torsdag den 4. april 2013

Butikken er åben i morgen fredag og der er café

... men vær opmærksom på at der åbnes lidt senere end normalt; nemlig kl. 15.30, så den lockout-ramte lærer kan nå hjem fra dagens aktiviteter ;-)

Jeg glæder mig til at se mine søde kunder igen. Butikken har været lukket siden lørdag før Påske ... denne sidste uge ikke med min gode vilje, og jeg glæder mig til lidt quilterelateret snak og hygge. Det er nemlig månedens første fredag ... og der er café.

Min hverdag er noget anderledes pt end den plejer at være. Det er  hårdt og stressende at være lockoutet  … og jeg kunne høre på mine kollegaer i dag at mange af dem har det på samme måde. Vi er alle SÅ TRÆTTE og falder bare DØDE om aftenen. Det er nok usikkerheden, der fylder mest … hvor længe varer dette, kan man klare sig uden løn … man kommer bagud ifht. sin årsplan osv osv..  

Der har været aktiviteter hver dag, spredt ud over det meste af dagen. Hver morgen kl. 7.45 har vi stået ude foran skolen ... eller det gjorde vi første dag, men der var så dødt at vi onsdag rykkede ud på Viby Ringvej, hvor der er masser af morgentrafik. Det har faktisk givet god energi at stå der, for rigtig mange vinker og dytter og giver sympatitilkendegivelser.

Vi har været til faglig klubmøde med kollegerne og til stormøder med de andre lærere fra byen og til diverse demonstrationer og happenings rundt omkring. I dag har jeg været ude og dele flyers ud og heldigvis skulle jeg ikke afsted igen som jeg har skulle de andre dage. I morgen skal vi igen stå på Ringvejen kl. 7.45 og så mødes igen kl. 11.00 på Harald Jensens Plads og sammen følges til Botanisk have, hvor der er endnu en happening. Selv på lørdag er der aktiviteter, men de er heldigvis frivillige, så der vælger jeg at blive hjemme og holde åbent i butikken i  stedet for.

1 kommentar:

  1. Best wishes on a good outcome. I'm sure it has been stressful!
    Take care of yourself!

    SvarSlet