søndag den 2. september 2018

Ledige pladser på kursus Patchwork på maskine for begyndere med Maria Harrits


Dette er kurset til dig, der gerne vil sy patchwork på maskine, men lige har brug for et lille puf for at komme rigtig godt i gang. Om du er nybegynder eller måske har syet lidt allerede, vil kurset give dig en forståelse for de grundlæggende teknikker inden for patchwork.


I løbet af de 2 kursusaftener kommer vi rundt om alle de BASALE teknikker til at skære og sy i inch ("). I vil blive undervist i de mest almindelige patchwork-elementer som kvadrater og trekanter – og ikke mindst hvordan I får Jeres sømme til at matche. I vil få gennemgået, hvordan I syr kanter på et større/mindre arbejde, hvordan I kan lave quiltesandwich og samt flere typer af lukkekant.

Selve quiltningen af arbejdet vil blot blive nævnt kort.



Kurset er en skøn blanding af teori og praksis, så du kommer til at producere en del PRØVER. Altså ikke nødvendigvis et "brugbart" produkt, men prøver du kan gemme og tage frem, når du sidder hjemme på egen hånd og er i tvivl.

Hvis du ikke allerede har en inch-lineal samt en inch-trykfod til din symaskine, skal du
anskaffe dig dette inden kurset!

Vi har valgt udelukkende at arbejde med inch på dette kursus, da det er den måleenhed der bruges i alle amerikanske/engelske mønstre (og dem er der rigtig, rigtig mange af). Det er en meget logisk og præcis måleenhed, som (med tiden) vil gøre dit patchwork arbejde meget nemmere at mestre.

På kurserne hos Helene Juul er I max 6 kursister, når I syr på maskine. Det giver rigtig god til og mulighed for individuel hjælp. Kursusgiver Maria Harrits  er kendt i quiltemiljøet som en meget dygtig patchworker og tålmodig underviser. Maria syr rigtig mange modeller til butikken.

underviser Maria Harrits


Du vil modtage en materialeliste ca. 14 dage før første kursus aften. Du kan forvente lidt hjemmearbejde mellem første og anden kursus aften.

Du kan tilmelde (og betale for) kurset på butikkens hjemmeside og som altid kan du handle på kursusafterne med 10% rabat :-) 



Kursets varighed 2 aftener á hver 3 timer
Kursusdatoer
Klokkeslæt kl. 19.00-22.00
Kursusafgift
Underviser Maria Harrits
Kursussted Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager
 Niveau Begyndere
Bemærk: Egen symaskine med inch-trykfod (og manual) samt inch-lineal skal medbringes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar