jeg har ønsket mig siden den udkom for et par år side .... om de mange flotte antikke australske quilts skrevet af Anette Gero og med mønstre til hele 29 af dem lavet af Kim McLean. Nøj, hvor er den lækker ... og dyr!
 
Nu vil jeg nyde Påskedagene ... og de skal helt sikkert inkludere både syning og nærstudering af denne bog.

onsdag den 27. marts 2013

Mrs. Billings pakke 2

I mandags havde vi 3. mødegang i butikken med Mrs. Billings BOM'en. Der er "kun" nyt sytøj hver 2. gang, da dette er et digeret projekt, så damerne var spændte på, hvordan runde nr. 2 så ud og hvilke stoffer de fik.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi hyggede os og spiste lagkage, da både butikken og undertegnede har noget at fejre i disse dage. De fleste var stort set færdige med pakke 1 og viser her deres midterblokke frem ... som stort set (mærkelig nok ;-) er næste identiske med min.

se flere billeder og læs indlægget på Mrs. Billings bloggen
 
Her er så butikkens version, som den ser ud nu til 2. omgang.
 
Et kvadrat på 33"/knapt 84 cm ... og den bliver ved med at vokse!
Læs mere og se flere billeder på Mrs. Billings bloggen
 
Fakturas er på vej ud og pakkerne bliver sendt i det tempo at de bliver betalt ... men husk nu at det er Påske og at postbuddet også holder Påskeferie! ;-)
 
I dag er det min føs'da og jeg venter huset fuld af alle vores børn (vi har 6 tilsammen) og "svigerbørn", så måske jeg skulle se at komme i omdrejninger og få ryddet bulen og begyndt på at tænke på lidt mad???

lørdag den 23. marts 2013

Butikkens føs'da

På trods af sne og bidende kulde var der mange, der lagde vejen forbi butikken i Kolt i dag og benyttede sig af de gode tilbud.

 
Der begyndte allerede at danne sig en lille kø på trappen før vi åbnede
 
 
Stemningen var god og folks snakkede og hyggede sig
 
 
alt imens der også blev handlet lidt "godter" ...
 
Maria hjalp mig med at skære stof ... og kunderne med "at regne den ud"...
 
 
og søde Nanny måtte hoppe om på den anden side af disken og hjælpe til også, da der var flest
 
og tøserne sørgede for at servere kaffe for Helene, der blev helt tør i munden af alt det stof
 
 
Tak til alle kunder, der kiggede forbi i dag og var med til at gøre 7-års dagen festlig.
 
Vil du se flere billeder fra i dag, så kan du besøge butikkens flickr-album

tirsdag den 19. marts 2013

På lørdag er det butikkens fødselsdag ... hurra, hurra, hurra!

Det er næsten ikke til at tro det ... men butikken fylder snart 7 år!


Egentlig er det først den 27. marts (der som nogen måske husker også er datoen for min egen føs'da), men i år falder denne dato midt i min Påskeferie, så vi fejrer fødselsdagen lidt før .... nemlig på lørdag den 23. marts, hvor butikken har åbent fra kl. 10.00-15.00.

Der er som sædvanlig noget at komme efter, når butikken holder føs'da!


I år er der -25% på ALT stof , bemærk mindstekøb er dog ½ meter af hver og 1 meter af de i forvejen nedsatte stoffer!

Tilbuddet gælder også for afskårne stofstykker (FQ & 30 cms) i kurvene, stofpakker med flotte matchende stoffer, bolt-ends samt sykits, så kom og gør en god handel!

Tilbuddet gælder naturligvis også alle online-ordre modtaget lørdag ... dog med det forbehold, at disse ordre af praktiske årsager først kan ekspederes EFTER den fysiske butiks lukketid lørdag kl. 15.00 ... og med det forbehold, at der kan være stoffer, der er udsolgt!

søndag den 17. marts 2013

Ugens Darling - Shirtings


Shirtings er betegnelsen for den type stoffer som mandeskjorter var lavet af samt små pigers kjoler; en ofte lys baggrund (kridhvid, råhvid, creme og beige) med små motiver som blomster, prikker, striber, tern mm.
 
Her er et par billeder af nogle af de nyeste shirtings vi har fået i butikken
 
Kollektionerne på øverste billede er "Somerset Shirtings" af Julie Hendricksen & Nancy Gere for Windham og "Margo's Favorite Shirtings" af Margo Krager for Newcastle Fabrics  og på det nederste billede "Toasted" af Jo Morton for Andover Fabrics.
 
 
på det nederste billede her har der også lige sneget sig et eksempel på toile med, endnu et uundværeligt stykke stof i ens repro-stash, som jeg tidligere har portrætteret under "Ugens Darling" temaet.
 
Shirtings er UUNDVÆRLIGE, hvis du gerne vil sy quilts, der ser gamle ud ... på den rigtige "autentiske" måde. Jeg ELSKER dem og har altid et stort udvalg i butikken af denne type.

 Shirtings var faktisk populære i det meste af 1800-tallet. I starten af 1800-tallet (før Civil war) var der ikke så mange af den type stoffer, som vi i dag vil betegne som "shirtings" = den slags stof, som mænds skjorter var lavet af, men man havde mange af de såkaldte "light grounds"; småmønstrede stoffer med lys baggrund. Ofte var stofferne holdt i få farver; f.eks. rød, pink, blå eller brun på lys baggrund - og ofte var printet udført i den såkaldte "Foulard-stil". Motiverne kunne være prikker, geometriske figurer eller blomster og bær, som dette smukke eksempel fra kollektionen "Margo's Favorite Shirtings" fra Helene Juul Designs netbutik
 
I perioden 1860-80 begyndte små "conversational" motiver som insekter, maritime motiver som f.eks. et anker, hestesko og syredskaber mm at blive populære. På dette tidspunkt var motiverne lidt større og med større mellemrum end de senere kollektioner. Der var også på dette tidspunkt en tendens til at trykke disse motiver i rækker, der gik i samme retning (f.eks. diagonalt på stoffet) og ofte var der flere farver i hvert print. Som f.eks. i dette eksempel, der stammer fra moda kollektionen "Bar Habor" og som også fåes i butikken
 
Blomster og geometriske figurer som striber mm gik dog aldrig helt af mode.
 
fra kollektionen "Itsy Bits Stripettes" 

I perioden 1880-1910 var printene mere "urelgelmæssige" og ofte kun printet i én farve (sort, blå, rød, pink, brun eller grøn); som regel på hvid/lys baggrund. I denne periode var det hovedsageligt geometriske figurer, prikker og striber, som var populære, som i denne noget shirting med violet print fra kollektionen "Shenandoah"
 
 
Her er et par eksempler på nogle antikke quilts, hvor der er brugt shirtingsstoffer
 
4-patch quilt fra ca. 1880
billede lånt her
 
Tumbling block quilt med stof fra perioden ca. 1880-1910
billedet lånt her
 
Her er et typisk eksempel på et one-patch design, denne med simple kvadrater, hvor der er brugt mange shirtings. Denne quilt stammer fra slutningen af 1800-tallet/starten af 1900-tallet
 
 
et close-up billede
begge billeder lånt her
 
Her er et billede af nogle såkaldte "cutter pieces", altså nogle "fragmenter" af en quilt(top), der enten er fundt således eller er klippet op (deraf navnet) og solgt i mindre dele for at få mest muligt ud af det. Der er mange mennesker, der er interesseret i at få fingrene i antikke quilt og antikke stoffer.
billede lånt her
 
Prøv f.eks. at se denne nye dukkequilt syet med antikt/vintage stof
 
 
Et andet eksempel er denne smukke Hour Glass dukkequilt syet af den kendte quilter og historiker Ann Hermes, der ligeledes syr af antikt stof.
Se flere eksempler på Ann's blog

torsdag den 14. marts 2013

moda abonnement i forårsfarver

Hos Helene Juul har vi et moda abonnnement. Ideen opstod sidste sommer fordi jeg jo løbende får nye og flotte moda kollektioner hjem i mange forskellige farver og stilarter og der er pt. ledige pladser på abonnmentet!


Abonnement indeholder 6 årlige forsendelser; i januar, marts, maj, juli, september og november og bliver udsendt først på måneden i de pågældende måneder.Hver pakke indeholder 5 x 30 cm/fuld bredde af flotte stoffer fra nogle af moda førende designere. Stofpakkerne vil matche årstiderne og højtiderne, således at den pakke som er sendt/bliver sendt her i marts (i den rækkefølge de bliver betalt) er en pakke med forårsfarver. Pakken i juli vil indeholde "noget sommerligt" og så fremdeles.

Marts måned's pakke indeholder disse 5 x 30 cm af serien "Cuzco" designet af Kate Spain for moda

En LÆKKER serie i fortrinsvis violet og blågrønt med strej af lidt hvidt og pink

Hver moda abonnementspakke koster Dkk 199,- + forsendelse (efter PostDanmarks aktuelle takster). Bor man tæt på butikken kan man naturligvis også komme forbi og hente sin pakke.

Det vil i mange tilfælde være muligt at købe ekstra stof af de samme designs, hvis man forelsker sig vildt i det som jeg har udvalgt til serien (naturligvis i det omfang lager rækker) og også ofte muligt at købe supplerende stoffer, da jeg ofte køber 7-9 forskellige stoffer fra hver kollektion.

Det gør sig også gældende med "Cuzco", som jeg har i alt 7 forskellige prints af + charmpacks, hvor man får alle 42 forskellige designs fra kollektionen skåret i 5" kvadrater. Charmpacks koster Dkk 150,- pr. stk



 

Som abonnent binder dig ikke til at modtaget et bestemt antal pakker, men det er ikke som i en bogklub, hvor du kan sige nej til én månedspakke og ja til den næste. Abonnementet løber til det opsiges og skal betales forud for forsendelse. BEMÆRK: Kun kortbetaling over nettet eller kontant eller kortbetaling i den fysiske butik i Kolt - altså nøjagtigt som med repro-abonnementet.

mandag den 11. marts 2013

Butikken lukket tirsdag den 12/3

Butikken er desværre lukket i morgen tirsdag pga. sygdom ... ligesom pw-cafeen om aftenen er aflyst!

fredag den 8. marts 2013

Ugens Darling - Dear Jane

Ja, så har man set det med er der måske nogen, der vil sige!?!?!?
Ugens Darling  er nemlig Jane Stickle quilten, også kendt under navnet "Dear Jane" fra 1863. Jeg har nemlig mere end én gang udtalt at jeg ALDRIG skal sy en Dear Jane ... og at jeg synes at denne antikke quilt er mere speciel end den er køn - og at der er SÅ MANGE andre antikke quilts jeg hellere ville kopiere end denne (og det er ikke nødvendigt at spamme min mailbox for at overbevise mig om andet for jeg skifter IKKE mening). En holdning som jeg før har oplevet har både oprørt og irriteret andre (især DJ'ere), da jeg jo ELSKER reprostoffer i en sådan grad, at jeg har bygget min forretning op over disse.

Jeg kan dog ikke benægte at quilten har en vis fascination. Jeg har ejet bogen siden den udkom ... og jeg indrømmer da også at jeg har syet mere end én DJ-blok i ny og næ ... især til blokbytter mm, men aldrig i orignalstørrelsen (som da vist nok er 4", ja se ... det ved jeg ikke engang præcis). Jeg har også tidligere (næsten i protest) lavet en BOM, som jeg kaldte "Not Nearly as Insane as Jane" idet den var en blanding af DJ-blokke og Nearly Insane blokke ... blot i mere human størrelse (30x30 cm).

Jane Stickle quilten, 1863
Quilten befinder sig på Bennington Museum i Vermont, USA
 
Quiltens kendes under navnet "Dear Jane". Det er quilter og forfatter Brenda Papapdakis, der har navngivet den således ifbm. den bog hun har udgivet af samme navn
 
Bogen har været udsolgt i butikken, men jeg har lige fået et par eksemplarer ind igen, til Dkk 229,-
 
I starten af 1990érne blev Brenda Papadakis inspireret af denne quilt og begyndte at tegne den op ud fra et billede i en bog. Senere fik hun lov til at besøge museet og tegne. En tegning førte til flere ... og til en udpræget fascination af denne spcielle quilt og kvinden bag den. Brenda begyndte at skrive små breve til Jane Stickle, deraf titlen "Dear Jane" ("Kære Jane") på bogen som udkom i 1999 og nu er solgt i mere end 1 million eksemplarer! 
Brenda kalder den orginale Jane Stickle quilt for ”moderquilten” og alle andre quilts syet efter denne for ”Baby Janes”. Når man har syet sin første DJ-blok er man officielt en ”Dear Janer”, en ”stickler” eller en Janiac (inspireret af ordet ”maniack”, hvilket betyder ”manisk” … og manisk (eller besat) er netop det som MANGE bliver af denne quilt. Når de først får startet er der ingen vej tilbage ;-)
Brenda har en lavet en hjemmeside , hvor man finder en masse information og tips og tricks, bl.a. til hvilke metoder der fungerer bedst til hvilke blokke.

I den forløbene uge har en ny Dear Jane gruppe set lyset her i det Østjyske ... og nej, jeg er ikke med ... jeg lægger "blot" hus til ;-)

Men, jeg glæder mig rigtig meget til at følge tøsernes rejse med denne helt særlige quilt og vil nyde at se dem "tage livtag" med de mange teknikker og blokke. Gruppen inkluderer en del non-blogger, men også nogle af de bloggere, som I sikkert kender. Maria har allerede vist både sine stoffer og det layout hun tænker til sin version. Det samme har Sanne.

Hanne er nu også officielt "en stickler" ... eller "en Dear Janer", som man må kalde sig, når man har syet sin allerføste DJ-blok. Berit tænker at farvekoordinere sin og "kun" bruge pink, røde og evt. violette reprostoffer. Kari havde et par kasser blandet 1800-tals repro-stoffer med, "rester" fra div. BOMS og abonnementer hun har købt hos mig. Hun bad mig kigge kritisk på dem alle - og der var kun ét enkelt stof som ikke fandt nåde, så hun kan bare gå i gang. Karina er også med - og én ting er sikkert, hun kommer nok ikke til at sy den i repro-stoffer ... men måske kan DJ få lidt gang i hendes blog igen??? ;-)

Dear Jane holdet inkluderer desuden Inge og non-bloggerne Karin, Elisabeth, Anne Mette, Susanne og Henriette, der alle på nær Henriette også vil sy i 1800-tals repro-stoffer, mange af dem så nøjagtig som mulig efter originalen. Henriette er allerede godt igang med sin version. Den bliver helt anderledes, da den syes i Liberty stoffer.  En flok herlige damer allesammen ... håber ikke jeg har glemt nogen ;-)


Jeg har udskrevet en lille konkurrence blandt DJ-damerne om at finde på det sjoveste/fineste/mest unikke og rammende navn for deres/vores lille DJ-gruppe, og når det er sket, så laver Maria en blog til os, så vi kan dele vores erfaringer projektet med jer ... og forhåbentlig vise jer en masse fine DJ-blokke.

Do You Dear Jane?

Har du også lyst til at give dig i kast med Dear Jane quilten har jeg faktisk 6 forskellige stoffer fra Brenda Papadakis kollektion "Dear Jane II" fra Windham.

 
Meterpris Dkk 149,- (men jeg skærer selvfølgelig mindre stykker, helt ned til 10 cm)
 
De er ikke kommet på ud i onlinebutikken endnu, men send mig en mail, hvis du er interesseret ... og så kommer de ellers snart på hjemmesiden ;-)

søndag den 3. marts 2013

Mini-udstilling af mini-quilts i butikken

I dag har jeg været i butikken og hænge en lille mini-udstilling af mini-/dukkequilts op i butikken. Fælles for disse quilts er at de alle er syet i reproduktionsstoffer fra 1800-tallet eller fra 1930'erne.

 
Det er som skrevet en mini-udstilling - i alt er der 22 forskellige små quilts, men jeg synes alligevel at de ser flotte ud som de hænger der på tørresnorene.

De udstillede quilts er syet af Pia Vedsted Bruhn, Anne-Mette Niemann, Maria Harrits og mig selv.

 
Udstillingen kan ses i allefald resten af marts måned