Når nu vejret er så elendigt som det har været de sidste par dage, så må man jo finde på noget andet, så her i huset har vi kastet os over oprydningen ... altså ikke bare den daglige slags, men den slags oprydning, som desværre foregår alt for sjældent her i huset.
Med hård hånd har vi gennemgået bunker af papirer mm og de sidste 2 dage har jeg set alle mine magasiner igennem for projekter og ideer, jeg ikke er helt færdig med at beundre samt for de magasiner, hvor jeg selv har haft noget publiseret i eller er blevet omtalt i. Denne stak er dagens arbejde, altså de frasorterede:
Jeg har allerede været i butikken med 2 lige så store stakke fra i går. Faktisk har jeg tømt hele 6 tidskriftsholdere ... så nu er der plads til en masse nye magasiner. Albert er lige så slem som mig til at akkumulere magasiner; han skriver selv for hele internationale 5 magasiner, så de har det med at hobe sig op. Han har også sådan ca. reduceret sine til det halve ... så nu har vi fået flere meter hyldeplads.
Hver gang jeg laver sådan en oprydning, tager jeg de "gamle" magasiner med i butikken og sælger dem for en flad 20'er stykket. Mange af dem er læst én enkelt gang, andre er gode gamle travere, som jeg har suget al næring ud af. Fælles for alle er dog, at alle er HELE; der er altså ikke klippet/hevet sider ud af dem. Der er alt muligt; mange Australian Patchwork & Quilting, Quilter's Newsletter Magasin, McCall's Quilting, American Patchwork & Quilting, Fon's & Porter's Love of Quilting, men også mange eksemplarer af det norske Quiltemagasinet, af det fransk producerede Magic Patch og et par tyske magasiner. Skulle du have lyst til lidt sommerferie lekture, så kan jeg godt pakke et par "lykkepakker". For ca. samme pris som et nyt magasin, kan man jo komme ret langt, når de kun koster Dkk 20,-
Oprydning på flere planer kalder jeg dette blogindlæg ... og det skyldes naturligvis også, at jeg får syet lidt på min UFO.
Det er faktisk en ganske god følelse ... den slags oprydning på flere planer ... ikke?
Wonderful arrangement of every books. I really like your work. I sure it takes so much time for perfect arrangement. I am very lazy to do this type of works.
SvarSletsolicitors kirkcaldy
Sikkert mange flotte blader man skulle hatt.
SvarSlet