fredag den 30. november 2012

Ugens Darling - venskab og venskabsquilts

Denne uge er Ugens Darling hverken en designer eller en farve … men en hyldest til venskaber og den gamle tradition med at sy i fællesskab for at glæde en fælles ven.

billedet lånt her

Signatur eller venskabsquilts, som de også kaldes er som regel skabt i fællesskab, som en gruppes præstation. Ideen er at en gruppe mennesker (familie, naboer og lign.) samles og ved fælles hjælp syr en quilt, som gives til én bestemt person eller en gruppe af personer ved en særlig og sentimental lejlighed; som f.eks. bryllupper og andre mærkedage eller milesten i et menneskes liv.
 
billedet lånt her
 
Historisk set var f.eks. flytning til en anden landsdel (de store migrationer mod det amerikanske Vilde Vest) en oplagt mulighed for at sy en sådan quilt for at give den rejsende et evigt minde med, men en signaturquilt har også været brugt til f.eks. at trøste en syg ven eller har kunne være en del af en ung kvindes brudeudstyr. Chintz var ofte et populært valg af stof til de tidlige signaturquilts.

Ideen med at skrive signaturer (og små vers) på quilts opstod i 1840erne. De fleste signaturquilts er som sagt blevet til ved en gruppes indsats. Signaturerne kunne være skrevet med blæk
 
billedet lånt her
 
broderet på
billede lånt her
 
eller ”trykt” vha. en stencil som navnet her - og ofte illustreret med fine tegninger
billedet lånt her
 
og er en vigtig kilde for quilthistorikerne for at både fastslå en quilts alder, fastslå famile- og slægtsskab men er ikke mindst et varigt minde om venskab blandt dem som har syet quiltene og modtageren af dem.
 
billedet lånt her
 
Rigtig mange af disse signatur- elle venskabsquilts er blevet til under den store migration vestpå, til den Amerikanske ”frontier”, det vilde vest, som for alvor tog fart i 1850’erne. Tusindvis af kvinder har forladt deres hjem på den amerikanske østkyst for at følge deres mænd på deres søgen efter et bedre liv, efter arbejde, land eller guld. I perioden 1860-70 gik disse signaturquilts igen lidt af mode, men i 1876 fik de en revival i forbindelse med 100 året for Amerikas uafhængihed og holdt sig på mode de næste 30 år sammen med Victoriatidens dille for bl.a. craxy quilting og redwork.



Denne periode (1876-1910)er den såkaldte ”Golden Age of Signature quilts”. Wolff & Juuls allerførste pakke af repro-abonnementet, 2003, er faktisk inspireret af en sådan 100-års jubilæums quilt fra 1876, syet af en gruppe kvinder fra Nebraska.

Her er vores inspiration
 
Som i vores fortolkning blev til dette søde lille babytæppe
 
Har du lyst til at læse mere om signaturquilts, så prøv at tjekke dette link 

Igen i 2009 havde Wolff & Juul netop signaturquilts som vores emne i vores repro-abonnement, hvor vi skrev om soldater i Borgerkrigen og syede en kopi af en særlig signaturblok, som vi kaldte for ”Betsey’s signatur blok”.
 
 
Blokken stammer fra bogen ”Remember Me, Women & Their Friendship Quilts” af Linda Otto Lipsett.
 
 
Bogen er fra 1985 og er for længst udsolgt fra forlaget. På side 34 er der en meget smuk quilt fra ca. 1875. Quilten er en såkaldt signaturquilt og blokkene er dateret i tidsrummet 1846 og 1851. Quiltmakeren er Betsey M. Wright Lee fra Connecticut. Blokken Betsey har brugt er ikke en traditionel blok. Den er derfor beskrevet som ”ukendt” i bogen. 

Historien bag blokke er ifølge Linda Otto Lipsett følgende: I julen 1846 får 23-årige Betsey en enkel men meget betydningsfuld gave, en simpel patchworkblok med en håndskreven hilsen: ”Betey! Jeg ønsker dig en glædelig jul, Phineas G Wright North Woodstock CT Dec 25 1846”. Denne lille blok signeret af Betsey’s far skulle blive begyndelsen på en meget betydningsfuld quilt, da Betsey i september samme år begyndte at samle på venskabsblokke med meningsfulde inskriptioner fra venner og familie. Betsey samlede blokke til sin venskabsquilt i en periode på over 3 år indtil hun giftede sig med smeden fra Vermont, Abner Lee, den 17. januar 1850, hvorefter disse signaturblokke blev lagt til side pga. et travlt liv som hustru og mor. 

Den eneste skår i Betsey’s glæde over ENDELIG at blive gift i den høje alder af 26 år var at hendes elskede far, Phineas, ikke kunne være til stede. Han havde nemlig forladt New England for at søge lykken (og guld) vestpå i Californien året forinden. Phineas nåede aldrig frem til guldminerne i Californien, men døde undervejs den 6. oktober 1849 -  og nu var signarblokken fra ham, Betseys eneste minde. Senere mistede Betsey også sin søster Sarah, der også havde signeret flere blokke til hende og i december 1863 måtte hun sige farvel til Abner, der blev indkaldt til krigen på Unionens side. I juli 1864 blev Abner taget som krigsfange og sat i det berygtede Andersonville fængsel, hvor han senere døde af kronisk diarre i julen 1864. Betsey fik job på en skofabrik i Putnam, tæt på sin moder og bror, for at kunne forsørge sine 5 børn. Det var et svært og hårdt liv og desværre mistede Betsey sin yngste datter Hattie i 1872. Hattie døde af tuberkulose.  

Betsey’s mor havde også signeret 2 quiltblokke til hende i 1846 og i 1875 døde hun også. Alle moderens ejendele blev delt imellem Betsey og hendes ældste datter, Belle. Som traditionen bød det, arvede Betseys ældre bror, Phineas, moderens hjem, men da han var en god bror og desuden aldrig havde giftet sig, inviterede han Betsey til at bo hos ham. Da Betsey’s børn enten var døde eller flyttet hjemmefra, fik Betsey nu endelig for første gang i sit voksne liv lidt tid til sig selv og fik nu lyst til at få syet sine gamle signaturblokke sammen til en quilt.
 
Her er et billede fra bogen af denne quilt, lånt her
 
 
Har du lyst til at læse mere om Betsey og hendes quilt … og en masse andre spændende historier om venskabs- og signaturquilts, så kan denne bog varmt anbefales. Det er muligt at den kan findes antikvarisk enten på Ebay eller Amazon.

“Betsy’s signaturblok” har jeg og min mor også brugt engang ifbm et træf med en flok quiltepiger i en onlinegruppe. Vi havde aftalt at vi alle skulle medbringe en hjemmesyet dækkeserviet, som vi så kunne signere, således at vi kunne dække et fint bord, når vi skulle spise … og at vi så kunne drage hjem igen med hver sin fine serviet med de andres signatur, således at vi havde et varigt minde om en dejlig weekend på Samsø med ligesindede.
 

Det er min mors serviet øverst og min nederst med den meget gule blok
 
Jeg har quiltet i omkring 20 år og har gange syet blokke til venner ifbm mærkedage, som f.eks. runde fødselsdage. Se f.eks. den blok jeg syede til Kari, da hun fyldte 50.
Det har jeg blogget om her
 
Og her i mandags var jeg den spændte overrækker af en fin quilt syet til min gode veninde Pia af Nanny, karin, Maria og undertegnede … med hjælp af en masse af Pias syveninder og kursister. Vi satte os og skrev til mange af dem som Pia syr sammen med og de kursister, som har deltaget på Pias kursus, og spurgte dem om de ville være med til at glæde Pias på hendes runde dag. Det var der heldigvis en del, der havde lyst til. Hele 40 blokke blev det til … samt en meget fin specialdesignet label til bagsiden, tegnet af Wenche, da hun var på besøg ifbm sit Jule Broderusk kursus på Hørning kro i oktober.

 
Vi havde besluttet os for at det skulle være brune og double pink 1800-tals reprostoffer på lys/shirting baggrund, og at de skulle være blokke med broderet eller skrevet navn, så Pias kunne se, hvem som havde deltaget. Nanny, Karin, Maria og jeg mødtes en søndag og planlagde designet på quilten og begyndt at sy den sammen. Vi besluttede os for et klassisk medaljon layout og valgte et meget flot stormønstret brunt stykke stof til en stor sekskantet midterblok samt til kant og den yndigste doublepink stribede som rammer omkring midten og som ”sashing” imellem rækkerne. Karin tog toppen med hjem og syede den færdig i sin ferie, og vi mødtes så igen en anden søndag og lavede quiltsandwich i butikken (hele tiden var vi nervøse for at Pia skulle dukke uanmeldt op og opdage, hvad vi var i gang med).
Her ser I den færdige quilt forfra (fotograferet af husfotografen)
 
Og bagfra - hvor man rigtig kan se den flotte quiltning
 
Det er Maria, der har lavet den SUPER FANTASTISKE FLOTTE quiltning af dette tæppe, hvor hun har quiltet hver blok for sig i et flot mønster. Der er selvfølgelig (som det passer sig for en quilt, der skal ligne noget fra 1840-50) masser af flotte quiltede fjer.
Og her er fotografen igang med at forevige den ...
 
Pia fik overrak quilten på sin fødselsdag den 26. november … og til vores store glæde blev hun både meget overrasket … og utrolig glad for quilten.

 
Det har været et dejligt projekt at være med til at arrangere, spændende og til tider også lidt nervepirrende, for det var jo vigtigt at holde det hemmeligt for fødselaren til det sidste … men det var bestemt alt besværet værd, da vi så Pias reaktion på vores gave. Det er som man siger MINDST lige så godt at give gaver som at modtage dem.
Har du lyst til at se flere billeder af Pias tæppe, så kig i det flickr-album jeg har lavet ... og skulle du undre, så er rigtig mange af de stoffer, der er brugt til quilten, inkl. alle stofferne til monteringen, fra Helene Juul Designs store udvalg af 1800-tals reprostof

4 kommentarer:

  1. Sikke en skøn historie. Hvor må pia være glad over,alle sine dejlige venner,der har givet denne ualmindelig smukke gave.
    Super flot tæppe.
    Susanne (Tappernøje)

    SvarSlet
  2. Thanks for a great post! I have a copy of that lovely book you talk about "Remember me" - it is wonderful reading indeed.
    Every Stitch

    SvarSlet
  3. Har lige set hele Flickr albummet igennem med alle de flotte billeder af skønne blokke. Flot arbejde tøser!

    SvarSlet
  4. Spændende læsning ! Tak for det :-)
    knus
    Angelika

    SvarSlet