mandag den 16. november 2015

Endnu et par nye albums i butikkens elektroniske foto-album

De, der har fulgt butikken og mig igennem længere tid, har nok fundet ud at, at jeg har et elektronisk fotoalbum hos den tjeneste, der hedder flickr. Her uploader jeg en del af de mange fine billeder, som min bedre halvdel, Albert tager i forbindelse med butikkens kurser og arrangementer. Ligesom der også får sneget sig et par af mine egne (mobil-)billeder ind ;-)

Butikkens flickr-album finder du her

I weekenden havde Nanny, som normalt hjælper til ved "spidsbelastninger" og særlige arrangementer i butikken, sin debut som kursusgiver i kurset vi har kaldt "Sy med Kona Cottton roll-ups". Roll-ups er firmaet Robert Kaufman's navn for de stofruller som moda kalder for Jelly Rolls. Kona Cotton er de utrolig LÆKRE ensfarvede stoffer som Kaufman producerer og som vi forhandler i butikken, både som metervarer og altså også som pre-cuts.

Ideen til kurset opstod, da Nanny kom og viste mig et fiiiint tæppe hun selv havde designet syet af en sådan roll-up. Tæppet har hun navngivet "Kona Cotton Lakrids", da det minder lidt om lakridskonfekt.


Debuten som designer gav mod på mere ... og det næste fine tæppe Nanny kunne vise frem, var dette som hun kalder "Kona Cotton Swing".


På bagsiden har Nanny også ensfarvet kona cottons ... i kombination med resterne fra rullen. Smart, ikke?


Til weekendens kursus "i strimler", som Albert kaldte det, havde Nanny desuden syet yderligere 2 projekter.

Dette er et design inspireret af et Tula Pink design kaldet "Lolly". Nanny har brugt en kona cotton roll-up der hedder "Coordinated Doe", som designer Carolyn Friedlander har udvalgt til at passe sammen med sin stofkollektion "Doe" og det rullen her er netop sat sammen med "Doe", hvilket giver et meget maskulint udseende tæppe. 


Og endelig har Nanny syet en top efter den kendte "Jelly Roll Race", hvor man starter med at sy rullens strimler til een lang strimmel og dernæst folder og syr og folder og syr ... til man et par timer efter har en top.


Denne rulle i ensfarvede beige, brune og grå kona cottons har siddet længe på hylden og set kedelig ud ... men jeg synes faktisk der er kommet en meget harmonisk top ud af det ... og det er ikke altid at disse "Jelly Roll Race" quilts er harmoniske. Jeg har fundet et fint mønstret stof til bagsiden, så nu er jeg spændt på at se, når Nanny får det færdigt.

Kurset var hårdt ramt af  frafaldne kursister, der havde meldt fra med så kort varsel, at det ville have været synd for de 2 tilbageblevne at aflyse det, så jeg tilbød 2 andre af "butikkens piger" at deltage som "fyld" ;-)

De 4 kursister Inger, Hanne-Mette, Anne og Karin havde vist trods alt en ret hyggelig weekend.

Anne og Karin valgte at sy samme design, nemlig "Kona Cotton Swing", men i hver sin farveholdning. Anne har valgt en rulle, der hedder "Splash" hvis farver er sat sammen af Julie fra Jaybird Quilts og en mørk blå bund.


og Karin en rulle med nogle dybe/intense (Amish-lign) farver på en karrygul bund


Hanne Mette havde valgt samme rulle i kombination med en lys småmønstret 1800-tals repro som bundstof, men et andet quiltdesign, nemlig "Kona Cotton Lakrids"


Det bliver godt nok sjovt at sammenligne disse tæpper, når de engang bliver færdige!

Inger havde aldrig prøvet at lave en Jelly Roll Race, så det skulle hun nu. Hun faldt for en "rulle" (som faktisk var en pakke) netop ankommet til butikken. 


Nemlig en såkaldt "Snack Pack" med reprostoffer fra perioden 1880-1910


Har du lyst til at se flere billeder fra dette kursus, så kig i dette album 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar