I aften er der dog en undtagelse idet jeg skal mødes med min sygruppe Nipsenålene ... ja rent faktisk skal jeg "lægge hus" (læs butik) til mødet. Det er nemmere at invitere syveninderne derop end hjem, hvor vi faktisk ikke har ordentlig plads ... og alle ved jo, at de fleste sydamer FYLDER ... i mere end én forstand ;-)
En af de store udfordringer bliver at finde ud af, hvad jeg rent faktisk skal sy på i aften, da det meste af det, jeg syr er HEMMELIGT (= læs modeller og ideer til kurser, abonnementer mm) ... også for flere af sygruppens medlemmer.
Ved vores sidste møde blev der ordentlig disket op for os med alverdens dejligt hjemmebag. Det GARANTERER jeg, at der ikke bliver i aften ... hjemmebag altså ... men jeg har lovet selv at hjembringe "noget lækkert", så vi har noget at forsøde vores samvær med. Manden min har lige ringet at han har glemt sine nøgler hjemme ... og det opdagede han først EFTER at han havde låst sin cykel (grrrrr...), så det betyder, at jeg får en lidt uventet (og uønsket) tur ind til Århus i løbet af dagen, så han også kan komme hjem igen. Der er godt nok langt at gå (14 km helt nøjagtigt). Nå, men så kan jeg jo slå et smut forbi en god bager undervejs.
Jeg havde ellers sat hele fridagen af til at skulle rette opgaver ... for lige at vride det sidste ud af mine skønne elever inden karakterafgivelserne har jeg udsat dem (og mig selv) for et par ekstra prøver.
Man vil jo så gerne give alle mulighed for at vise hvad de kan. Der er jo desværre en del af poderne, som i den daglige undervisning enten er for dovne eller for generte til at vise, hvad de kan ... og så må man jo teste dem. Jeg kommer ikke til at savne ALT DET F...... RETTEARBEJDE når mine kære "små" går ud af skolen til sommer ... men jeg kommer til at savne dem :-(
Selvom der er ½ års tid til, så går den tid hurtigt, så jeg er selvfølgelig begyndt at tænke tanken. Egentlig har jeg gået lidt og ønsket, at jeg også kunne gå ud af skolen samtidig med 9b, men det går nok ikke ;-)
Spørgsmålet er om jeg orker at starte forfra med en 5. klasse. Man skal immervæk investere en hel del både menneskeligt og fagligt som klasselærer. Det er lidt ligesom at få egne børn ... inden man får dem tænker man, at man da umuligt kan blive lige så glad for nummer 2 som man blev for at få den førstefødte ... og det ender jo altid med, at man ikke kan forstå, at man havde de tanker.
Nå ... det var jo de opgaver jeg kom fra ...
