I sidste uge holdt Maria Trapunto kursus i butikken og i går mødtes Anne og Circle Game pigerne for første gang.
Her er først et par stemningsbilleder fra Trapunto kurset, det er Maria, der har fotograferet
Her er nogle af anstrengelserne af 3 timers kursus. Det er selvfølgelig begrænset, hvad man når, men alle skulle hjemme og lege videre ... og har lovet at sende "reslutatbilleder" senere.
Maria havde mønster med på en smuk sommerfugl, som hun havde quiltet helt klassisk i hvidt på hvidt. Den var der selvfølgelig også nogle af kursisterne, der skulle prøve at sy.
Jeg kunne forstå på Maria at de havde haft et par rigtige hyggelige timer ... og at vores 6 kursister allerede havde forhåndstilmeldt sig til endnu et quiltekursus i efteråret - og helst som et samlet hold, da de bare hygger sig sammen :-)
I går holdt Anne Henriksen så sit "Circle Game" kursus efter Jen Kingwells mønsterhæfte af samme navn. En utrolig fin quilt med spændende blokke, de fleste med buede sømme.
Anne er bare en ørn til det her med amerikansk syning og viser kursisterne hvordan man syr en blok med buede sømme, som skal mødes i et punkt i midten
og vupti ... det hele passer!
Karin har valgt at sy sin version af Circle Game i 1800-tals reprostoffer
Mai-Britt syr i glade farver
det samme gør Berit
og Margit syr med fortrinsvis Kaffe Fasset/Rowan stoffer
Jeg glæder mig rigtig meget til at se deres fremskridt næste gang og har lavet et flickr-album, hvor jeg vil lægge flere billeder ind.
... og imorgen kommer endnu én af de gode piger, nemlig Elisabeth, og åbner butikken i Kolt. Der er åbent fra kl. 15-17.30, hvis du har lyst til at kigge forbi. Der er bl.a. kommet nye pre-cuts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar