onsdag den 8. december 2010

Billige stoffer i metervis

På denne tid af året er det ved at være tid til at skulle gøre status - og dermed tid til at se på om der kan ryddes lidt ud i stofrullerne, så man slipper for at tælle så meget ;-)
Jeg har derfor fundet mere end 100 forskellige stoffer rundt omkring i butikken og sat dem over i udsalgsreolen. De sælges nu til Dkk 70,- pr. meter uanset førpris. Bemærk dog at mindstesalg er 1 meter. På billedet herunder ser du et udvalg af udsalgsstofferne:
Der er 1800-tals repros, 1930'er repros, striber, prikker, børne- og motivstoffer, batikker, japanske stoffer, designer stoffer mm.. Selvfølgelig gælder tilbuddet også netkunderne, men for at se alle stofferne bliver man nødt til at kigge forbi butikken i Hørning ;-)
For kunderne i den fysiske butik er der flere tilbud at hente: Alle allerede afskårne 30 cms stykker samt FQs er der også tilbud på: Køb 3 stk 30 cms/fuld bredde til Dkk 100,- uanset førpris (spar op til Dkk 32,-) eller 4 stk FQ til Dkk 100,- (spar op til Dkk 44,-). Dette tilbud gælder altså KUN FOR ALLEREDE AFSKÅRNE STYKKER DER LIGGER I KURVENE.
Husk der er ekstra-ordinært åbent i butikken på søndag, hvor vi holder Julestue fra kl. 10-14. Der vil ikke bare være disse og andre gode tilbud, men også mulighed for at købe hjemmegjorte julegaver til dig selv eller andre.
... og når vi nu er ved julen ... så se lige dette fine stemningsbillede fra vores have her til aften. Jeg har i år fået lys på vores syrenbusk. Det lyder måske ikke af noget særligt for de af jer, der altid har lys i haven, men jeg har aldrig haft det før, men lørdagen før 1. søndag i Advent kom jeg hjem fra kursus i butikken, og så havde manden i mit liv været igang med at sætte lys op ... bare for at glæde mig. Og glæder mig det gør det ... hver aften :-)
Det har været så kønt så kønt hos os i dag ... med rimtåge, så alle træer og buske har været smukt klædt i frost. Nu er det bare spændende om vintervejret holder, så vi også får hvid jul?!?! 

2 kommentarer:

  1. Ja, er det ikke bare hyggeligt med lys i haven? :-). Jeg nyder det også.
    Knus
    Anne-Mette, som finder det trist :-(, at hun ikke lige kan kikke ind og se dine fine tilbud i butikken og som har brugt MEGET lang tid - ca. 2 timer - på at komme hjem fra job mod 25 minutter normalt på grund af sne,sne,sne og trafik.

    SvarSlet
  2. Sikke mange lækre stoffer du har på tilbud, nu må jeg så se om du har noget tilbage som jeg kan bruge når jeg kommer på torsdag.

    SvarSlet