Puha, det har været noget af en arbejdsweekend ...
Lørdag var TRAVL i butikken; med en del "udenbys" kunder på besøg ... flere af dem for første gang. Herligt! Det er trods alt sjovere end at kigge langt efter kunderne ;-)
Jeg blev et par timer ekstra og fik ryddet lidt op og fandt stof frem til næste pakke af WJCC's repro-abonnement. Vi kører stadig Civil War tema og jeg tror abonnenterne vil synes at jeg har fundet en vinkel at skrive om, som vi ikke har dækket før ... og at vi har valgt nogle rigtig fine stoffer. Jeg glæder mig til at se modellen, som Wenche syr. Jeg ved, hvad vi har aftalt, men det er altid spændende at se, hvad hun kommer frem til af færdig resultat.
Resten af lørdag eftermiddag gik med at opdatere netbutikken med nye julestoffer ... og så kunne jeg endelig svinge benene op i sofaen og nyde min lørdag aften med et sytøj. Jeg fik da riet en enkelt DU blok og i aften kan jeg nok nå at sy den sammen. Herligt ... det er altså lidt pinligt at skulle komme (igen) uden noget som helst at vise frem. Her er et lille sneakview på det jeg laver:
2 af de udleverede stoffer til pakke 4 og ét af dem, som jeg har sat til ... et sort 1930'er stof med striber.
I dag har jeg ligeledes brugt en del timer på at få opdateret netbutikken ... denne gang med nye julemønstre, hovedsagelig fra Northern Quilts, hvis mønstre Helene Juul Design er eneforhandler af i Danmark.
Søndag står den ofte på "simremad" her i huset - og vi spiser ofte sent, fordi vi har så travlt med alt muligt ... og i dag er ingen undtagelse. Så nu vil jeg sætte mig til bordet og spise søndagsmiddag ... foran tv og "Borgen". Resten af aftenen står den på afslapning foran tv og måske lidt håndsyningen.
Du har da vist ikke kedet dig i weekenden ;o)
SvarSlet