søndag den 31. oktober 2010

Design Udfordring

Design Udfordring kalder jeg en kursusrække, jeg kører i min butik. Det er 2. efterår/vinter i træk, at kurset er oprettet - og stik imod alle regler indenfor Janteloven tror jeg godt, jeg kan tillade mig at tilføje - med en vis succes.
I går mødtes vi for 3. gang og kursisterne og vi var alle spændt på at se, hvordan vi hver især havde løst sidste måneds udfordring med at lave en blok a la log cabin og 4 små stjerneblokke. Desuden  blev 4. udfordring udleveret sammen med stofpakken, der SKAL bruges næste gang. Det er altid nogle rigtig hyggelige og meget inspirerende timer, vi har sammen. De andre har altid løst opgaven anderledes end én selv og det er meget spændende at se og høre om. Her ser du Kari (til venstre) og Gitte, der tager en lille snak om farver og stoffer.

Hvis du vil se flere billeder fra disse kurser, så finder du dem i mit flickr-album. Der kan du også finde albummet med billeder fra Design Udfordringen 2009 ... og efterhånden som kursisterne har fået deres tæpper færdige, har jeg også lagt billeder ind af de færdige quilts. Grib en kop kaffe ... rigtig meget fint at se på. Flickr-albummet bruges til at lægge billeder ind fra (de fleste af) de kurser, der afholdes i butikken.

I dag er det en skøn efterårsdag her på Århus-kanten ... så vi vil køre en tur ud i det dejlige jydske landskab.
God søndag!

2 kommentarer:

  1. Hej Helene
    Du har fuldtstændig ret i det du skriver. Det er altid vildt spændende at se hvad hver især har fået ud af opgaven. Det er også en rigtig god ide med dit foto-album. Så kan vi også se hvad "distance-medlemmerne" har lavet.

    SvarSlet
  2. Hej Helene
    Jeg er en af "distance-medlemmerne"
    Så jeg håber du vil klikke forbi min blog og se min udfordring for pakke 3.
    Jeg er lidt bagud med pakke 2, da flying geese volder lidt besvær.

    SvarSlet