”Low Volume quilts” er et
begreb inden for moderne quiltning. Det er et engelsk udtryk, der direkte
oversat betyder ”quilts med svag lydstyrke” og kan fortolkes som stille eller
neutrale quilts … og hvad er så det kunne man med rette spørge?
Vi er vant til fra
traditionel patchwork at vores stoffer harmonerer i
farver og prints, men også at vi varierer vores stoffer i valør, dvs.
”lysstyrke”/intensitet. I traditionel patchwork har vi lært, at vi i en blok
skal have en (ofte lys) bundfarve og i resten af blokkens elementer skal have
en god fordeling af lyse, mellem og mørke stoffer for at give kontrast. I low
volume quilts har man ingen/meget lidt kontrast. DET ER ALTSÅ MENINGEN at de enkelte blokke/elementer mere eller mindre "flyder ud".
Her gælder det om at bruge
stoffer, der ikke adskiller sig væsentlig fra hinanden; de skal være lige
lyse/stille. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal bruge ensfarvede stoffer
eller kun tone-i-tone-prints.
For selv at prøve denne teknik, som jeg har fuldt og beundret længe via diverse moderne blogs kastede jeg mig ud i at lave en stor (gulv) pude.
Hvis man ser på billederne af mit udvalg af ”low
volume” stoffer til puden, vil man netop kunne se, at der er prints i
kontrastfarver på stort set alle stofferne.
Det som binder disse stoffer sammen
er at de alle har lys/hvid baggrund. For at opnå samme effekt her skal du bruge
stoffer med tekst og anden form for grafisk print, prikker, striber,
børnestoffer/motivstoffer, shirtingstoffer mm.
På bagsiden har jeg også et rigtig fint "low volume" avisprint ... og for lige at runde af en lukkekant på puden i fræk lime ;-)
Har du lyst til at forsøge dig med denne type quilts er der f.eks. masser af inspiration at hente hos Rita fra Red Pepper Quilt, som har syet og syr mange quilts i denne stil eller prøv at lave en søgning på Google under billeder og se hvor meget, der dukker op.
Og mangler du stof pakker jeg gerne fat quarter pakker med egnede stoffer: 5 stk fq Dkk 175,- / 10 stk fq Dkk 350,- (samt naturligvis porto, hvis det skal sendes).
I dag nyder jeg faktisk at temperaturen er faldet en smule ... og planen for i dag er at jeg skal have mit kursusprogram HELT færdigt i dag. Har arbejdet på det siden jeg kom hjem fra USA, men det har knebet lidt med at få alle aftaler om datoer i hus fra de eksterne undervisere. De holder jo også ferie ;-)
De superlækre billeder til dette blogindlæg er (som sædvanlig) taget af min egen superfotograf
De superlækre billeder til dette blogindlæg er (som sædvanlig) taget af min egen superfotograf
Veldig interessant innlegg og nydeleg pute!
SvarSletEr enig med Elin.Nydeleg pute og flott innlegg.
SvarSletMvh Liv