På Mrs. Billings BOM aften i mandags kom vi til at tale om at lave en blog tilegnet vores syning af dette skønne tæppe, hvor vi kan dele information og billeder om projektet, mens vi syr.
Bloggen finder du her
Har du meldt dig til abonnementet på Mrs. Billings og undrer dig over, at du ikke har hørt fra mig endnu ... så kig i mailboksen i denne weekend. Jeg har gået og trukket den lidt i ørerne, da vi er rendt ind i lidt "force majeure" ...
Mønstrene er bestilt (og betalt) inden jul og da vi var nået halvvejs ind i januar og jeg stadig ikke havde modtaget pakken, sendte jeg en mail til Somerset Patchwork i Australien. Der gik yderligere et par dage før jeg fik svar fra Karens mand, Paul, der BEKLAGEDE at pakken var forsinket. Dette skyldtes at han havde fået et hjerteanfald lige efter jul og havde været indlagt på hospital. Han var lige kommet hjem og må nu kun arbejde et par timer om dagen.
Han gav mig dog et trackingnummer og jeg har lige siden lavet en "track & trace" HVER dag ... uden at få andet resultat end at pakken var ankommet til det internationale postcenter. På intet tidspunkt så det ud som om at pakken skiftede opholdssted, så for et par dage siden, skrev jeg til PostDanmark, som i går sendte mig en mail hvor de skrev, at det så ud som om pakken STADIG opholdte sig i Australien!!!
Hvorfor det australske postvæsen nu på 15. dag holder på min pakke vides ikke. Jeg har bedt Somerset Patchwork om at undersøge sagen.
Jeg har dog lavet en dansk syvejledning til pakke 1 så vi man kan komme igang uden originalmønstret. Størst konsekvens har det umiddelbart for dem, som har valgt at sy i hånden på amerikansk eller på maskine og derfor har bestilt acrylskablonerne.
Det er dog muligt uanset valg af syteknik at STARTE med midterblokken, som skal syes i hånden over pap ... og desuden skal man sy nogle hexagonblomster også i hånden over pap.
Det er rigtig ÆV ÆV ÆV ... men jeg er altså fuldstændig uden skyld i dette. Der er ikke nogen, der er mere ærgelig end mig ... og forøvrigt har næsten 5000,- kr ude at svømme her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar