søndag den 29. maj 2011

En hektisk men dejlig dag

Lørdag så det igen sådan ud foran Helene Juul Design's nye domicil
Denne gang kom bussen fra Ålborg og medbragte 40 søde damer fra Ålborg Patchwork Forening. Der blev godt nok trængsel på det gamle loft ..

Jeg har desværre ikke flere billeder end disse 3 fra de hektiske 2 timer, som nordjyderne tilbragte hos os, da husfotografen var optaget af et bryllup denne dag.

Ålborg quilterne skulle videre til Kvindemuseet i Århus, hvor de skulle spise frokost. Jeg håber de havde en dejlig dag, selvom de var kommet til Østjylland på en grå og regnfuld dag.

Senere samme dag holdt vi reception og dermed er butikken officielt åbent igen. Det var dejligt at se nye som gamle kunder (og et par enkelte ægtemænd) til en hyggelig reception. Vi havde sørget for masser af kaffe, the og søde sager ... og sørme om jeg ikke også fik en rigtig sød (i mere end én forstand) gave af de sødeste syveninder man kan tænke sig. Billedet har jeg lånt hos Hanne, som har taget det.

Her sidder jeg med den mest "overlæssede" slikpyntede kagekone jeg nogensinde har sat tænderne i. Det er en gave fra Nanny, Karin, Lisbeth (non-bloggere), Pia og Maria. Der er vist kage til et par dage endnu ... det er mine drenge nok ikke kede af ;-)

Jeg blev i den grad "be-gavet" ...
Fra Anne (non-blogger) var der en pose med HERLIG DUFTENDE kaffe og chokolade
Fra Birgitte en smuk blomst
Fra Vibeke en sød lille hoptimist
Fra Anne Mette, en flaske vin
Fra Hanne og hendes mand Jan en dejlig kurv med alskens lækkerier.

Og fra Lone denne gave, som var et kunstværk i sig selv
og indholde var bestemt ikke at kimse af heller ...
Tak til alle, der kom og gjorde dagen helt særlig! Åbningstilbuddet med 20% rabat gælder desuden for alle kunder I DEN FYSISKE BUTIK mandag den 30. og tirsdag den 31. maj.

5 kommentarer:

  1. Kære Helene.
    Tillykke med de nye lokaler. Det ser hyggeligt og dejligt lyst ud.
    Knus
    Anne-Mette

    SvarSlet
  2. Kæmpe stort tillykke med de nye lokaler, jeg kunne desværre ikke komme og besøge dig lørdag. Men jeg vender frygteligt tilbage:) Glæder mig meget til at se din nye butik.

    SvarSlet
  3. Endnu engang tillykke med de dejlige nye lokaler. Da jeg gav dig blomsten i torsdags vidste jeg ikke at du ville holde reception, men jeg var desværre ikke hjemme lørdag, så det var jo held i uheld. Glæder mig til mange dejlige timer i det nye lokale.

    SvarSlet
  4. Hej Helene

    Dejlige gaver du fik dig :-) Og Ja! Selvfølgelig skulle jeg ned og besøge dig -Nu har vi snakket om det så længe - og det var jo en særlig anledning til at gøre lidt ekstra ud af besøget.

    Og så skønt at få lov at gå på opdagelse overalt i din butik - der er Såååå mange lækre sager jeg godt kunne bruge - Så mon ikke jeg kommer igen - selv om der er næsten 90 km ned til dig...;o)
    Men altid godt du ikke er længere væk end en mail med en bestilling også - det har jeg jo brugt nogen gange førhen...
    Igen tillykke med lokalerne, og god vind med salg og hyggesnak og kurser og sycafe' og gæsteundervisere... Ja! du har mange spændende ting i gang hele tiden..Sikke en energi - men du får den jo tusindfold tilbage igen af de glade mennesker der kommer og går hos dig..
    Mange tanker og hilsner fra
    Lone - Hobro...♥

    SvarSlet
  5. oj hvor jeg gleder meg til å komme på besøk til deg og butikken og holde kurs i disse supre lokaler! HURRA for vellykket flytting Helene!

    SvarSlet