Så har du sikkert som jeg haft travlt med at prøve at følge med i, hvad der foregik i Pittsburgh fra 16.-18. maj.
Spring Market, der i år blev afholdt i Pittsburgh, er en branchemesse ... ikke åben for det brede publikum, men "kun" for designere, forfattere og quiltebutiksejere. Her vises nyhederne frem og butiksejere kan (ud over at bruge en hulens masse penge) også komme i snak med producenter og designere, som sidder i deres stande og viser fine sager frem.
Der ligger efterhånden en masse forskellige blogindlæg om dette års Spring Market i Pittsburgh Pennsylvania. Jeg har samlet links til en del her, så I ikke skal bruge lige så lang tid som mig på at finde dem rundt omkring.
Rigtig god fornøjelse ... der er MASSER af øjnguf!
Min gode veninde og kollega, Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts, er i Pittsyburgh for at promovere sin to stofkollektioner for det japanske firma Lecien. Julekollektionen "Winterfall" (som er på vej til butikken) og hendes forårskollektion "Artic Kiss" samt mønstre til disse.
Indtil videre må vi nøjes med at kigge på hendes reklame for arrangementet ... så kommer der nok et par rapporter fra hende, når hun vender hjem til det høje nord igen. Og de af mine kunder, der har meldt sig til Wenches kursus i oktober, vil naturligvis få de fine sager at se ved selvsyn ... eller skulle vi sige ved selv-rør ;-)
Her er en af mine favoritter, Lee fra bloggen "Freshly Pieced", som viser en masse fine billeder af alle de nye stoffer og mønstre, som skal friste - i første omgang os butiksejere til at købe dem - og i næste omgang jer kunder ;-)
Lee har et billede taget oppefra med udsigt over de forskellige stande. Det ser stor og spændende ud
En anden rigtig dejlig rapport kommer fra Allison Harris fra bloggen Cluck Cluck Sew var også på marked ... med egen stand. Allison er mønster designer og er også begyndt at designe stoffer for Windham.
Amanda Jean bedre kendt som CrazyMumQuilt har lavet et blogindlæg om sin oplevelse af dette års Spring market. Her er hun fotograferet med australske designer Jen Kingwell foran to af hendes fine designs; til venstre "Green Tea & Sweet Beans", som var Design Udfordring her i butikken i foråret samt "Steam Punk" som vi også har mønster på i butikken.
Little Miss Shabby har lavet sin første rapport fra marked ... der kommer åbenbart mere fra den kant. Hun viser billeder af forskellige designers stande. Hun skriver at hun virkelig godt kan lide denne quilt fra Denyse Schmidt's kollektion af "Modern Solids".
... og det kan jeg også!
Melissa Corry fra bloggen Happy Quiltning har lavet en billed mosaik med indtryk fra market ... picture perfect overload...
Angela Pingel fra bloggen "Cut to Pieces" har lavet en skøn rapport med passer af ord og billeder. Hun var der selv for at præsentere sin nye bog "A Quilter's Mixology" om at sy med buede linjer.
Vores egen (havde jeg nær kaldt hende) ... eller rettere Mrs. Billings "mor"/designer Karen Styles var også i Pittsburgh og har lavet et lille blogindlæg om dette. Der kommer sikkert mere, når hun er hjemme i Australien igen. Hendes stand ser skøn ud
Endelig har jeg haft stor fornøjelse at at sidde og kigge YouTube videoer fra market.
Stoffirmaet Moda holder et såkaldt "Schoolhouse", hvor deres designere præsenterer deres nye kolletioner og quilts syet af dem.
Moda laver i det hele taget mange videoer. Her er en oversigt over deres videoer fra Market
Kimberly fra Fat Quarter shop laver altid en masser videoer fra market. Her er et link til deres playlist
Facebook og Instagram er andre gode "kanaler" hvis du vil holde dig orienteret.
Spændende læsning, Tak for linkene og indlægget. Jeg må ind og kigge senere i weekenden.
SvarSletGod weekend til dig.