Viser opslag med etiketten Syg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syg. Vis alle opslag

tirsdag den 24. juni 2014

Syyyg....

Æv for søren hvor er det bare ikke sjovt.
Jeg har reddet mig en ordentlig omgang ... tja influenza er det vel ikke på denne tid af året? Men feberen raser i kroppen så jeg er helt slap. Jeg har mistet stemmen og har ONDT i hals og bryst og mit hoved DUNKER. Og så hoster jeg.

billede lånt her


Ikke sjovt i denne varme ... og faktisk lidt stressende også, da der var en del jeg skulle ordne både i skolen, i butikken og herhjemme inden ferien :-(

Hvis man venter på et eller andet fra mig ... et svar på en mail eller en bestilling eller andet .. ja, så er det altså derfor. Jeg har faktisk ikke været ved en pc de sidste par dage ... ja, jeg er det altså nu for at skrive denne servicemeddelelse, men lukker og slukker med det samme og kravler hen på sofaen igen.

fredag den 21. februar 2014

Butikken har åbent i dag

Det er fredag og Elisabeth passer igen igen butikken for mig.
Lægen har lige "grounded" mig endnu en månedstid. Det er både rigtig træls og en stor lettelse på samme tid. Jeg VIL gerne igang igen, men helbreddet er altså ikke til det endnu.

De som selv afhenter deres Flora pakker kan komme forbi og hente pakke nr. 11, da Elisabeth har dem klar. Abonnenterne får tilsendt en faktura og vil få dem tilsendt efterhånden som der betales for dem.

Blok 11 er en endnu en rigtig fin og forårsagtig blok ... elsker I ikke også bare Wenches streg?


... og nu begynder man jo også snart at tro på at det bliver forår her. Skønt, ikke?

onsdag den 19. februar 2014

Et fund

Jeg forsøger stadig her at komme ovenpå efter mit uheld i januar, men ting tager tid ... lang tid ... og det er (sagt på godt jysk) rigtig træls. Jeg er langt fra der, hvor jeg kan sige at jeg er tilbage i om ikke topform, så den sædvanlige form ;-)

Jeg bliver stadig utrolig hurtig træt ... også uden at lave noget.
De få gange jeg har forsøgt at være social et par timer, er jeg totalt bombet bagefter ... bare at at være til stede og prøve at følge med i andres snak. Allerbedst går det, når jeg tuller rundt i stilhed herhjemme.

Jeg kan stadig ikke læse. Tiden foran pc'en skal begrænses og syning bliver der næsten ikke gjort. Jeg tænker mere på syning end jeg reelt syr ... men bare det at jeg er begyndt at TÆNKE på det opfatter jeg som et fremskridt. Jeg SAVNER at sy.

Jeg er begyndt at kunne gå mig nogle små ture. Op til postkassen eller Brugsen og hjem igen. Rart at få lidt luft og de seneste par dage har det været helt forårsagtigt. På min tur til postkassen i dag passerede jeg vores lokale Genbrugs, hvor man indimellem kan finde en lille fin ting til ingen penge.


I dag brugt jeg en flad 20'er på at købe denne søde lille flødekande og en lille (sukker?) skål. De tilhører ikke samme stel. I bunden af kanden står der "Coaching Taverns 1828 Royal Tudor Ware Staffordshire England" og under skålen står der bare "Made in England" og et nummer 25-4, men det er engelsk fajance og rødt ... og rigtig sødt. Manden min vil nok ryste på hovedet og undre sig over, hvad jeg skal bruge det til ... og det vil jeg ikke kunne svare på. Jeg kunne bare ikke stå for det. Jeg elsker engelsk fajance og drømmer om engang at kunne dække et helt kaffebord ... og det skal ikke nødvendigvis være kopper og tallerkener magen til hinanden.

Er der andre, der har det som mig og har svært ved at passere et loppemarked, en gebrugs, marskandiser og lign.?

mandag den 20. januar 2014

Butikkens åbningstider i denne uge

Jeg er stadig sygemeldt. Det går heldigvis fremad her - men meget langsomt. Efterhånden også FOR LANGSOMT for mit temperament ;-)

Jeg kan dog hverken passe det ene eller det andet job endnu, men butikken har 2 åbningsdage i denne uge; i morgen tirsdag passer Elisabeth butikken fra kl. 10-13 og på fredag er det Maria fra kl. 15-17.30.

Lov mig at være søde ved dem ... og medbring gerne kontanter, da ingen af dem helt er trænet i at bruge kortterminalen. Kontanter kan forøvrigt hæves oppe ved Super Brugsen i Kolt, hvis man er kommet afsted uden.

