søndag den 19. oktober 2014

Slut på ferie-blues, Årets Design Udfordring .... og en update på Give-Awayen

Jeg starter med det sidste først ... Give-Away'en.
Jeg har fået en del inputs både på Instagram, FB, mail og her på bloggen, men måske ikke så mange som jeg havde regnet med ... og forlænger derfor tidsfristen til på fredag den 24. oktober. Dette gør jeg også fordi, at jeg faktisk ikke selv er færdig med at rydde op i alle mine skønne reprostoffer ... og det er jo dem, som udgør præmien.

Her er stakken, som den ser ud pt ... og så mangler jeg stadig at gennemgå alle de brune (for jeg fandt altså lige en stor pose mere, som jeg havde overset i første omgang), alle de blågrønne, grønne og sort/grå.

Selvom om præmien skal deles mellem dem, som kommer med de 3 bedste tips for indretning af/opbevaring på syværelset, så er det altså en pæn stor bunke allerede ... så kan du lide reprostoffer og har du et godt tip, så kan du stadig nå at komme med det.

MEGET gerne inkl. fotos, så andre også kan få glæde af dit tip ... og pyt med evt. rod på dit syværelse. Sådan er det jo, når kreativiteten rammer ... så har man ikke tid til at rydde op. Jeg vil samle alle tips i en blogpost når jeg udråber vinderne. Præmierne gå altså ikke nødvendigvis til dem med de flotteste syrum, men dem med de bedste tips og ideer ... som vi andre måske har mulighed for at lade os inspirere af.

FERIE-BLUES ... ja, det er jo nemt at få, når enden er nær på en DEJLIG ferie. Jeg har virkelig haft brug for denne ferie og jeg har nydt den, men som alle ferier var den for kort ;-)
Men, manden min har virkelig gjort sit yderste til at gøre denne ellers lidt grå og regnfulde søndag til en dejlig dag. Jeg vågnede til duften af frisklavet kaffe og nybagte boller (og pølsebrød).


Gemalen er GOD til at bage boller ... og dette er de sørgelig rester efter vi har spist af dem hele dagen. 

Jeg har fået fred til at pusle rundt hele dagen i mit "hjemmetøj" og bare gøre hvad jeg har lyst til ... det var bl.a. lidt mere stofsortering på syværelset, lidt forretningsarbejde ... men også en lille "morfar", som jeg har så meget brug for stadig væk ... og mens jeg skriver dette, kan jeg dufte gemalens udskejelser i køkkenet, flæskesteg a la hans østrigske rødder (altså uden svær, men med hvidløg og kommen). 

Lidt senere har jeg hørt noget om kaffe og nøddetærte til den nye DR serie "1864" ... ja, ham har jeg sgu' været ret så heldig med ;-)

En af de ting jeg bl.a. ENDELIG fik lavet i dag var den første UDFORDRING i årets DESIGN UDFORDRING, i dag tale blot kaldet DU. 

DU er en sjov leg, som jeg har fundet på og som i år kører for 5. år i min butik. Konceptet går kort fortalt ud på at jeg vælger en stak stoffer, deltagerne får x-antal stoffer pr. gang (i år er det 4 stk 30 cm/fuld bredde af topdesigner Denyse Schmidt samt de lækre ensfarvede Kona cottons. Sammen med stofferne får de en udfordring, som kan være blokke/elementer med bestemt tema, i bestemt størrelse mv. og ofte med nogle restriktioner på hvad man IKKE må gøre.

Det ER en udfordring og det er for dig, der er lidt modig og tør lade nogen (læs mig) skubbe lidt til dine grænser for hvad du tror du kan/ikke kan og hvad man kan/ikke kan indenfor patchworksyning. 

Vil du blive lidt klogere på, hvad det egentlig er for noget, så tag evt. et kig på butikkens flickr-album, hvor du kan finde fotos fra alle årenes udfordringer.

Det er ikke for sent at hoppe på ... hverken som abonnent eller deltager på kurset (vi har aftalt at mødes 2 gange i dette forløb), så bare tag kontakt hvis du er interesseret.

Fortsat god søndag til alle, Helene

mandag den 13. oktober 2014

Gode syrums-tips ... EN GIVE-AWAY!

Det er EFTERÅRSFERIE her og i dag har jeg brugt det meste af dagen sammen med mine sønner. Vi har været på vores obligatoriske "mor-giver-en-tur-til-byen-i-efterårsferien-tur", som udover lidt shopping også inkluderede en lækker burgermiddag på The Diner i M.P. Bruuns gade og eftermiddagskaffe og kage i Sallings cafeteria.


Her til aften er jeg kommet lidt videre med mit syrums-projekt her og har nu haft fat i ALLE mine shirtingsstoffer. De er blevet strøget og foldet igen og sorteret i farver.


Der er nu en bunke shirtings med rødt print, med lyserødt print, med grønt print, med sort print, med blåt print, med brunt print, en bunke med conversationals (små sjove motiver) og en bunke med lidt blandet print; violet, gult mm.

Det var en "trip down memory lane" idet jeg har en del rigtig gamle skatte der. Jeg ELSKER shirtings og synes de er helt uundværlige i en repro-elskers stash.

Åbenbart er der visse prints jeg har elsket mere end andre, for jeg stødte på adskillige dubletter. Dem sorterede jeg fra og fik dermed en idé idet jeg forestiller mig ,at jeg vil støde på lign. dubletter når jeg får arbejdet mig igennem alle mine stoffer.



Jeg vil derfor lave en GIVE-AWAY her på bloggen, hvor jeg vil præmiere de 3 bedste syværelses-indretningstips.

BETINGELSEN for at være med i denne GIVE-AWAY er at man enten laver et blogindlæg på egen blog med dette tip med billede/fotos af den gode idé, skriver tippet i en kommentar til mit blogindlæg her med et link til sit eget blogindlæg.

Har man ikke en blog, kan man sagtens være med alligevel. Så sender man mig en mail på helene snabel a helenejuul dot dk beskriver sit tip og vedhæfter et billede. Jeg vil samle alle de gode tips så flere kan få glæde af ideerne og det bedste tip vil blive præmieret med dubletterne fra min stash ... og tøser, der er nogle GOODIES imellem ... hvis man kan lide repros ;-)

Sy-værelses indretningstips skal være blogget om inden søndag 19/10 kl. 12.00!

Glæder mig til at se om I har nogle gode tips...

lørdag den 11. oktober 2014

"Stofhulen" ... syrum - i etaper...

Jeg har i de mere end 20 år jeg har syet aldrig haft et syrum eller i det hele taget særlig meget plads til at opbevare mine stoffer og "dingenoter". Det er der nu rådet bod på.

Min næstældste søn er flyttet hjemmefra og der er derved blevet et 9 m2 værelse ledigt, som skal være min stofhule.

Værelset har i rigtig mange år været værelse for mine 2 yngste og har været PROPFYLDT med møbler (bl.a. en stor køjeseng), masser af legetøj og div. computere, playstations mm ;-)

Da vi fik tømt værelset så det sådan ud




Ja, altså ... væggene buer ikke. Albert har blot brugt sit "fisheye" objektiv for at få det hele med ;-)

Det eneste stykke møbel, der får lov at blive er drengenes gamle skrivebord, som er en dejlig lang bordplade og skal blive mit nye sybord (det krævede så liiiige en del afvaskninger og knofedt). Den antikke kommode har stået på Olivers værelse, men kommer nu ind i soveværelset, men når man flytter rundt på et i forvejen etableret hjem, så er det lidt af et puslespil. Man flytter noget, for at flytte noget andet ... og flytter rundt på det igen.

Det første der skulle til var en ordentlig omgang rengøring og maling af vægge og loft

Det ordende Albert lige SAMME weekend, som vi havde Sue Daley på besøg!

Så blev det tur til indretning. Jeg startede med at tømme de 2 reoler, som jeg tidligere har haft stående i soveværelset med stof, så de kunne blive flyttet ind i stofhulen


Indholdet af reolerne tårnede sig op på bordet

Til stor fornøjelse for kattene

Løfte om en god frokost i IKEA fik lokket manden med til det nye store varehus Skejby, hvilket ellers IKKE er hans ynglings-diciplin ;-)


Her fik vi indkøbt 6 nye Billy reoler; 4 på 80 cms bredde og 2 på 40 cms bredde  og så var det ellers igang med at samle. 


Det gik der en hel søndag med...

Nu har jeg så et TOMT syværelse stående ... fuldstændig BEKLÆDT med Billy reoler og med sybord ved vinduet og en skærebord midt i rummet. Jeg kan lige gå rundt om bordet og det går fint at sidde med en syveninde og snakke og planlægge nye projekter derinde ... som Wenche og jeg gjorde sidste weekend, hvor vi planlagde et nyt fælles projekt ;-)

Tomt, fordi jeg har haft så travlt de sidste par uger med kurser og Quilt Rally, men nu venter en hel uges Efterårsferie ... og så skal jeg igang med at (farve- og tema-)sortere alle mine stoffer og få indrettet mit værelse ... FEDT ... MIT VÆRELSE :-)

Fortsættelse følger ...

onsdag den 1. oktober 2014

Quilt Rally lørdag & søndag, 4.-5. oktober

Helene Juul Design deltager i det første Quilt Rally for midt-nord Jylland, der løber af stablen her i den kommende weekend.

Butikken er LUKKET fredag den 3. oktober, men holder til gengæld åbent fra kl. 9-18 både lørdag og søndag.

Læg vejen forbi Kolt til et par forhåbentlig gode og sjove dage med gode tilbud og spændende demoer.

Lørdag:
10% rabat på alle Sue Daley mønstre (vi har 31 forskellige) samt 20% rabat på alle bøger og pre-cuts
(så langt lager rækker). Køb 10 fat quarters efter eget valg for Dkk 300,-

Søndag:
Køb 10 fat quarters efter eget valg for Dkk 300,-
Butikken har søndag besøg af norske Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts.
Kom og mød Wenche, se hendes første stofkollektion Winterfall og de fine modeller hun har syet af den.
Wenche har desuden lavet et gratis mønster til alle butikkens kunder den dag.
Wenche laver demo:
09:30: Linealen HexNMore & mere
10:30: Farvelægning af stitchery
11:30: Disappearing Hour Glass block (Forsvindende Timeglas-blok)
13:00: Linealen HexNMore & mere
14:00: Farvelægning af stitchery
15:00: Disappearing Hour Glass block (Forsvindende Timeglas-blok)
16:00: Linealen HexNMore & mere

Butikken deltager desuden i den fælles aktivitet for alle deltagende
Quiltrally butikker: ROW BY ROW. Hent Helene Juul Designs gratis mønster begge Quiltrally dage.
Mønstret kan enten indgå som en row/række i et tæppe med rows fra de andre
deltagende butikker eller bruges til et lille afsluttet projekt.
Du kan læse mere om Quilt Rally og se, hvilke andre butikker, der deltager og hvilke gode tilbud, demos og aktiviteter de afholder på hjemmesiden.


søndag den 21. september 2014

Wagon Wheel kursus med Sue Daley

I 9 lange måneder har jeg og mine kunder ventet på dagen, som oprandt i går ... og heldigvis blev vores forventninger i den grad indfriet.

Sue Daley har for første gang været i Danmark, inviteret af undertegnede, og gav i lørdags kursus i hendes Wagon Wheel quilt.

"familie-foto"

Vi startede med rundstykker og kaffe efterhånden som kursisterne ankom. De kom fra nær og fjern; både fra det nordlige og sydlige Jylland ... samt fra "Djævel øen" 


Der var stor gensynsglæde da mange af dem ikke har set hinanden siden sidste gang de var på kursus

Jeg havde naturligvis medbragt en lille del af butikken, så damerne kunne handle

Allerstørst interesse var der for de mange fine Sue Daley mønstre jeg havde fået hjem i dagens anledning

Wagon Wheel quilten er et godt sted at starte, hvis man for første gang stifter bekendtskab med Sue Daley's design. Den indeholder nemlig hendes favorit discipliner; håndsyning over pap og applikation.

Sue introducerede mange hjælpemidler/redskaber, syartikler og teknikker, som var nye for kursisterne;  Trio pennen og limstiften fra Sewline, hendes sandpaper board, Karen Buckley sakse, Bottom line polyester tråd (både til håndsyning og applikation), at bruge acrylskabeloner til at fuzzy cutte efter mm.


Sue er ikke bare en dygtig patchworker og kursusgiver, men også en utrolig sød og givende person, der øste ud af gode (og sjove historier)


og rigtig god til både at "styre" sådan en flok quinder 

og altid beredt til at give en hjælpende hånd 
... også når en kursist skulle have strøget et stykke stof

Da kurset var slut skulle Sue lige have en lille pause. De fleste af kursisterne blev og hyggede videre et par timer med sytøjet og lidt pizza til aften



 og så gik det ellers løs med et af dagens højdepunkter, Sue Daley's Trunkshow.

Her viser Sue sin "Mrs. Hartigan's Stash"

Den ene quilt var flottere end den anden og der gik flere gange et helt sug gennem forsamlingen


Særligt blev der sukket over en meget smuk quilt, som er fra Sue's kommende bog (udkommer i oktober og vil naturligvis være at købe hos Helene Juul Design).



Tak til Sue Daley for en helt igennem fantastisk dag


Alle billeder er af husfotografen og har du lyst til at se flere, så kig i butikkens flickr-album

torsdag den 18. september 2014

Butikken er lukket fredag & lørdag pga. Sue Daley kursus

Så er det lige før og næsten ... og jeg går ud fra at der er flere end mig, der glæder sig som små børn til den kommende weekends workshop med verdensberømte Sue Daley, som er i Danmark for alle første gang, inviteret af Helene Juul Design (ja, mig sagde hunden ;-)

Da sådan et stort kursus og aftenens Trunkshow ikke kan rummes i butikken har vi for en kort stund forlagt residensen til Hørning, nærmere bestemt til Fælleshuset Grønningen, Højgårdsvej 34, 8362 Hørning.

Vi skal sy denne smukke quilt, Wagon Wheel

og om aftenen har vi så hyggeaften med Trunkshow, hvor Sue viser en lang række af de mange smukke quilts hun har lavet. Der skulle være mange nyheder iblandt så det bliver spændende!

Jeg har naturligvis hyret husfotografen og skal derfor nok vise billeder fra begivenheden på et senere tidspunkt.

.... og fordi man naturligvis ikke kan være 2 steder på én gang, er butikken i Kolt LUKKET fredag den 19. og lørdag den 20. september. Der er åbent igen på tirsdag den 23. september!

onsdag den 10. september 2014

Moderne Mormor BOM

BOM Moderne Mormor


Velkommen til ny månedsblok, "Moderne Mormor" 


Wolff & Juul design ønsker velkommen til vores nye månedsblok i moderne stil, med maskinsyede blokke i herlige stoffer! "Moderne Mormor" er et flot moderne samplertæppe med 25  forskellige blokke, syet i de lækre ensfarvede Kona Cottons og frække sort/hvide mønstrede moderne stoffer fra Lotta Jansdotter!



Meld dig på til denne 9-måneders rejse i moderne stil  for her får du ikke blot mønster, men også masser af inspiration OG information om moderne stil, blokke, farvevalg, tips om "wonky syning" og mere!

Månedsblokken strækker sig over 9 måneder, med start i efteråret 2014. I første omgang meldte vi ud at starten skulle gå til juli, men grundet problemer med stofleverance samt sygdom hos Northern Quilts, har vi måtte skyde det. Det betyder samtidig også, at tæppet i mellemtiden er blevet syet FÆRDIGT og blev vist frem for offentligheden for første gang på DPF's Træf i Odense. Her er et billede fra butikkens stand på træf, hvor det virkelig satte præg på "den moderne afdeling".


I løbet af projektet vil du få ca 12 meter  flotte stoffer, inkluderet mønster i farvetryk, 25 blokmønstre (traditionelle med "et tvist" samt nye tegnet specielt til projektet) samt tips og tekst om Moderne style quilting!

Send en mail med tilmelding nu, så er du garanteret en plads på denne unikke månedsblok!

Pris i Danmark: Dkk 2025,- for stoffer til toppen, ink. mønster og fragt (ved betaling på én gang). eller Dkk 229,- pr. stk i 9 måneder, betalt med kort, hver gang vi sender ud. Ønsker man kun mønsteret alene uden stof koster dette Dkk 599,- (fragt inkluderet).

Mønsteret kommer i både engelsk og norsk/dansk udgave.

Tæppet er syet og quiltet for Wolff&Juul af Maria Harrits, der er supertalenteret med en symaskine. Maria har desuden har bistået med en del af syvejledningen ifht. nemme skæreteknikker og begrebet "wonky" syning. Maria har blogget om projektet i dag.

Er du så heldig at du skal deltage i weekendens/helgens norske Quiltefestival, så kig forbi Northern Quilts stand og se Moderne Mormor i virkeligheden ... eller måske skulle jeg skrive ... forhåbentlig? Da det håbløse norske toldvæsen holder på pakken med quilten i!