torsdag den 3. april 2014

Circle Game kursus aften II

I går var der sidste og 2. mødegang på Circle Game holdet under kyndig ledelse af Anne. Oprindelig var det planen at dette skulle have været et ½ års kursus med én mødedag om måneden, men det var der desværre ikke nok interesse for. Der var så et par kede-af-det-kursister, der overtalte Anne og undertegnede til at lave en "barberet" udgave for en lille udvalgt flok, og i går var det således 2. og sidste gang, at de skulle mødes.Nu håber jeg så at de er rustet til at klare opgaven med at færdiggøre på egen hånd ... ellers er jeg sikker på at Anne er kvinde for et par gode råd.



Sidste gang viste Anne kursisterne et smart "etui" hun havde lavet til at bære sine blokke rundt i ... og til denne gang var der flere af kursisterne, der også havde fået lavet deres eget eksemplar ... så er der styr på det!

Nu er det ikke mig ,der har fotograferet, så jeg er ikke helt opdateret på hvilke blokke, der tilhører hvem, men jeg skyder på at dette er Berits? Kan se at hun har valgt samme bund- og "pile-" farve som butikkens eksemplar ;-)

Her ligger de blokke som Anne har syet til butikkens model. Glæder mig helt vildt til at se den færdig. Det bliver en FLOT quilt.


Denne blok kunne også godt være Berits?

Denne VED jeg er Karin's da hun er den eneste, der syr i 1800-tals repros

Denne er Margits. Hun syr fortrinsvis i Kaffe Fasset/Rowan stof (med et islæt af "moderne")

Margit har også valgt en ensfarvet kona cottons til baggrund, i dette tilfælde en grå


Jeg formoder at både blokkene på billedet herover og herunder også er Margits

Her brugt nogle af de lækre moderne kollektioner Comma og Glimma


Og denne meget farverige sidste blok KUNNE være Mai-Britts? Eller Måske Berits? Flot er den i alle fald

SUPERFLOTTE blokke, glæder mig til at se jeres færdige quilts (engang) piger! ;-)

... og lige som jeg troede at gave-regnen var slut, så fik jeg lige endnu et par i går

Endnu en mug rug, denne gang fra Ingrid, som også sendte en fin lille bog om quiltningens historie og "Årets første jordbær" fra Anne ... altså de holder evigt, for de er syede og bare SÅ FINE. Tusind tak ... igen igen for alle de skønne skønne gaver jeg har fået :-)

1 kommentar:

  1. Wauh, helt fantastiske blokke eller blok-start fra Circle Game kurset. Forhåbentlig får vi mere at se :-).
    Knus

    SvarSlet