Jeg var så heldig også denne gang at have fået hjælp af søde quilteveninder. I dag var det Elisabeth og Nanny, der lagde vejen forbi. Maria skulle have været der, men var blevet nedlagt af influenza.
Vi ventede og ventede og ventede ... bussen var 1½ time forsinket pga. uheld på motorvejen. Det var rigtig ærgerligt, for damerne havde en frokostaftale på Hørning kro, som skulle overholdes og skulle også videre til "I det blå" udstillingen i Silkeborg. Jeg håber besøget i dag har givet nogle af damerne lyst til at vende tilbage en anden dag.
Albert var der og snuppede et par stemningsbilleder i den meget hektiske halve time besøget varede.
Vejret var med os og vi havde stillet an med kaffe og the og småkager i gården
Har du lyst til at se flere billeder så kig i butikkens flickr-album
... vi føle os en smule "kørt over" da damerne var kørt, da det var et meget intensivt besøg ... og for at det ikke skulle være løgn, så havde jeg faktisk kursus i butikken bagefter. Det var nemlig første mødedag for deltagerne i årets Design Udfordring "Green Tea & Sweet Beans". Her har jeg ingen fotos fra ... men det er nok også først næste gang at vi rigtig har noget at vise frem.
Godt det ikke var mig der skulle haste på den måde. Jeg er altid meget længe om indkøb. Men jeg vender tilbage i januar.
SvarSletQuiltehilsner
Anette A