Tag gerne et sytøj med i morgen, da der også er café fra 10-12.30 tirsdag


Jeg beder stadig om TÅLMODIGHED ... jeg kan endnu ikke tåle at sidde særlig meget ved computeren og er så småt ved at arbejde mig igennem de mange hundrede mails jeg har fået i løbet af de sidste 2 uger, men det tager tid. Så har du sendt mail til mig og ikke fået svar, så kommer det nok. Det hjælper i alle fald ikke at rykke mig ;-)

fredag den 10. januar 2014

Kursusprogram

kære alle
Nu trodser jeg både Alberts og Marias (og ikke mindst lægens) gode råd om at blive fra computeren ... og det gør jeg kun fordi jeg får mere ond i hovedet af at spekulerer på alt det, som jeg IKKE får gjort lige i øjeblikket.

Mit kursusprogram var klart til udsendelse før jeg havde mit uheld i søndags, men desværre var vores Internet nede hele weekenden, så jeg nåede ikke at få det ud, før jeg kom galt afsted. Nu KAN jeg ikke få det ud, for jeg kan ikke rigtig holde til at sidde foran pc'en så længe, men hvis man sender mig en mail, så kan jeg invitere til en mappe i Dropbox (fantastisk sted på nettet at dele især store filer), så kan man selv downloade det meget fine kursusprogram.

Der er bla. et kursus, der er berammet til at starte op den 21. januar, amerikansk håndsyning med Anne efter "The Circle Game" mønsterhæfte af Jen Kingwell (samme australske designer som står bag "Green Tea & Sweet Beans"). Læs evt. mere på Anne's blog. Uanset om jeg er helt frisk eller ej, så kører dette kursus som planlagt, da det hverken kræver mig eller min hjerne kapacitet ;-)

Alle planlagte pw-cafeer i januar udgår dog fra det ellers planlagte program!

send mig en mail, så inviterer jeg til Dopboxen hvor du selv kan finde kursusprogrammet og send derefter gerne en mail, hvis der er kurser og/eller cafeer du ønsker at deltage i, så kigger jeg på det, når jeg kan.

TAK for alle de utrolige søde hilsener jeg har fået her og pr. mail. Det varmer meget!

mandag den 21. oktober 2013

Butikken lukket i dag pga. sygdom

Butikken i Kolt er lukket i dag pga. sygdom.
Håber at jer, der sædvanligvis kigger forbi om tirsdagen husker at kigge forbi blog, Facebook eller hjemmesiden og orienterer jer, så I ikke kører forgæves.

Håber og regner med at være på "min pind" igen fredag.

Bedste hilsener
Helene

onsdag den 1. maj 2013

Knockout!

Uha, jeg har det som en bokser, der har gået mange runder og til slut er blevet slået ud på knockout
billedet lånt her
 
Efter en veloverstået konfirmation søndag (billeder følger af både konfirmand og hans quilt i et andet indlæg) var jeg SÅ TRÆT mandag. Det var der jo ikke noget at sige til og mandag var i det hele  taget en meget bevægende dag. Det var SÅ SKØNT at være tilbage på jobbet og se kolleger og elever igen, men også en dag som "rev tænder ud".
 
Tidlig tirsdag morgen vågede jeg så til det som skulle blive en lang ørkenvandring til toilettet hele tirsdagen. Jeg har overhovedet ikke været i stand til at holde hverken vådt eller tørt i mig og tilbragte dagen i seng. Baktusserne er højst sandsynligt hoppet på mig til konfirmationen, da vi er 5 ud af mit lille selskab, der har været syge!
 
Rigtig ærgerligt når nu det skulle være den første alm. tirsdagsåbent i butikken ... noget jeg ved "mine tirsdags-damer" har set frem til - og det samme har jeg.
 
I dag er jeg bare SÅ SLAP i koderne, så det er et held at det er 1. maj og dermed fridag. Jeg skulle have været på Tangkrogen og give Helle Thorning en "varm" velkomst sammen med mine kolleger, men det bliver der altså ikke til noget af for mit vedkommende. Jeg har det som sagt som om jeg har fået BANK og er noget slap i koderne i dag, så jeg vil prøve at tage en slapper i dag og se om mon ikke de viser statsministerens tale fra Århus på tv.

mandag den 29. april 2013

Butikken er lukket pga. sygdom tirsdag 30/4!

Æv, der er ikke noget at gøre ved det!
Jeg har åbenbart fået samlet nogle mave-baktusser op et sted og har siden kl. 04.00 i morges rendt i pendul fart imellem min seng og toilettet.

Butikken er derfor LUKKET i dag!
BEKLAGER , jeg havde GLÆDET mig til en normal tirsdagsåbent..

Hilsen Helene

mandag den 11. marts 2013

Butikken lukket tirsdag den 12/3

Butikken er desværre lukket i morgen tirsdag pga. sygdom ... ligesom pw-cafeen om aftenen er aflyst!

mandag den 8. oktober 2012

Butikken lukket i dag pga. sygdom!

Butikken i Kolt er desværre lukket i dag pga. sygdom, beklager!

Helene

fredag den 11. maj 2012

Ung hest ... foran meget gammel vogn!

billedet er lån herfra

Sådan karakteriserede en kinesisk "klog" mand mig engang ... som en ung hest spændt for en MEGET GAMMEL VOGN ;-)

billedet lånt herfra

Og da jeg i dag ved ørelægen får konstateret, at det som gør mig så svimmel er noget, der hedder ørestenssvimmelhed – også kaldet godartet positionssvimmelhed (fra engelsk: benign paroxysmal positional vertigo (BPPV) –  en lidelse, som ofte rammer ÆLDRE personer ... ja, så må jeg jo igen konstatere at den klog mand måske havde en pointe ;-)

Den eneste måde at blive det kvit på er at lægen udfører en behandling i form af en række øvelser kendt under navnet Epleys manøvre. Ofte skal der et par behandlinger til før det virker – og i svære tilfælde en operation. 
Jeg fik sådan en behandling i dag og skal komme igen på mandag. Jeg skal holde mig i ro, må ikke have hovedet nedad, skal sove højt og må ikke ligge på min højre side, som er den side, hvor ørestenen har revet sig løs. De kan ikke forklare, hvorfor det kommer … og vågende som sagt også op med det søndag morgen.

Er det ikke bare "fantastisk" timing en uge her før Nordisk Quiltetræf og midt i eksamenstiden!!!!

Jeg takker guderne for de søde piger, der er omkring mig og hjælper mig så helt fantastisk ... og håber på at lægens behandling virker SNART så jeg kan komme på arbejde igen og få gjort de ting, som kun jeg kan (skrive mønster på et par nye quilts f.eks) og SKAL nå at gøre inden træffet.

I eftermiddag er der den månedlige fredags-eftermiddags-café som sædvanlig ... Pia træder ind som den frelsende engel, så kig gerne forbi.

onsdag den 9. maj 2012

Café aflyst i aften

I aften skulle der have været patchwork-café i butikken. Jeg har skrevet til de 3 (2 x Susanne og Bente), der stod på min liste over deltagere, men fandt ud af her i formiddag, at der var et par stykker mere, der troede de skulle komme i aften, selvom de af en eller anden årsag IKKE stod i min mappe.

Efter mit computer-crash har jeg mistet mange filer - bl.a. den hvor jeg også noterede deltagere på kurser og cafeer. Det betyder at jeg ikke kan dobbelttjekke mine "bookinger" som jeg plejer at gøre - og derfor denne fejltagelse. Og da der jo kan sidde flere derude bag skærmen, der havde regnet med, at de skulle komme og hygge og sy i aften, kommer beskeden også lige her.

Så for at gøre en kort historie endnu kortere ... der er ingen café i aften, da jeg stadig sejler rundt som en beruset sømand her ... og det lyder altså sjovere end det er, skulle jeg hilse og sige ;-)

Billedet lånt her


mandag den 7. maj 2012

Verden kører ... for stærkt

Søndag morgen vågnede jeg og var så svimmel, at jeg straks faldt tilbage i sengen igen, da jeg forsøgte at rejse mig. Siden da har verden kørt ... lidt for stærkt for min smag, så i dag er jeg hjemme fra arbejde og tager verden i så roligt tempo som mulig ... og tænker heller ikke at jeg skal afsted i morgen.


Den forgangne forlængede weekend i forbindelse med Bededag blev ellers brugt i butikken sammen med den sædvanlige søde og trofaste flok piger, der hjælper mig hver gang, jeg har brug for det - som f.eks. i anledning af Træf.

Vi skar stof og pakkede stof og sykits og mønstre til den store guldmedalje. Det hele må nødvendigvis være hemmeligt lidt endnu, men jeg kan godt vise lidt stemningsbilleder fra weekendens pakkeri uden at afsløre for meget ;-)

lækkert stof i lange baner ...



 flittige hænder der folder og pakker


 og her er Nanny der har et udpræget talent for at pakke kits



 fristet og nysgerrig?

fredag den 27. januar 2012

Når alt (ikke) går op i en højere enhed...

Hele denne uge er gået med terminsprøver for "mine" 9. klasses elever. I dag er det så den sidste kraftanstrengelse for ungerne - og deres lærere - før det kan blive weekend.
Vi afslutter i dag med diktat og læseprøve ... og alle anstrengelserne slutter kl. 14.00, hvorefter jeg lige skal have pakket sammen og derefter DRØNE ned til en bus og begive mig til Kolt, hvor butikken åbner kl. 15.00. Så hvis du har tænkt dig at lægge vejen forbi min lille butik i dag, så kan jeg altså godt blive 10-15 minutter forsinket, hvis ikke det hele flasker sig. Nu har det jo oven i købet tænkt sig at blive vinter her i Jylland i dag!

Jeg havde af flere grunde glædet mig ekstra meget til den kommende weekend, da jeg skulle have deltaget i en syweekend sammen med nogle søde sypiger, et arrangement der har været planlagt i et år og som der er skrevet om her, her og her, men som nu hænger i en tynd tråd for mit vedkommende. Jeg er nemlig SYG (igen igen) med feber, ondt i hals og ører og snot så det basker, men har altså holdt ud og passet både skolejob og butik alligevel i denne uge i stedet for at pleje mig selv lidt. Resultatet er en Helene, der ikke har det bedre end da jeg vågnede i mandags med feber :-(
Og det omtalte blokbytte, som jeg i øvrigt selv har taget initiativ til, kommer jeg heller ikke til at deltage i, da jeg ikke har fået syet så meget som én eneste bytteblok. Æv ... så her går tingene altså ikke op i en højere enhed lige pt.

fredag den 25. november 2011

Nogen forstår vel at skabe drama!

Min familie (drengene i allefald) er rigtig misundelig ... for i går var deres mor (ja mig) ude og køre ambulance ... igen.
Jeg synes nu ikke det var så sjovt og kunne godt have undværet turen ...

Jeg måtte lige en tur på Amtssygehuset i går formiddags... da man frygtede en blodbprop i lungen, men så galt var det heldigvis ikke og de slap mig løs ved 22-tiden i går aftes (efter jeg havde plaget KRAFTIGT I ET PAR TIMER). Jeg lå på medicinsk visitations afdeling sammen med en masse GAMLE SYGE mennesker. Damen bag forhænget i samme værelse som mig lå og rallede hele dagen og lød som om hun var døden nær. Alle alarmer gik hele tiden og rummet var lige ved udgangsdøren, så der var en livlig trafik. Jeg kunne ikke slappe af og fik ikke lukket et øje hele dagen, selvom jeg ikke havde sovet natten inden.

De mener jeg har/har haft en kold lungebetændelse i forbindelse med en ret så kraftig influenza. Jeg er langt fra på benene igen og ved lige nu heller ikke hvornår jeg skal på arbejde igen. Butikken er desværre af samme årsag lukket i dag også.

I morgen lørdag passer Pia butikken og der er normalt åbent fra 10-13.

tirsdag den 22. november 2011

Influenza = butikken lukket i morgen onsd. 23. november!

Her sker der ikke ret meget andet end at feberen RASER i kroppen og jeg forsøger om det er muligt at hoste lungerne ud af kroppen ...

Derfor ser jeg mig nødsaget til at lukke butikken i morgen formiddag. DER ER ALTSÅ HELLER IKKE FORMIDDAGS-CAFÉ I DENNE UGE!

De planlagte kurser i aften, Marias taskekursus, og julekurset på torsdag ER IKKE AFLYST ... de "bemandes" på bedste vis ... og der er da håb forude for at jeg kan nå at komme på benene inden torsdag, da det jo trods alt kun er tirsdag i dag.

Butikken FORMODES at være normalt åbent igen på fredag, men husk ALTID at tjekke butikkens hjemmeside, hvor der vil stå på forsiden, hvis mod forventning er lukket. Det er ærgerligt at stå foran en lukket dør - især hvis du kommer langvejs fra.

tirsdag den 25. oktober 2011

Ondt i maven :-(

Jeg har - meget ubelejligt - været sendt til tælling af et maveonde siden søndag :-(

Det gør ONDT i min mave (som jeg må indrømme ikke er helt så flad som den på billedet ... øh faktisk overhovedet ikke flad), jeg har kvalme og er USIGELIG træt.

Det var ikke lige hvad jeg havde planlagt sådan her oven på en dejlig Efterårsferie. På jobbet har jeg praktikant, der startede i mandags. Heldigvis en sød og fornuftig 4. års studerende, så hun klarer sig nok de dage her uden mig, men det ville da have været ideelt at være der ... og der er møde i aften, men det bliver altså også uden mig.

Af samme årsag er der LUKKET i butikken i morgen, altså ingen onsdags café!

Håber og regner med at være frisk igen snart og at butikken har alm. åbent igen fredag og lørdag.