Jeg forsøger stadig her at komme ovenpå efter mit uheld i januar, men ting tager tid ... lang tid ... og det er (sagt på godt jysk) rigtig træls. Jeg er langt fra der, hvor jeg kan sige at jeg er tilbage i om ikke topform, så den sædvanlige form ;-)
Jeg bliver stadig utrolig hurtig træt ... også uden at lave noget.
De få gange jeg har forsøgt at være social et par timer, er jeg totalt bombet bagefter ... bare at at være til stede og prøve at følge med i andres snak. Allerbedst går det, når jeg tuller rundt i stilhed herhjemme.
Jeg kan stadig ikke læse. Tiden foran pc'en skal begrænses og syning bliver der næsten ikke gjort. Jeg tænker mere på syning end jeg reelt syr ... men bare det at jeg er begyndt at TÆNKE på det opfatter jeg som et fremskridt. Jeg SAVNER at sy.
Jeg er begyndt at kunne gå mig nogle små ture. Op til postkassen eller Brugsen og hjem igen. Rart at få lidt luft og de seneste par dage har det været helt forårsagtigt. På min tur til postkassen i dag passerede jeg vores lokale Genbrugs, hvor man indimellem kan finde en lille fin ting til ingen penge.
I dag brugt jeg en flad 20'er på at købe denne søde lille flødekande og en lille (sukker?) skål. De tilhører ikke samme stel. I bunden af kanden står der "Coaching Taverns 1828 Royal Tudor Ware Staffordshire England" og under skålen står der bare "Made in England" og et nummer 25-4, men det er engelsk fajance og rødt ... og rigtig sødt. Manden min vil nok ryste på hovedet og undre sig over, hvad jeg skal bruge det til ... og det vil jeg ikke kunne svare på. Jeg kunne bare ikke stå for det. Jeg elsker engelsk fajance og drømmer om engang at kunne dække et helt kaffebord ... og det skal ikke nødvendigvis være kopper og tallerkener magen til hinanden.
Er der andre, der har det som mig og har svært ved at passere et loppemarked, en gebrugs, marskandiser og lign.?
Et rigtig fint sæt du fandt der og så til blot 20 kroner. Det kunne jeg også være faldet for.
SvarSletGodt at læse om fremskridt - små er bedre end ingen :-).
Knus
Anne-Mette
Ja, loppemarkeder er ikke så tosset at komme til, jeg er især vild med at opsøge sådanne steder når vi er i Frankrig, der kan jeg bruge rigtig lang tid på det.
SvarSletGodt du stadig er i fremgang, men husk nu det må tage den tid der nu skal til.
Jeg kunne også godt tænke mig at komme på loppemarked i Frankrig. Der kan man nok finde nogle fine og sjældne ting.
SletJa jeg kender alt til det. Fandt igår nogle små glasskåle. Gamle. Op i stakken til de andre. Fortsat god bedring fra Falster.
SvarSletMange hilsner
Anette
Når jeg er på Lolland og besøge min mor og far kan jeg godt lide at besøge de mange marskandiser butikker, der er i det område. Har ofte købt noget med hjem.
SletVi har faktisk både kaffe- og spisested i et mønster, der ligner meget din skål. Det hedder welcome home. Det kigger vi altid efter når vi er på markeder.
SvarSletJeg kan kun sige som Anne-Mette og Hanne: tag den med ro og pas på dig selv.
Det korte svar er JA :o)
SvarSletGod bedring Helene
Knus Ingrid