Den 11. januar 2019 poster Di Ford på både sin instagram og Facebook konti, at hun ville være "missing in action" i de kommende 9-10 måneder, da hun har fået konstateret en meget sjælden form for Leukæmi. I løbet af de næste måneder kommer der dog forholdsvis ofte løbende updates fra Di, som ofte slet ikke nævner sygdommen, men hvor hun viser, hvad hun syr på ... og nogle af de nye kollektioner, som hun arbejder på for Andover Fabrics. Di får i maj 2019 en knoglemarvstransplantation, og tingene begynder at se lysere ud i løbet af året. Hendes mand Brian knokler på at bygge Di et nyt studio og kursuslokale på deres gård. Det sidste livstegn (billeder fra haven) fra Di selv kommer i slutningen af oktober.
På årets sidste dag, 31. december 2019 skriver hendes mand Brian en update på FB, hvor der står: "Big hiccup in recovery, thanks for all your thoughts, have a great new year, Di (via Brian)", og jeg kan huske, at jeg tænkte ... hm ... hun er LANGT FRA rask, når manden poster for hende!
Så blev der stille ... og den 17. april så jeg nogle fælles fb-venner skrive at de havde fået meddelelse om, at Di var død.
Det er altid tragisk, når nogen dør alt for tidligt ... om det er af sygdom eller andet, men ... hvorfor berøerer det mig ... og måske dig?
Di Ford var en FANTASTISK quilt- og stofdesigner, som jeg altid har haft stor beundring for. Hun var Australiens ukronede repro-dronning. Meget få - om nogen - kunne som hende skabe quilts, der så ud som om antikviteter fra nye af! Hun har fået damer i hele verden til at genopdage nogle af fordums tiders syteknikker (som f.eks. Broderie Perse) og har med sine mønstre og bøger inspiret en meget stor skare af mennesker til at sy quilts i tidlig amerikansk og engelsk stil. Medaljon quilts og Album quilts var nok hendes kendemærke.
Herunder ser du et af Di Ford's design; hendes Wedding Sampler, som netop er et godt eksempel på en Album Quilt, publiseret i hendes første bog. Quilten her arvede jeg som en top efter en af mine afdøde kunder, Inge Mikkelsen. Jeg færdiggjorde den og den er smukt quiltet i Norge hos den dygtige longarmer Merete Ellingsen.
fotos af husfotografen
Di Ford's begyndte at sy patchwork i 1980. I 1982 fik hun job i den lokale pw-butik i Melbourne, “Primarily Patchwork”, som hun senere samme år købte. I 24 år var hun ejer af denne ikoniske butik, og hun og hendes butik blev kendt langt ud over Australiens grænser. Jeg husker selv at være stødt på hendes navn og hendes fantastiske designs i starten af 1990'erne, da jeg begyndte at abonnere på det australske pw-magasin Australian Patchwork & Quilting.
Di Ford elskede sin butik og kontakten til sine kunder og kursister, men i 2006 lukkede hun butikken og gik delvist på pension. Nu ville hun bruge sin tid anderledes. I 2013 indledte hun sit samarbejde med det franske forlag Quiltmania, hvor hun har udgivet 2 helt fantastiske bøger; Primarily Quilts, 19th Century Inspirations" "Primarily Quilts 2, it's all about the fabric". De senere år har der været bud efter Di og hun har både udstillet og rejst i hele verden for at undervise.
I 2014 var en del af Di's quilts en del af en særlig australsk udstilling på Houston Quilt Festival. Her mødte hun Kathy Hall fra Andover Fabrics, og de begyndte at snakke om et samarbejde omkring en stofkollektion for dem ... and the rest is history, som man siger.
Di Ford og Andover Fabrics har simpelthen været "et match made in heaven". Herover ser du et panel fra en af Di's seneste kollektioner Windermere, som vi har nogle af i butikken. Panelt her er beregnet til at bruge i midten af en medaljon quilt. Da Windermere kollektionen udkom, publiserede Andover Fabrics dette mønster af samme navn på en medaljon quilt.
Der er ikke mange stofproducenter, der som Andover, har været villige til ikke bare at reproducere de sjælden stoffer som disse indiske paneler, men også at riskere også at reproducere de "grimme" antikke stoffer, som vi quilthistorie-nørder har længtes efter. De stoffer, som vi jo kan se på de antikk quilts, men som andre stoffirmaer har undladt at kopiere.
På bloggen Chintz Panels in Quilts, hvor Merikay Waldvogel og Barbara Brackman skriver, lavede de i august 2018 dette indlæg
Og når vi er ved Barbara Brackman, så prøv at læs hvad hun skriver om Di Ford og hendes betydning/indflydelse for/på quilteverden på sin blog i april 2017
Jeg kan huske nogen gange, når min Andover repræsentant har være forbi butikken for at vise mig kollektioner, så er det ofte sket, at han enten slet ikke tog stofferne frem fra kufferten, fordi han af erfaring vidste, at ingen gad have dem ... indtil han fandt ud af, at en stor del af mit forretningskoncept netop var disse "grimme gamle stoffer". Eller så har jeg også ofte hørt ham sige "nå, så er du den eneste butik, der har bestilt disse ... ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien" .... tja, hvad skal jeg sige, jeg kan godt lide "grimme" stoffer ;-)
Jeg åbnede min fysiske butik i 2006. De første mange år var jeg faktisk temmelig alene om at have et udvalg af repro-stoffer. Efter bl.a. Di Ford's bøger begyndte det at tage mere fat, også hos mine kolleger/konkurrenter, men jeg tror godt jeg tør påstå, at jeg stadig er en af dem med det største udvalg af repro-stoffer og jeg har MANGE flere end dem, som er på netbutikken!
Desuden har jeg en fantastisk passion for alt det gamle og har igennem mange år akkumuleret en bred viden om både tekstil og kvindehistorie.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg viser en af Di Ford's kollektioner, Windermere og lidt andet frem. Den har jeg lagt på på butikkens YouTube kanal, hvis du skulle have lyst til at se den.
I filmen nævner jeg også den sygruppe, som Di tilhørte, The Secret Sewing Sisterhood. De har haft deres egen blog i mange år. Den bliver ganske vist ikke bliver opdateret så ofte mere, men den har ekstisteret i mange år, så man kan godt gå lidt på opdagelse i den.
Quilte-verden er blevet et fattigere sted uden Di Ford, ære være hendes minde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar