søndag den 20. november 2011

Design Udfordringen, pakke nr. 4

I går lørdag var det igen tid til at mødes til kurset Design Udfordringen. Udover kursisterne, der kommer hos mig og "leger" sidder der adskillige quiltere landet rundt og leger med hver måned, 18 i alt.

4. måneds udfordring lød således: "På kryds og tværs"/ "Bag lås og slå"/ "Hegn, gitter og stakit" og stofferne kursisterne/abonnenterne fik udleveret i slutningen af oktober var disse:
De 2 lyserøde stoffer er fra 1930'er kollektionen "Nellie's Garden" af Nancy Mahoney for P&B og det lyse stof med grå prikker er fra moda kollektionen "It's a Hoot", som er udfordringens basisstoffer.

Jeg har været ret så optaget af at sy til kurser det sidste stykke tid ... men har jo svært ved at lade være med at lege med. Denne gang havde jeg dog EN SMULE at vise frem idet jeg havde én helt færdig blok med, Five Cross (blokken til venstre her under) og en halvfærdig sat op på min flamingoplade, Redd Cross (blokken til højre, herunder).. og så må vi jo se om de ikke får følgeskab af andre hen af vejen.

Har du lyst til at se flere blokke fra denne omgang af Design Udfordringen, så kig forbi butikkens flickr-album.

Pia, som har været med til alle de forudgående omgange af Design Udfordringen, medbragte færdig top. Sidste års DU var en såkaldte "Pusle-quilt" (forskellige blokke i forskellige størrelser), som skulle pusles sammen bagefter, og basispaletten var hovedsagelig Kaffe Fasset stoffer. Jeg synes den er blevet SUPERFLOT.

2 kommentarer:

  1. det er nogle skønne farver der er brugt , meget flot hilsen Ane

    SvarSlet
  2. Det er bare super skøn :-)

    SvarSlet