tirsdag den 14. august 2012

Tirsdags café

Min nye arbejdstid (skolelærere får nyt skoleskema og dermed ny arbejdstid efter hver sommerferie) har betydet at jeg ikke længere har fri om onsdagen, men derimod om tirsdagen. Af samme årsag er butikkens onsdagscafeer flyttet til om tirsdagen.

I dag er der således café fra kl. 10-12.30 (butikken har åbent til kl. 13.00).

billedet lånt her


Men, nu er der jo ingen regler uden undtagelser her i livet ;-)
De næste 2 tirsdage; altså tirsdag den 21. august og tirsdag den 28. august er der IKKE åbent i butikken og dermed heller ikke café!!!

Det skyldes at jeg bliver nødt til at bruge min føromtalte "fridag" fra skolejobbet til at forberede og pakke til træf den ene tirsdag ... og til at pakke ud den næste tirsdag. Når vi kommer hjem fra Roskilde sent søndag den 26. agust, bliver tingene bare båret op ad trappen og "smidt ind" i butikken, og mandag har jeg laaaaaaaaaang dag på skolen, så jeg er IKKE parat til at modtage besøg i butikken tirsdag desværre.

Håber på mine kunders forståelse ...

Imellemtiden kan I godt glæde jer. På trods af at det kun er 3 måneder siden vi var til Nordisk Træf i Ålborg, så har vi alligevel en del nye modeller med, nogle fra egen hånd, nogle er såkaldte "lånte fjer" (søde kunder har udlånt modeller de har syet efter mønstre købt i butikken) og ikke mindst skyldes dette "model-opsyer-extraordinaire" Maria, der har syet så nålen har glødet de sidste par uger.

I kan også glæde jer til træffe Wenche fra Northern Quilts på min stand og se den dygtige designer bag de flotte mønstre, som jeg er eneforhandler af i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar